Hulubulu – KLF, hvor er du henne?

Debatindlægget er udtryk for afsenderens egen holdning. Alle kan som udgangspunkt sende debatindlæg til KLFnet.dk's redaktion. Se regler og retningslinjer for debat på KLFnet.dk.

Af Peter Bugge, kandidat til KLF's bestyrelse og som kongresdelegeret

For nogle uger siden skrev jeg et debatindlæg sammen med Thomas Roy Larsen på Københavns Lærerforenings hjemmeside. ”Hvordan får vi vores fælles fagforening op i gear og tættere på medlemmerne”, fik vi spurgt og kastede nogle forslag frem. Det var ikke just fordi, der var stor applaus, og der var såmænd heller ikke blomster ved min hoveddør. Nogle mente ligefrem, at man næppe kunne være uenig i vores forslag – hvorfor de derfor ikke var rigtige forslag!

Jeg tror dog fortsat på, at der er plads til konkrete forbedringer i den måde Københavns Lærerforening fungerer på i forhold til medlemmerne. Jeg sidder ikke med alle løsningerne, men jeg kan uden tvivl se problemet. Jeg ved også, at jeg langt fra er den eneste, der ser på vores fagforening på samme måde.

Tag bare det nuværende valg i KLF. Det er jo ikke fordi medlemmerne ligefrem kaster sig over computeren foran dem, og smider om sig med stemmer. En 1/3-del af medlemmerne har stemt på nuværende tidspunkt: https://votes.assembly-voting.com/klf_2020/turnout. Ved folketingsvalgene i Danmark valfarter danskerne rask afsted med deres stemmekort i hånden til det lokale valgsted. Står i kø. Stemmer, fordi de betragter det som en borgerpligt og værdifuldt at give sin stemme med til helheden.

Hvorfor kan den pligtfølelse ikke føres over i et bestyrelsesvalg? Det arbejde bestyrelsen indgår i, har jo enorm stor betydning for os almindelige medlemmer og for vores arbejdsliv. Det er overhovedet ikke ligegyldigt, hvad bestyrelsen laver, vedtager og deltager i. Tværtimod. Og det er ikke ligegyldigt, hvem der sidder med omkring bordet i bestyrelsen.

KLF gør det godt på mange måder, men…

Jeg mener, at Københavns Lærerforening gør et stort arbejde. Sekretariatet i foreningen er fantastisk. De står altid klar med hjælp, vejledning og holder et vågent øje med forholdene ude på skolerne og råder både almindelige medlemmer og TR’erne til at håndtere alverdens situationer. TR-uddannelsen er professionel og konsulenterne i KLF er hamrende dygtige. 

Bestyrelsen er også meget aktiv. Det anfægter jeg slet ikke. Jeg ser tit, at de knokler. Jeg siger ikke, at nogen sidder på hænderne. MEN for langt de fleste medlemmer er foreningen usynlig og måske også lidt ligegyldig. Bestyrelsens arbejde for de lokale og nationale dagsordner er usynligt og uvedkommende for de fleste. Det er min oplevelse.

Manglende medlemsdeltagelse er et stort problem

Størstedelen af de over 5.000 medlemmer af KLF deltager aldrig i foreningens aktiviteter, politiske- eller sociale arrangementer. For de fleste er Københavns Lærerforening bare noget, man bør være medlem af, men ikke noget man ser nødvendigheden af at engagere sig i. Johan Elkær er inde på det i sit debatindlæg på Klfnet. Han sammenligner medlemmernes forhold til fagforeningen med forholdet til deres forsikringsselskab. Det er meget rart at være medlem, hvis uheldet er ude.

Hvis problem er det? Det er vores problem. KLF’s bestyrelse er de første, der kan gøre noget ved problemet.

For det er et problem, når KLF deltager i en demonstration, der kræver mere velfærd i den offentlige sektor, at mindre end 50 medlemmer dukker op. Ligesom det er et problem, når KLF-afdelingen på en skole holder møde, og kun 12 ud af 40 medlemmer deltager. Problemet er tilstede hele vejen rundt i foreningen.

