GF16: Formandens mundtlige beretning

Der har været heftig aktivitet på KLF’s hjemmeside KLFnet.dk og på foreningens facebook efter, at Borgerrepræsentationen på forslag af Enhedslisten endnu en gang opfordrede Børne- og Ungdomsforvaltningen til at forhandle en lokalaftale for kommunens lærere. Der har været opbakning til lærerne fra Alternativet, Radikale og forslagsstillerne, desuden også fra den erfarne skolepolitiker Jan Andreasen fra Socialdemokratiet, og fra nogle folketingspolitikere. 

Som i andre kommuner skaber det ingen problemer, hvis lærerne får 5 timer ugentligt, hvor de kan placere deres forberedelse efter eget ønske, men i København forestiller skolelederforeningen og BUF sig, at det medfører en forringet ledelsesret – og det skønt KLF gang på gang har understreget, at det ikke er tilfældet. Lederne vil til enhver tid kunne indkalde de ansatte, hvis der er brug for dem.

Når KLF ikke stiller sig tilfreds med modpartens tilbud om, at den enkelte lærer kan forhandle sin individuelle aftale med skolelederen, skyldes det, at skoleledere ofte navigerer temmelig  forskelligt i forhold til medarbejderne.

”Hvis vi ikke får en kollektiv løsning, så ved vi, at det nok skal gå på mange skoler. Men vi ved desværre også, at på andre skoler vil det ikke være muligt. Vi bliver derfor nødt til at stå sammen for at få en fælles bydækkende aftale. Med den udskiftning af skoleledere, der er i øjeblikket, er der heller ingen, der ved, hvilken kategori ens egen skole tilhører i morgen”, sagde KLF-formand Jan Trojaborg i sin argumentation for en kollektiv aftale. 

Tak for indsatsen til lærerne og deres TR-repræsentanter

KLF’s tillidsrepræsentanter tog initiativ til en underskriftindsamling til støtte for en kollektiv lokalafte i slutningen af september, og på tre dage havde de indsamlet mere end 2.100 kollegers tilslutning. Et par dage senere og en uge før KLF’s ordinære generalforsamling overrakte Jan Trojaborg hele 2.255 underskrifter til overborgmester Frank Jensen. Forhandlingerne med BUF er nu genoptaget, og håbet er, at det fører til et tilfredsstillende resultat.

Mange fik ikke ansættelsesbreve og korrekt løn

Det kom tilsyneladende bag på Koncernservice i Københavns Kommune, at der er blevet ansat så mange som op mod 600 nye lærere og børnehaveklasseledere ved skoleårets begyndelse, for et stort antal af de nyansatte fik ikke deres ansættelsesbrev, og 235 fik ikke deres løn til tiden. Andre 520 har ikke modtaget lønændringer ved udgangen af september.

”Det er klart uacceptabelt og et overenskomstbrud, som foreningen tager meget alvorligt, og vi er derfor i dialog med Koncernservice”, sagde Jan Trojaborg og stillede i udsigt, at miseren kan medføre en bod.

Personaleudskiftningen fordoblet

Den årlige udskiftning af lærere og børnehaveklasseledere i Københavns Kommune – i kommunalbureaukratisk sprogbrug kaldet personaleomsætningen – er fordoblet siden lockouten i 2013 fra 8 til 16 procent. En del lærere søger til omegnskommuner med bedre vilkår, og som lærere begræder vi, at det er blevet så meget mindre attraktivt at være lærer i København.

Formanden beklagede, at BU-forvaltningen er forblændet af sit eget idealbillede af forholdene, der helt skygger for realiteterne. Forvaltningen mener, at der ikke er rekrutteringsproblemer, mens tillidsrepræsentanterne kan fortælle, at der er for få kvalificerede ansøgere, og at der ansættes mange uden læreruddannelse i lærerstillinger. Dertil kommer, at der konstant er 25-50 ledige stillinger. Hvordan kan BUF være tilfreds med det?

Den store udskiftning er en belastning for lærerteamene. Eleverne får skiftende lærere til skade for deres faglige resultater. Tre forskere på UCC har undersøgt, hvorfor 400  lærere har forladt skolen. De angiver fire grunde: Arbejdsmængden, meningsløsheden i organiseringen af arbejdet, presset fra uret og dårlig ledelse.

Formand Jan Trojaborg omtalte politikernes villighed til at bevilge mange penge til skolebyggeri, men beklagede den manglende interesse for og indsigt i, hvad der foregår inde i bygningerne. 

”Vi vil ikke modarbejdes i vores bestræbelser. Vi vil ikke hele tiden forstyrres af nye krav, diverse målemetoder og bedrevidende udefrakommende uden forståelse for vilkårene i skolen”, fastslog han.