Hvor blev drømmen af?

Debatindlægget er udtryk for afsenderens egen holdning. Alle kan som udgangspunkt sende debatindlæg til KLFnet.dk's redaktion. Se regler og retningslinjer for debat på KLFnet.dk.

Af Jessica Uebelin, kandidat til KLF's bestyrelse og som kongresdelegeret.

For to uger siden var min familie med i det meget populære tyske børneprogram ”Die Sendung mit der Maus”, der havde lavet et program om Danmark. TV-holdet havde især fulgt min dengang 10-årige datter og var selvfølgelig også med i skolen. En af de mest tankevækkende reaktioner jeg fik på programmet af venner og familie i Tyskland var ”Mine børn er så misundelige, de vil gerne gå i skole i Danmark!” Og de er ikke de eneste der er begejstret for folkeskolen. For to måneder siden kunne man læse i artiklen ”The great secret” i New York Times folkeskolen blive fremhævet som en stor succes med plads til det hele menneske. 

Med den virkelighed vi står i, ved vi at billedet desværre ikke holder længere. Men hvor blev drømmen om den danske folkeskole af?

Kvalt i data, måling, test og ranglister

Når elever i Tyskland drømmer om den danske folkeskole, handler det bl.a. om det tyske skolesystem der er præget af karakter og månedlige prøver fra senest 3. klasse. Men selvom vi i folkeskolen først giver karakter fra 8. klasse, har nationale tests, trivselsmålinger, uddannelsesparathedsvurderinger, målstyring, datastyring og ranglister opbygget så stort et pres blandt eleverne, at vi i stigende grad skal kæmpe med problematikker som skoleværing.

Det er derfor afgørende at lægge pres på BUF, at de trækker så mange af disse tiltag tilbage, som det er muligt for dem. Her tænker jeg især på de nationale tests og den omstridte norske lederuddannelse der har for stor fokus på styring gennem data.

Mast i forhold mellem tid og opgaver

Drømmen bliver især mast i forholdet mellem tid og opgaver. Når 10000 færre lærere de sidste 10 år skal varetage et timetal, som er steget med 29%, er det ikke underligt, at mange har svært ved at overskue opgaverne i deres hverdag. Det er simpelthen ikke godt nok, at 40 pct. af lærerne, at der er en lav eller meget lav grad af sammenhæng mellem deres opgaver og den tid, de har til at løse dem og kun 14 pct. af lærerne oplever sammenhængen som god eller meget god.

Tallene stammer fra kommisionsrapporten og det er analysen i den vi skal bruge til at blive ved med at presse forvaltningen og politikere i kommunen, samt KL, til at skabe en tiltrængt balance mellem tid og opgaver. Men vejen derhen er svær og bliver spærret af budgetloven, som vi i fællesskab med andre faggrupper skal prøve at få fjernet. 

Druknet i overstyring

Som lærer står man tilbage med en følelse af, at ens undervisning bliver torpederet og hakket i småstykker af projekter, der skydes ind som missiler fra højre og venstre. Hvor vi fortravlet haster igennem kompetenceområder og mål, er der sjældent plads til det kreative og eksperimenterende. Udover at BUF til stadighed oversvømmer os med koncepter og kurser med udgangspunkt i læringsmålstyret undervisning, drukner vi i bl.a. udskolingen, i en lind strøm af velmenende tiltag, der gør at eleverne sjældent er på skolen i mere end to sammenhængende uger ad gangen.

Vi skal kræve vores professionelle råderum tilbage fra forvaltningen, så vi kan trække vejret og give eleverne en sammenhængende undervisning med udgangspunkt i folkeskolens formålsparagraf.

Spist af med shake´n´bake undervisning

Som resultat står vi som lærere oftest tilbage med dét, som min ven og debattør Anders Thorsen så rammende kalder ”Shake´n´bake undervisning”, som er bikset sammen på reduceret forberedelsestid, læringsplatforme og hensyn til test og ranglister. Og ligesom en shake´n´bake -kage kun midlertidlig dæmper trangen til sukker og tilfredsstiller ens lyst til kage, men på den lange bane ikke kan erstatte dybden og smagsnuancerne i en kage lavet på ordentlige ingredienser og tid til detaljerne, bliver vi i længden ikke mætte af shake´n´bake undervisning.

Lad os sammen kæmpe for drømmen

Men heldigvis har vi ikke glemt det billede af folkeskolen jeg tegnede i starten. Vi ved hvad kernen i den danske folkeskole er. Lad os sammen kæmpe for drømmen.