Historisk stille generalforsamling i KLF

En generalforsamling er nerven og ryggraden i enhver politisk forening. Derfor valgte KLF også at gennemføre den ordinære generalforsamling efter grundige overvejelser med de nødvendige sikkerheds- og sundhedsforanstaltninger, taget den alvorlige coronapandemi i betragtning.

Egentlig havde bestyrelsen allerede sidste år lagt op til, at flere hundrede medlemmer skulle kunne deltage i den ordinære generalforsamling i år med efterfølgende middag og medlemsfest. Derfor var lokationen også flyttet fra den mere beskedne Korsgadehal på Nørrebro til den markant større kongressal på Tivoli Hotel, der nemt kan rumme op mod 900 siddende gæster. Men også her har coronavirussen sat en stopper for nye ideer og gode hensigter.

Det blev således en historisk, markant anderledes og medlemsfattig generalforsamling, hvor formalia blev overholdt, men hvor afstandskrav, mundbind, plastikhandsker og håndsprit satte en tydelig dæmper på de fagpolitiske udfoldelser fra talerstolen.

Ingen lange indlæg fra talerstolen

På forhånd var formandens mundtlige beretning, såvel som den skriftlige ditto, offentliggjort på hjemmesiden, og blev således ikke afholdt i salen for de fremmødte deltagere. Der var ellers rigeligt med vigtige emner at debattere.

Løn, arbejdstid, kommunens besparelser på skoleområdet, skolestruktur, coronasituationen på arbejdspladserne var blandt emnerne i den mundtlige beretning, der altså kun var tilgængelig online.

Som indledning til debatten om løn og arbejdstid havde bestyrelsen forberedt en interaktiv meningsmåling blandt de tilstedeværende medlemmer. Via mobiltelefon kunne medlemmerne svare på bestyrelsens spørgsmål: Hvilke områder skal KLF arbejde med i den nye lokalaftale?

Fra den store og relativt mennesketomme sal deltog omkring 80 medlemmer fra de små lysende mobilskærme, hvor man via programmet Mentimeter kunne skrive tre ord hver, der med en grafisk opstilling viste, hvilke ord salen fik indtastet. Her fremgik det, at flest i salen blandt andet ønskede fokus på sikring af den individuelle forberedelsestid, tid på opgaver, inklusion og fleksibilitet som de varmeste emner. 

Næstformand Inge Thomsen kvitterede for svarene og lovede, at bestyrelsen ville inddrage besvarelserne i det videre arbejde med en ny lokalaftale i København.

”Hvad med os?”

Selvom arbejdstid og lokalaftaler plejer at være varme emner på en generalforsamling, var der ikke nogen i salen, der ønskede ordet fra talerstolen. Bestyrelsen havde dog opfordret medlemmerne til at skrive til foreningen, hvis man havde bemærkninger eller spørgsmål til emnerne på generalforsamlingen.

Den invitation havde tale-hørelærer Trine Kyhn taget til sig på vegne af 70 kolleger i København. Formand Lars Sørensen læste hendes henvendelse op fra talerstolen:

”I beretningen nævnes, at der forhandles om arbejdstidsaftalen 2020 for lærere og børnehaveklasseledere, men tale-hørerlærerne er ikke nævnt. Hvordan er vi tænkt ind i forhandlingerne med forvaltningen? Får vi en beskrivelse af opgavens omfang og det tidsmæssige forbrug?”

Lars Sørensen gav sit tilsagn om, at tale-hørelærerne også var et opmærksomhedspunkt hos KLF i de kommende forhandlinger. Han vurderede, at en opgaveoversigt med en tilstrækkelig detaljeringsgrad, som det er beskrevet i Arbejdstidsaftalen 2020, også indbefattede tale-hørelærerne.

Samtidigt fremhævede han samarbejdssporet, som også beskrives i den centrale arbejdstidsaftale, vil kunne få stor betydning for dialogen lokalt mellem tale-hørelærerne og ledelserne i områderne. 

Skolebudgettet i København er for stramt

I Københavns Kommune er der færre lærere på en gennemsnitlig skole end i de øvrige store byer i Danmark, fortalte næstformand Inge Thomsen fra talerstolen, da emnet var Københavns Kommunes budget. 

”Vi har 5,5 færre lærerstillinger på en gennemsnitlig skole i København i forhold til 6-byerne. Nok er de københavnske lærere dygtige, men det her er slet ikke i orden,” lød det fra næstformanden.

”Når man bruger 450 millioner kroner på minimumsnomeringer over de næste fire år, så er det en tiltrængt investering, men det betyder også, at pengene skal findes andre steder. Det mærker vi på skoleområdet – det er der bestemt ikke brug for”. 

Bekymringerne for skolernes økonomi er beskrevet i en budgetudtalelse til Børne- og Ungdomsudvalget, som generalforsamlingen enstemmigt vedtog. Udtalelsen kan læses her.

