KLF er os!

Debatindlægget er udtryk for afsenderens egen holdning. Alle kan som udgangspunkt sende debatindlæg til KLFnet.dk's redaktion. Se regler og retningslinjer for debat på KLFnet.dk.

Af Claus Brandt, kandidat til KLF's bestyrelsesvalg og som kongresdelegeret.

Tak for indsparket, Johan

Johan Elkjær har skrevet ikke bare et, men to, indlæg i en af de debatter, der har været oppe i valgkampen til bestyrelse og kongres. Selvom de har noget længde, er de værd at læse. Jeg er stort set enig i substansen, og tankerne omkring generalforsamlingen er spændende. 

Johan må jo sige fra alt det, han kan, hvis jeg kommer til at spænde ham for en vogn, han ikke vil trække, men jeg tror nu vi er lidt enige. 

Hvorfor forener vi os egentligt

Fagforeninger skal være vedkommende for deres medlemmer. Det bliver de nedefra. Det er medlemmerne der samles om temaer: Det kan være af nød, det kan være på ideologi. 

Vi trækker allerflest, når der er noget på spil, så får vi folk af huse. Når arbejdsmiljøet er ekstra betændt på skolen, når der er nye, urimelige besparelser på vej, eller når ilden for alvor bliver tændt, som da der var allermest gang i OK18.

Svigter vi os selv?

Når vi rundt omkring på skolerne, lejlighedsvist, oplever manglende opbakning til KLF-møderne, er det så, fordi vi er irrelevante? Jeg tror det ikke. Noget af det ligger nok i forsikringstanken, som Johan kalder det, eller i en form for tryghed i, at vi rent faktisk har valgt nogle af dem, der gerne vil træde det ekstra skridt frem og en gang imellem får en på snotten for det. Så kan deltagelsen blive valgt fra i en lidt for travl hverdag.

En gang imellem er det rart at have en fixer

Når vi vælger tillidsvalgte, er der altid en fralæggelse i det. De tillidsvalgte har netop vælgernes tillid til, at de varetager deres interesser. Gør de det dårligt, må de også forvente at blive holdt op på det. Det gælder på alle niveauer.

Hvad er det så vi mener?

Alligevel starter de gode debatter på gulvet. De starter i den daglige snak på lærerværelset. Den bliver taget op på KLF-møder eller formøderne til MED. Vi tager dem med på generalforsamlingen, hvor resolutionsforslag kan blive vedtaget eller forkastet. Bliver de vedtaget, er det, hvad KLF mener. Det har jeg hørt efterspurgt andetsteds.

En opsang?

Så måske er det på tide, at vi hanker lidt op i os selv. Med en større omskrivning af Kennedys berømte indsættelses-statement, skal vi måske ikke så meget efterlyse, hvad toppen af fagforeningen egentlig gør for os, men alle sammen gøre lidt mere for at gøre fagforeningen til den, vi gerne vil have.

Tag en ven under armen næste gang, der er KLF-møde. Gå med til en (ekstra) demonstration, når KLF er medarrangør. Hvis der er noget du savner, så sig det til din TR. Hvis du er TR, så tag ting op på distriktsmøderne og TR-møderne. Stem til afstemningerne. Hvis du er tvivl om, hvem du skal stemme på, så spørg en kollega, hvem de vil stemme på. Måske er de også i tvivl, men så kan I jo sammen prøve at finde nogen, der kan repræsentere jer og bringe jeres meninger frem.

Det lyder næsten som en opsang, og det er det også lidt, men det er lige så meget en tro på, at vi er en forening, i ordets bedste forstand: Lærere, der kan samles om noget. 
Vi har meget at komme med, sammen. Det er ikke bestyrelsen, der skal aktivere os. Det er os, der skal aktivere bestyrelsen. Det er os, der er KLF. KLF mener det, vi mener.