Under overskriften ”Mangfoldige børnefællesskaber” har Børne- og Ungeudvalget besluttet, hvordan de københavnske folkeskoler skal inkludere flest mulige elever. Med de to buzzwords som overskrift er det lykkedes for et enigt udvalg helt at tale sig væk fra det allermest centrale i skolens opgave, nemlig undervisningen.

”Mangfoldige fællesskaber” udrenser konsekvent de tre ord, som i århundreder har kendetegnet folkeskolen: undervisning, elever og lærere.

Lærerne skal ikke længere undervise eleverne, nu skal ”medarbejderen” ”skabe inkluderende læringsmiljøer”. Fokus skal ikke længere være på den enkelte elevs behov for udviklende undervisning, men ”læringsmiljøet skal geares anderledes, for at barnet kan være i det”.

På trods af at folkeskoleloven fastlægger, at BR har ansvaret for, at alle børn i kommunen sikres ret til undervisning er vi nu kommet dertil, hvor københavnske elever, der har behov for en specialpædagogisk tilrettelagt undervisning blot skal kunne ”være i det”.

Når en elev har udviklet en stammen, har eleven brug for et relevant tilbud tilrettelagt af fagpersoner med kompetent faglig indsigt på området, og når et barn er født med cerebral parese har det brug for en anden form for faglig kompetent indsats, som kan støtte og udvikle barnets potentiale maksimalt.

Hvad er meningen med at ansætte ”overgangspædagoger” eller ”flere medarbejdere pr. barn i indskolingen”, hvis ingen af dem har den specialfaglige viden, der er brug for?

Forestiller man sig samme praksis anvendt på sundhedsområdet, ville det svare til, at en patient med hjerteproblemer kunne indlægges på ortopædkirurgisk afdeling, hvis blot der var nogle flere læger og sygeplejersker.

Børn med en udviklingsforstyrrelse af den ene eller anden art og grad har brug for en særlig pædagogisk tilrettelagt hverdag og undervisning, som kan stimulere og udvikle det potentiale, de er i besiddelse af.

Inklusion handler om at føle sig som en rimelig ligeværdig del af et fællesskab, der tilgodeser det udviklingspotentiale, som hvert enkelt barn har. Uanset om dette fællesskab er en special-, en almenklasse eller noget helt tredje.

Børn med udviklingsforstyrrelser er en mangefacetteret gruppe, der har brug for en mangefacetteret kommunal udviklings- og undervisningsindsats. Det kan ikke alt sammen udfolde sig i en almenklasse, hvor den relevante faglighed ikke er til stede.

 

Helge Maarup, næstformand i pensionisternes bestyrelse, KLF

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.