Jeg troede, eftersidning i folkeskolen var en saga blot

Da Pia Allerslev satte sig i borgmesterstolen i Børne- og Ungdomsforvaltningen i 2013, varslede hun allerede dengang et opgør med 'den misforståede blødsødenhed', der efter hendes mening hersker i folkeskolen. Nu er borgmesteren tilbage med et debatindlæg i Politiken 21. juli, hvor overskriften lyder: 'Vi må gøre op med folkeskolens misforståede blødsødenhed' - du kan læse debatindlægget her.

Som reaktion på Pia Allerslevs udmelding har formand Jan Trojaborg skrevet et indlæg i Politiken 25. juli. Debatindlægget kan læses herunder. (Jan Klint, webredaktør)

'Her gik man og troede, at eftersidning i folkeskolen var en saga blot. 

Men ak, der skal skarp lud til skurvede hoveder, mener borgmester Pia Allerslev. De elever, der ikke får læst deres lektier, skal sidde efter og terpe – så kan de lære det. 

Det er ganske vist helt ude af trit med forskningen, der lægger vægt på, at børn skal motiveres og engageres for virkelig at lære noget. Polemisk kan man tilføje, at folkeskolereformen i forvejen er noget af en eftersidning med lange skoledage. 

Hvordan børnene skulle kunne lære mere ved tvangsfodring sidst på eftermiddagen, er det mig en gåde, at en læreruddannet borgmester med ansvar for børn og unge kan mene.

At lærerne er særlig blødsødne eller uambitiøse, kunne måske passe for nogle år siden. Men i dag med de store politiske forventninger til og pres på skolen stiller lærerne også høje krav til eleverne. 

HØR P1 DEBAT: Jan Trojaborg er gæst i studiet - ER SKOLELÆRERNE FOR BLØDSØDNE?

Allerslev har ret i, at det er uacceptabelt, at der er unge, der forlader folkeskolen uden tilstrækkelige færdigheder til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Lad os løse det alvorlige og komplicerede problem sammen.

Jeg mener, at der skal satses på, at hver eneste lektion er spændende og udfordrende. Det vil sige: har kvalitet. Det kræver, at læreren har tid til at forberede sig. Og det har læreren ikke i dag. Det skyldes reformen, hvor lærerne skal undervise flere timer og derfor har mindre tid til at tænke sig om. 

Med til billedet hører også, at med et svagt faldende børnetal er der på landsplan fyret uforholdsmæssigt flere lærere, nemlig mere end 6.000 de seneste år. Det øger ikke ligefrem kvaliteten. Midlerne til efteruddannelse af lærerkorpset er også tørret godt og grundigt ind. 

I modsætning til hvad man skulle tro, at når der indføres en ambitiøs skolereform, så sættes der ind med en massiv uddannelsesindsats – nej, tværtimod. 

Dertil hører også, at en del forældre uanset uddannelsesbaggrund ikke sender udsovede børn i skole med skoletaskerne i orden og idrætstøjet pakket, og at de i øvrigt glad og gerne tager på ferie i de prisbillige uger. 

Med til billedet hører, at politikerne på Christiansborg har lavet en underfinansieret reform (3,5 mia. kr.), der har vendt skolen på hovedet, og som lider af alvorlige systemfejl. Det samlede billede er, at der skal gøres en massiv indsats på alle fronter for at gøre alle børn kloge på viden og livet. 

Hvordan det skal gøres, må alle involverede parter drøfte i fællesskab i de enkelte kommuner. Lærerne og jeg er klar til dialog med Pia Allerslev, som jeg sandelig håber i år vil indgå i et kommende budgetforlig i Københavns Kommune, så hun også kan bidrage med midler og ikke kun med lud.'

Se debatindlægget på Politiken.dk