Katrine Fylking fyldte 40 i går, søndag den 7. maj. Hun har været tilknyttet Københavns Lærerforening i fem år; de første fire år som menigt bestyrelsesmedlem og siden februar sidste år som formand – en post, hun i øvrigt blev valgt til under højlydte, stående klapsalver.
”Hun har allerede nået meget som formand, og der er ingen tvivl om, at hun nok skal nå sine mål. Katrine er ambitiøs, har et højt tempo og fremragende politiske evner. Man skal stå tidligt op og gå sent i seng for at følge med hende,” siger Janne Riise Hansen.
Som formand og kollega er Katrine vellidt. Hun er imødekommende, har stærke samarbejdsevner og er god til at formidle sine visioner. Der har ikke været mange rolige stunder, siden Katrine tiltrådte posten som formand for lidt over et år siden, og hver dag arbejder hun hårdt for at skabe de bedste vilkår for de københavnske lærere.
Katrine blev uddannet lærer i 2009 og har blandt andet arbejdet på Randersgades Skole og den tyske skole Skt. Petri i København.
Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.
Vær den første til at kommentere