Det store og det nære foreningsdemokrati skal styrkes. Det kan vi gøre i fællesskab, men det kræver helt enkelt, at man erkender, der er et problem og sætter en kurs mod løsningerne. Vi skal have en gennemarbejdet strategi for at skabe ”Medlemmernes fagforening”. Lige nu er der ikke en strategi for medlemsinddragelse i Københavns Lærerforening. Hvis der er, så kan jeg ikke finde den! 

Hvad er så løsningen?

Det kræver, at man målrettet arbejder med problemet. Erkender og undersøger omfanget af usynligheden. At man tilbundsgående forstår medlemmernes behov, ønsker og forventninger til fagforeningen. At man kender medlemmerne bedre, end man gør lige nu! 

Hvis jeg bliver en af de få, der får en plads i bestyrelsen efter i morgen. Så vil jeg bringe nedenstående, konkrete forslag til bestyrelsesbordet:

• Vi skal igangsætte en større medlemsundersøgelse, hvor en erfaren analysevirksomhed undersøger medlemsgrundlaget:  ”Hvordan ser medlemmerne på KLF?”, ”Hvad forventer de af fagforeningen?”, og ”Hvordan ønsker de at blive inddraget?”, er nogle af overskrifterne. Det er dyrt at lave en sådan undersøgelse, men jeg tror på, at hver en krone er godt givet ud her.
• Der skal systematik i kommunikationen. På hjemmesiden og i nyhedsmails. Der skal indføres et fast, månedligt nyhedsbrev fra foreningen. Det skal give et større indblik i foreningens arbejde. Jeg hører det tit efterspurgt af de tillidsrepræsentanter, jeg taler med.
• Der skal arbejdes med form og indhold i referaterne fra bestyrelsens møder, så der kommer mere gennemsigtighed i bestyrelsens arbejde. Hvert enkelt bestyrelsesmøde skal have sit eget referat.
• Der skal mere politisk indhold på hjemmesiden. Hvad mener KLF om inklusion, vold og trusler, skolelederuddannelsen mv. Hvor langt er foreningen i arbejdet med resolutioner vedtaget på generalforsamlingen mv.
• Der skal være tydelige strategier for foreningens arbejde, som medlemmerne kan læse, se og diskutere. Hvis man ved, hvad foreningen målrettet arbejder med, er det nemmere at engagere sig. Forslag til strategier: ”Medlemmernes fagforening”, ”et godt og sundt arbejdsliv”, ”færre test, mindre kontrol og styring” mv.
• Der skal være en bedre inddragelse af tillidsrepræsentanter og AMR – sidstnævnte bør fx være med på alle områdemøder. Man kunne også etablere høringsmøder, hvor de tillidsvalgte fra arbejdspladserne blev inddraget i politikudviklingen og retningen for foreningens arbejde. Gerne hvor TR/AMR har hørt deres kolleger forinden, så meget mere politik kommer nedefra.
• Flere og konsekvente skolebesøg. Foreningens bestyrelse må finde en model for skolebesøg, hvor opgaven bliver overkommelig, og hvor besøgene giver mening for begge parter. Bestyrelsen skal ikke vente på invitationen fra skolen eller arbejdspladsen men skal planlægge efter at komme så meget ud som muligt, hvor det giver mening. Alle arbejdspladser bør få besøg af repræsentanter fra bestyrelsen i løbet af en toårig periode.
• Der skal være flere åbent hus-arrangementer for menige medlemmer, så medlemmerne kan møde foreningen, men ikke mindst hinanden.
• Lad os arbejde med en grundigere og mere inddragende optakt til foreningens generalforsamlinger, så flere kan se meningen og vigtigheden i at deltage. En forening med 5.500 medlemmer skal kunne få mere end 300 mennesker til at deltage i den øverste myndighed i foreningen.

Lad os sammen få sat gang i en synlighedsproces, hvor vi alle trykker os selv på navlen og spørger, hvad vi kan gøre for at få vores værdifulde forening gjort synlig for alle. 

Se at få stemt, kære kolleger! Det er vigtigt.