Uddannelsesvejledningen mangler perspektiv 

Under punktet ’Pædagogiske forhold’ takkede UU-vejleder og TR, Sussie Johansen, for formandskabets medlemsbrev om corona i skolen, som hun mente var på sin plads – samtidigt efterlyste hun, at Danmarks Lærerforening var lige så tydelige på samme emne. Hun kvitterede også for samarbejdet med pædagogisk udvalg i KLF, som hun oplever som inddragende og nysgerrige på UU-vejledernes vilkår.

Sussi Johansen brugte også sin tid på talerstolen til at pege på UU-vejledernes store udfordringer i de seneste år, hvor vejlederne har sagt farvel til flere kolleger i sparrunder.

”Hvad er perspektivet på vejledningen i København?” spurgte Sussie Johansen retorisk.

”I andre kommuner investerer og satser man på vejledning som et forebyggende parameter,” forklarede hun og nævnte Guldborgsund Kommune, hvor vejledningen begynder i 6. klasse.

Morten Petersen TR-suppleant fra UU København fortalte om de nye vejledningspakker som lærerne fremover vil komme til at høre mere til. Flere vejledningsopgaver lander på lærernes bord og uddannelsesvejlederne får mindre tid med eleverne fremover, fordi de er færre ansatte til at løse opgaverne. Vejledningen i 8. klasse gennemføres ud fra standardvejledningspakker og eleverne i 9. klasse tilbydes kollektiv vejledning.

”Alt aflyses i øjeblikket på grund af corona, så eleverne i 9. klasse har ikke prøvet noget som helst. Der må være nogen, der griber de unger,” lød den dystre melding fra Morten Petersen.

Lærer og arbejdsmiljørepræsentant fra Kirsebærhavens Skole, Marianne Juul, gik på talerstolen med en bekymring om måden tillidsrepræsentantens rolle, og tiden til opgaven var tænkt ved skolesammenlægninger. 

”Nogle steder lægges op mod tre skoler sammen. Hvordan er TR’s rolle tænkt her? Hvordan får man den nødvendige tid til at løse opgaverne som tillidsvalgt, hvis TR, TR-suppleanten og arbejdsmiljørepræsentanten skal deles om 330 timer fordelt på tre matrikler?”.

Marianne Juul påpegede, at Københavns Kommune tilsyneladende er på forkant med, hvor meget ledelse, der skal til for at styre flere matrikler, men samtidigt virker mere tilbageholdende med at finde holdbare løsninger for tillidsrepræsentanterne. Ifølge Marianne Juul ville den bedste løsning være, at hver enhed under den sammenlagte skole, burde have sin egen TR-repræsentation, der er en del af dagligdagen på stedet.

Lars Sørensen anerkendte fra talerstolen, den store opgave som særligt tillidsrepræsentanter fra store skoler og skoler med flere matrikler har. 

”Det er en enorm opgave, og en meget stor gruppe af kolleger man skal repræsentere. Hvis man som TR skal gøre det ordentligt, er der ikke ret meget tid til andre opgaver. Vi ser også, at når TR på de store skoler fører et tidsregnskab, kan de få 4, 5 eller 6 ugers afspadsering – tid man skulle bruge på at vejlede kolleger.” 

Han lovede at tage bekymringen med i bestyrelsens arbejde og samtidigt se nærmere på de skoler, der har været en del af en ny skolestruktur. 

Corona: Driften skal opretholdes, men …

Også Coronasituationen blev taget op til drøftelse på generalforsamlingen. Igen var det en aktuel henvendelse fra tale-hørerlærerne, der fik formanden til talerstolen. Tale-hørelærer Trine Kyhn havde skriftligt spurgt til, hvordan KLF forholder sig til deres arbejdsvilkår under corona, hvor gruppen af tale-hørelærere dagligt kommer på flere matrikler.

”Det er en problemstilling på linje med UU-vejledernes. Vi har givet forvaltningen besked om problemstillingen,” forklarede Lars Sørensen og spurgte ud i salen, hvor Trine Kyhn også sad, om man ikke kunne lave en model, hvor man minimerede antallet af besøg på de forskellige enheder. 

Fra salen råbte Trine Kyhn retur, at der er kolleger, der arbejder på op mod 18 matrikler, og at kravet er, at man skal opretholde driften. 

Lars Sørensen kvitterede for problematikken ved at invitere til en nærmere dialog med tale-hørelærerne om deres bud på en løsning.

Herefter var der ikke flere, der ønskede ordet og formandens skriftlige beretning blev enstemmigt vedtaget af generalforsamlingen.

Foreningens regnskab blev ligeledes godkendt, og det samme blev kontingentsatsen, der for tredje år i træk blev sat ned til glæde for alle medlemmerne af Københavns Lærerforening.

Efter generalforsamlingen uddelte KLF den traditionsrige foreningspris Den Gyldne Pegepind, som i år gik til Birgitte Pedersen fra Strandparkskolen. Artiklen fra uddelingen kan læses her.

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.