Politikerne på Københavns Rådhus skal snart beslutte, hvilke besparelser og effektiviseringer skoleområdet skal udsættes for i 2022. Inge Thomsen er bekymret for udhulingen af skoleområdet.

Debatindlægget er udtryk for skribentens egen holdning. Alle kan som udgangspunkt sende debatindlæg til KLFnet.dk's redaktion. Se regler og retningslinjer for debat på KLFnet.dk.

Af Inge Thomsen, næstformand, KLF

Covid-19 og konsekvenserne af denne pandemi er nok det, der fylder hos de fleste. Hvilke konsekvenser har det for eleverne fagligt og socialt, og hvad vi gør ved det, bliver der tænkt over og diskuteret i skolekredse.

På trods af pandemien er der ting, som fortsætter ufortrødent som før marts 2020.

Til det hører de årlige effektiviseringer i Københavns Kommune. Onsdag 10. marts er der 1. behandling af budget 2022 i Børne- og Ungdomsudvalget. Politikerne skal i gang med at drøfte og vælge, hvilke nedskæringer/effektiviseringer, der skal gennemføres i 2022 på børne- og ungdomsområdet.

Skoleområdet står igen for skud. Selv om området ikke engang fylder halvdelen af børne- og ungdomsområdet, så er det alligevel her, langt de fleste penge i effektiviseringsforslagene fra forvaltningen skal findes i budget for 2022.

Her er lidt om nogle af forslagene:

I dette skoleår er en ny budgetmodel trådt i kraft. Da den blev vedtaget, var det vigtigt for politikerne, at der ikke skulle ske besparelser på den konto. Men sådan skulle det ikke gå. Modellen er knapt indført, før der foreslås effektiviseringer, der giver færre penge i grundbeløb til skolerne end i dag. Beløbet, der tidligere var til garantibevillingen, reduceres og de større skoler giver mulighed for endnu flere klassesammenlægninger. Det kan give en årlig besparelse på ca. 15 mio. kr.

Der tænkes desuden i besparelser ved at bruge billigere arbejdskraft på skolerne - konkret foreslås der HK- ansatte til IT- understøttelse og administration i PLC i stedet for lærere. Det giver en årlig besparelse på 2,7 mio. kr.

Samtidig udløber en fireårig økonomisk bevilling til styrket udskoling på ca. 60 mio. kr. årligt, hvoraf ca. 40. mio.  om året går direkte til skolerne i form af en højere elevsats.

Det giver tilsammen 57,7 mio. kr. mindre til skolerne om året til at drive skole for – det kan mærkes, også i stillinger – det svarer i gennemsnit næsten til én lærerstilling mindre pr. skole. I forvejen er der færre lærere i København end de øvrige seks-byer (landets største byer), vi normalt sammenligner os med.

På en gennemsnitsskole drejer det sig om 5,5 lærerstillinger færre i København end gennemsnittet af seks-byerne – og nu med de kommende besparelser, går det bestemt ikke den rigtige vej.

”Lærermilliarden”, som staten gav til flere læreransættelser, vil blot virke som et plaster på såret.

Forvaltningen skriver til effektiviseringsforslagene, at de prøver at friholde skoler og institutioners kernedrift og normering. Det er bestemt ikke lykkedes for skoleområdet, må vi konstatere.

Håbet er, at politikerne vælger ikke at følge de nævnte forslag til effektiviseringer, men finder pengene et andet sted. Det kan være svært at pege på områder, der kan spares mere på. Men det er tankevækkende, at der i en by som København, der har valgt en budgetlægning, hvor der hvert år skal effektiviseres indenfor et stadigt mere udhulet skolebudget, fortsat er råd til et projekt som EAT, der koster ca. 60 mio. kroner om året.

Hvis det, som de fleste politikere siger, er kernedriften, de vil friholde fra besparelser – så må de se andre steder hen end de fremlagte effektiviseringsforslag for at hente besparelserne, det kunne fx være EAT, som bestemt er et sympatisk projekt, men det politiske valg er vel ikke mellem at udsulte skolerne eller give de sultne børn mad?

Og sådan kan vi blive ved, år efter år at udhule og finde steder at spare, men det holder ikke i det lange løb. Politikerne kunne vælge at droppe en budgetlægning, der gør, at der hvert år skal effektiviseres (læs bespares) for, at der er penge til forskellige nye indsatser. Når der senere på året er kommunalvalg, så må den diskussion rejses, så politikerne kan stå til ansvar for de valg, som de træffer.

Et er sikkert, den udhuling, der sker på bl.a. skoleområdet ved de årlige effektiviseringer, vil ikke fremme kvalitet og attraktivitet af skoletilbuddet i København.

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.