Med dannelsen af den nye regering er der aftalt et detaljeret regeringsgrundlag, som indeholder en række elementer, der vil få betydning for folkeskolen og for KLF’s medlemmer. KLFnet har talt med forperson Katrine Fylking om både problemer og muligheder i det nye regeringsgrundlag.

Først og fremmest er der anerkendelse fra Katrine Fylking i forhold til folkeskolens markante plads i det samlede regeringsgrundlag.

”Vi oplevede i løbet af valgkampen, at folkeskolen blev et helt centralt politikområde for en række af partierne med markante udspil,” siger Katrine Fylking.

”Og selvom vi ikke kan genfinde alle elementerne fra udspillene i valgkampen én til én, synes jeg godt, man kan se, at partierne anerkender, at folkeskolen er et område, der skal prioriteres markant de kommende år.”

Også Danmarks Lærerforenings formand har rost regeringsgrundlaget:

”Vi taler her om investeringer i en størrelsesorden, der vil gøre en afgørende forskel for vores folkeskole og for lærernes muligheder for at kunne lykkes med at løfte alle elever. Det er den helt rigtige vej for folkeskolen,” siger Danmarks Lærerforenings formand, Gordon Ørskov Madsen.

Katrine Fylking tilføjer:

”Jeg synes, vi kan være stolte af den indsats, vi gjorde både centralt og lokalt i Danmarks Lærerforening i løbet af valgkampen. Stor ros til vores formand, Gordon, for at stå i spidsen for den indsats. Også i forhold til, at vi faktisk lykkedes med at få skolen på dagsordenen.”

Katrine Fylking understreger dog også, at det er vigtigt, at investeringerne faktisk havner i folkeskolen:

”Vi skal bruge den kommende tid til at holde politikerne fast på, at deres visioner i valgkampen handlede om folkeskolen. Nu ser det ud til, at ressourcerne vil blive spredt ud over hele børneområdet, og det vil alt andet lige betyde færre midler til folkeskolen. Og så er jeg meget nysgerrig på, hvad det betyder, når regeringen skriver, at man vil finde en ny 'finansieringsmodel' for folkeskolen. Jeg er enig i, at der er behov for en sikring af, at ressourcer, der afsættes af Folketinget til skolen, ikke ender andre steder i kommunernes budgetter. Men det må være en finansieringsmodel, der sikrer et løft til folkeskolen over hele landet. Der tales andre steder i regeringsgrundlaget om en udligningsreform. Det er vigtigt, at man ikke begynder på udligningen gennem folkeskolepolitikken, så nye skoleinvesteringer f.eks. går helt uden om de større byer.”

Katrine Fylking roser planerne om en indsats for at fastholde og rekruttere flere lærere til folkeskolen.

”Det er det helt rigtige sted at sætte ind. Og jeg glæder mig over anerkendelsen af, at dygtige, uddannede lærere er den vigtigste forudsætning for at sikre god folkeskole. I København har vi som bekendt særlige udfordringer med at rekruttere uddannede lærere, så jeg håber, at vi vil mærke en forskel.”

”Når jeg ser på København, må jeg også glæde mig over initiverne for at sætte skub i byggeriet af boliger i hovedstadsområdet, som er til at betale for almindelige mennesker. Jeg er ikke i tvivl om, at netop vanskeligheden med at rekruttere uddannede lærere til ledige stillinger i Københavns Kommune, hænger sammen med, at det med en lærerindkomst kan være vanskeligt – stort set umuligt – at finde en lokal bolig.”

”Endelig kan jeg som forperson i en faglig organisation ikke undgå at være tilfreds med regeringsgrundlagets formuleringer om at sikre et velorganiseret arbejdsmarked ved at understøtte de overenskomstbærende fagforeninger. Der er ingen tvivl om, at Danmarks stærke økonomiske position sammenlignet med vores nabolande blandt andet bygger på, at vi har et velorganiseret og fleksibelt arbejdsmarked. Men det er ikke kommet af sig selv, og det er afgørende, at man politisk sikrer nogle rammer for at fastholde den danske model på fremtidens arbejdsmarked. Og så er det klogt og vigtigt at tage det ansvar politisk i forhold til at bevare vores velfærdssamfund,” slutter Katrine Fylking.

Læs regeringsgrundlaget her

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.