Inspirationskursus om bæredygtighed og klima med et undervisnings- og dannelsesperspektiv

Først gav næstformand i DLF, Dorte Lange, sit bud på, hvorfor en fagforening skal beskæftige sig med bæredygtighed og klima. Det skal den, fordi de politiske og økonomiske rammer er udfordret, og udviklingen går langsomt. Som lærere kan vi være med til at sætte miljø og bæredygtighed på dagsordenen gennem undervisningen. Dorte lagde også vægt på, at der er en kobling til bæredygtighed i formålsparagraffen for folkeskolen, som giver yderligere ballast til arbejdet.

Suna Christensen, Ph.d. og antropolog på KU, gav os indsigt i grønlændernes forståelse og tilgang til naturen med udgangspunkt i sit forskningsarbejde. Adskillelse af menneske og natur fremmedgør - vi skal den modsatte vej. Små greb i hverdagen med nye sprogkoder kan være med til at forandre den måde, vi tilgår og forstår naturen; ”Den er en del af os og ikke noget, der er derude, langt væk”. Uddannelse skal ses som en løftestang og kan samtidig være med til at forklare, hvorfor vi oplever klimaforandringer m.v. Suna har i samarbejde med DLF skrevet ”Bæredygtig undervisning” i serien ”Pædagogisk rækkevidde”.

Anders Morgenthaler, iværksætter, forfatter mv., stoppede med at arbejde i USA (med tegneserien Pandaerne og sit samarbejde med Mikael Wulff), fordi han begyndte at læse klimarapporter. Siden har Morgenthaler kastet sig ud i en række nye projekter, der understøtter den grønne omstilling – fx produktion af havremælk, grøn friskole, andelsgårde m.v. Vi lærte nye forkortelser, fx om Morgenthaler GOTS-certificerede bukser (Global Organic Textile Standard), der var lavet af genbrugt plastmateriale med syninger af genbrugt fiskegarn. Morgenthalers tøjforbrug er skåret helt ned, han kører elbil, spiser vegetarisk og provokerede som forventet de af os, der stadig spiser kød.

På dag 2. to friske og veloplagte Uffe Elbæk, iværksætter, tidl. MF for Alternativet mv., os igennem en projektmodel, han har udviklet med Dee Ward Hock. Uffe spurgte til den verden, der er på vej imod os – og talte om, at læreren skal ses som en rollemodel, der skal give eleverne livslyst og livsmod. Uffe refererede også til tre niveauer i undervisningen; intellekt, hjerte og det fysiske/konkrete. Kursisterne kom med ideer til, hvordan de vil arbejde med bæredygtighed på deres skole. En gruppe ville lave en skole i skolen, hvor engagerede lærere skulle sætte fokus på et forløb om bæredygtighed og udbrede det til resten af skolen.

En lige så veloplagt Mads Strarup, vicerektor på Herlev Gymnasium, skribent af artikler om dannelse og bæredygtighed, tog videnskabeligt afsæt med film og modeller for temperaturstigninger - i det seneste århundrede med en hastighed, der slår alt. Der blev sat lys på uddannelsessystemets rolle i bæredygtig omstilling og dannelse, og vi talte om, hvad der skal til for lave en forandring på egen skole. Mads henviste til Stefans Hermans lille bog med titlen, “En varm tid”, som rammer problematikkerne ind med tre relationskriser; relationen til os selv - trivsel, relationen til hinanden - demokrati og relationen til naturen - bæredygtighed. Det er tid til at handle, og igen blev det slået fast, at skolen og uddannelsesinstitutioner spiller en vigtig rolle.

Efter to dages oplæg, debat og dialog var vi alle sammen fyldt godt op af den store klima- og bæredygtighedsdagsorden og af energien fra de veloplagte og spændende oplægsholdere. Vi håber, at kursisterne fik brugbar inspiration med hjem, som kan omsættes til handling - måske en klimaskole i skolen, som en af arbejdsgrupperne talte om.