Københavns Lærerforenings Kolonier startede som en svagbørnskoloni for underernærede børn, der trængte til at få sul på kroppen og frisk luft. I år kan Kolonierne fejre 125-års jubilæum.

Storkonflikten i 1899 med tre-måneders lockout fik katastrofale følger for bl.a. børnene. Derfor tog to lærere initiativ til en sommerkoloni for fattige og underernærede børn. Den varede i to uger og blev afholdt på en højskole. Kolonien blev finansieret via en indsamling blandt lærernes kolleger.

Kolonien var en succes og efter blot få år havde koloniideen grebet om sig, og mulighederne for finansiering blev bedre. Kolonierne fik midler gennem bl.a. Københavns Børnehjælpsdag og blev holdt på højskoler og i forsamlingshuse.

Allerede i 1907 fik Kommunelærerforeningen sin første ejendom på Næs ved Assens, og siden gik det slag i slag med at erhverve flere bygninger. Det kunne være gamle husmandssteder, feriepensionater eller ”efterladenskaber” fra den tyske besættelse. En af kolonierne, Egilsholm, en særpræget, rund koloni på Bornholm, blev doneret af Stanley Beldring, der tjente en formue som gullaschbaron under 1. verdenskrig. En anden koloni, Thorøgaard, var landsted for direktør Harald Plum - en driftig handelsmand, der bl.a. ejede Nordisk Trust Co. Harald Plum købte hele halvøen Thorø ud for Assens, inden han blev anklaget for bedrageri og begik selvmord.

Enkelte kolonier er siden solgt fra, og i dag råder Kolonierne over 29 bygninger i naturskønne områder i Danmark.

Også under besættelsen blev der afholdt feriekolonier, selvom det var udfordringer med at transportere 60 drenge fra Møn til København inden spærretiden, og det begrænsede antal rationeringsmærker gav adskillige hovedbrud. Men det gik. Kolonierne overlevede - og kolonier for de ”trængende svagbørn” fortsatte frem til 1988!

Verdens stærkeste mand

En af dem, der var på ”svagbørnskoloni” som barn, var Sven-Ole Thorsen – der siden blev en af verdens stærkeste mænd og en succesfuld skuespiller. Han blev sendt på koloni for at komme væk fra byen, ud i den friske luft og komme hjem med ekstra sul på kroppen.

De byggede huler, gik på opdagelse i de gamle kasematter fra tyskernes tid og legede røvere og soldater eller cowboy og indianere i det store naturområde. Og så fik de god mad. Det var noget af en oplevelse af rejse fra stenbroen til vestkysten, og Sven-Ole Thorsen husker med glæde tilbage på ekstramadderne, som bestod af rugbrød med fedt, løg og salt eller rugbrødsmadder med syltetøj.

Trivsel, nærvær og fællesskab

I dag er kolonierne ikke længere for svagbørn, men for alle københavnske skolebørn, og hvert år drager en bred gruppe af børn på koloni med sommerfugle i maven. Efter en eller to uger vender de hjem, fyldt op af fællesskaber, frisk luft, skøn natur og nye venskaber. Børnene kommer igen år efter år, og for nogle af børnene er det den eneste ferie, de får.

”Kolonierne bærer på stolte traditioner og har så meget nærvær og trivsel i sig, at det er en kæmpeglæde at sende 3.000 københavnske skolebørn på koloni hver sommer. Børnene får en oplevelse for livet, der rækker langt ind i folkeskolens hverdag. Vi glæder os meget over at kunne fejre 125-års jubilæum i år,” slutter leder af Kolonierne Christoffer Søe.

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.