Debat: Hvorfor har KLF kønskvotering? Fordi det virker og har gjort det i 55 år

Debatindlægget er udtryk for skribentens egen holdning. Alle kan som udgangspunkt sende debatindlæg til KLFnet.dk's redaktion. Se regler og retningslinjer for debat på KLFnet.dk.

Bølgerne i medierne går endnu en gang højt i diskussion om den ulige repræsentation af kønnene i bestyrelser, og her er kvoter igen kommet på banen som en mulig løsning på det strukturelle problem. Modstanden bygger på, at man ikke skal vælges på grund af sit køn, men fordi man er kvalificeret. Kvoter bliver derved afvist, fordi de er til at få øje på. Problemet er bare, at valgene i stedet afgøres af samfundets mere eller mindre usynlige strukturelle mekanismer, der gør, at der generelt sidder for få kvinder i bestyrelser i Danmark. Det resulterer både i et videnstab og en ulighed, som der er bred enighed om, at der skal gøres noget ved. Det har KLF allerede gjort for 55 år siden.

Kønskvotering der virker

Bestyrelsen i KLF består af 9 personer, der vælges af medlemmerne hvert andet år. Dette valg foregår netop i disse dage. Vedtægterne fastlægger, at hvert køn skal repræsenteres af mindst 4 personer. Formanden, der vælges først, tæller ikke i dette regnskab. Gennem årene er denne ordning bliver kritiseret især af kvinder, der ikke ville vælges på grund af deres køn, og det er blevet drøftet lidenskabeligt på adskillige generalforsamlinger. Alligevel har systemet overlevet, fordi det har virket, idet kvinderne altid er blevet repræsenteret med mindst 4. Det fikse ved ordningen er, at for at valget er gyldigt, skal der opstilles mindst 6 af hvert køn. For mændene har det sjældent været et problem, men for kvinderne har det ofte knebet. Men så har jungletrommerne lydt og kvalificerede kvinder er blevet opfordret til at stille op. Og det har virket. Hvor kvinderne i andre sammenhænge har været tilbageholdende, er de på denne måde blevet tilskyndet til at deltage i fagforeningsarbejdet til stor gavn for medlemmerne og for foreningen, hvor hovedparten af lærerne er kvinder, der ved den ligelige fordeling af kønnene i bestyrelsen kan se sig selv. Her kan jeg indskyde, at da jeg i 1994 blev medlem af hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening, der dengang talte 25 medlemmer, var blot 5 kvinder. Der var helt tydeligt en helt anden atmosfære og tilgang i denne forsamling end i den, jeg kom fra. En ligelig fordeling af kønnene er helt klart at foretrække, for det kvalificerer arbejdet. For god ordens skyld er der i dag 35 % kvinder i DLF´s hovedbestyrelse.

Hvad så med formanden? Siden KLF´s dannelse i 1967 har der kun været én kvindelig formand – i perioden 1990-94, hvor Aase Ciccia bestred hvervet. Nu er Katrine Fylking så netop blevet valgt som ny formand uden modkandidat, og på næstformandsposten er der kampvalg – mellem to kvinder Inge Thomsen og Janne Riise Hansen. Det direkte valg til næstformandsposten blev vedtaget i 1990´erne. Det skete for at undgå indspisthed, idet valget af næstformanden tidligere skete ved konstituering i bestyrelsen. Med den standende spændende kamp om formandsposten har den beslutning vist sin værdi, idet det er medlemmerne, der bestemmer, hvem de to heltidsfrigjorte i formandskabet skal være.

Hvis der nu ikke var kvoter, kunne man måske forledes til at tænke, at mændene kunne risikere at komme i betydeligt mindretal og dermed blive det underrepræsenterede køn.

De kvindelige læreres lange kamp

I 1891 dannede 200 kvindelige lærere Københavns Kommunelærerindeforening, først og fremmest for at kæmpe for en løn, der svarede til mændenes. Det blev en lang kamp, der blev først opnået i 1959. I 1895 dannede mændene så Københavnskommunelærerforening. De to foreninger drøftede i mere end 40 år en sammenlægning, der først blev en realitet i 1967. Først da mente kvinderne, at de ikke ville blive trynet af mændene, blandt andet takket været den ovenfor beskrevne ordning med kønskvotering. Der skulle så gå 23 år før den første kvinde blev formand og altså hele 55 år før både formand og næstformand er kvinder. Ting tager virkelig tid.

Kun i to tilfælde har en mand med flere stemmer end den fjerde valgte kvinde ikke fået en plads i bestyrelsen. Intet system er perfekt, men de københavnske læreres ordning har været klar og har virket, og derfor har der generelt været tilslutning til kønskvoteringen.