På Folkemødet på Bornholm er KLF i år vært for debatten ”Fylking og folkeskolen – dilemmaer og dømmekraft”, hvor vi stiller skarpt på dilemmaer fra skolens hverdag og inviterer politikere til at komme med løsninger på dilemmaerne. Vi deltager desuden i flere andre arrangementer. 

Folkemødets primære formål er at styrke det danske demokrati ved at mindske afstanden og øge tilliden mellem borgere og beslutningstagere. Folkemødet holdes i uge 24 i Allinge på Bornholm. KLF inviterer til paneldebat og deltager desuden i en række andre arrangemententer. 

Lørdag den 14. juni kl. 11.15 - 12.00 inviterer vi til paneldebat i G26, Lærernes Hus.

Kan kommunalpolitikere komme med løsninger på dilemmaer direkte fra folkeskolens virkelighed?
Det er kommunalt valgår, og Katrine Fylking, formand i Københavns Lærerforening, har inviteret kommunalpolitikere til at deltage i sit panel “Fylking og folkeskolen – dilemmaer og dømmekraft”, for at komme med løsninger på dilemmaerne fra lærernes hverdag i folkeskolen. Med udgangspunkt i emner som inklusion, arbejdsvilkår, ytringsfrihed og lærerprofessionen skal politikerne komme med deres bud og perspektiver, i dialog med publikummet, som selvfølgelig også kan komme med input, oplevelser og spørgsmål. Kan panelet komme med løsninger på folkeskolens dilemmaerne? Kom, lyt og bland dig i debatten!

Nedenfor kan du finde et overblik over de øvrige arrangementer, KLF deltager i.

Torsdag den 12. juni

Kl. 14.00 - 14:45 i J46 på Kæmpestranden, Børnesagens Fællesråd. Specialskoleelevers råd til kommuner, der vil fuld inklusion
Hvad skal en inkluderende skole kunne? Mange kommuner lukker igen specialklasser og skoler for at gennemføre fuld inklusion. Men hvad siger de unge, der har gået i specialklasse? Børnesagens Fællesråd og foreningen Ligeværd inviterer til debat. Bestyrelsesmedlem og lærer på en specialskole, Anders Kildahl Juul, deltager. Læs mere her.

Kl. 15.15-16.00 i G26, Lærernes Hus, gårdscenen. Skal folkeskolens afgangsprøver dumpe eller bestå?
Danmark er det land i Norden med flest prøver i grundskolen. Men bliver eleverne faktisk dygtigere? Skaber prøverne bedre undervisning – eller dræber de motivationen? DLF inviterer til debat om prøverne i grundskolen. Bestyrelsesmedlem og lærer på en specialskole, Anders Kildahl Juul, deltager. Læs mere her

Fredag den 13. juni 

Kl. 11.15 - 12.00 i G26, Lærernes Hus, gårdscenen. Folkeskolen i Løvens Hule
Der skal både pitches og investeres i de bedste ideer i denne udgave af Folkeskolens Løvens Hule. Hvad er den bedste investering i folkeskolen? Kan den give overskud på sigt? Og køber løverne den? Næstformand, Janne Riise Hansen, deltager i DLF-arrangementet sammen med bl.a. formand, Gordon Ørskov Madsen. Ved bordene sidder ’investorerne’: folketingspolitikere, kommunale repræsentanter, skoleledere og fonde.
Læs mere her.

Lørdag den 14. juni 

Kl. 10.00 – 10.45 i G26, Lærernes Hus, klippescenen. Bundet i frihed
Når vi får mulighed for at erstatte læringsmålstyring med en formålsbestemt undervisning og får incitamenter til at finde en bedre balance mellem analog og digital undervisning, vil vores frihed møde en række bindinger. Formand, Katrine Fylking, deltager i Dansklærerforeningens debat om engagement, kundskaber og fællesskaber. Læs mere her

Kl. 12.30 – 13.15 i G26, Lærernes Hus, klippescenen. Lejrskoler giver trivsel og læring - hvorfor spares de væk?
Lejrskoler kan noget helt særligt i forhold til trivsel og læring.  Københavns Lærerforenings Kolonier sætter fokus på potentialer og udfordringer forbundet med lejrskoleliv i en debat med relevante fagfolk og kommunale beslutningstagere. Formand, Katrine Fylking, deltager i debatten. Læs mere her (se under lørdag). 

Fotograf forsidebillede: Pelle Rink
 

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.