KLF-formand: Lønstigningen er det bedste argument for et ja til OK21

Om få dage skal Danmarks Lærerforenings medlemmer stemme om overenskomstresultatet fra de kommunale, regionale og statslige forhandlinger. En enig hovedstyrelse bakker op om aftalen og anbefaler, at man stemmer ja. Det samme gør formanden for Københavns Lærerforening Lars Sørensen.

Det er ikke fordi, det er en aftale med mange plusser, men for Lars Sørensen er det vigtigste argument, for at stemme ja til aftalen, at der vil være en lønudvikling på 5,29 procent for de kommunalt ansatte medlemmer i de kommende tre år.

”Det er positivt, at vi har fået en lønaftale, der giver mere end det, der er de vurderede prisstigninger. Alle pengene i overenskomstaftalen er stort set lagt i løn og lønudvikling. Det synes jeg er rigtigt godt”.

I lyset af Corona

Overenskomstresultatet skal ifølge Lars Sørensen ses i lyset af coronapandemien, der udover de sundhedsmæssige konsekvenser, også har medført stor økonomisk usikkerhed.

”Det var forventet, at aftalen i høj grad ville være en vedligeholdelsesoverenskomst. Jeg var klar over, at det ikke ville blive den nemmeste aftale at forhandle et resultat hjem på,” siger Lars Sørensen.

”Pengene, der er givet til hjælpepakker og støtte til dem, der er blevet arbejdsledige, skal jo betales tilbage på en eller anden måde. Og det der er vigtigt, er, at det er de bredeste skuldre i den sammenhæng, der kommer til at betale det tilbage, så det ikke er en overenskomstfinansiering, men samfundet som sådan der finansierer det,” siger Lars Sørensen.

Ville gerne have inddraget medlemmerne mere

Corona har også gjort det besværligt at få inddraget medlemmerne i kravopstillingen til overenskomstforhandlingerne forud for Danmarks Lærerforenings kongres i september sidste år, vurderer KLF-formanden.

”Under normale omstændigheder ville jeg meget gerne have haft mere medlemsdebat - at vi var mere ude på skolerne. Perioden har bare været svær, men vi har orienteret på vores hjemmeside med tillidsmandsskrivelser, og vi har orienteret vores tillidsrepræsentanter på et møde, hvor vi fremlagde hovedstyrelsens foreløbige krav, ” siger Lars Sørensen.

Med overenskomstaftalen får de kommunalt ansatte som nævnt en lønstigning i perioden svarende til 5,29 procent. Den forventede prisudvikling – den prisstigning varer i supermarkeder og butikker forventes at stige – er vurderet til 3.95 procent. Der er således tale om en lønstigning, der overstiger prisudviklingen.

Projekter skal finde nye løsninger

I aftalen er også en række projekter, der forpligter parterne på at analysere forholdene for lærernes efteruddannelse, og på hvordan man kan forbedre rammerne for nyuddannede lærere.

”Der er ved gud behov for nogle forbedringer (på efteruddannelsesområdet red.), hvis vi skal levere den kvalitet, der er en forventning om. Der er brug for solid efteruddannelse af lærerne i fagene. Det har været forsømt i en lang årrække,” siger Lars Sørensen.

Det har længe været et problem for samfundet og folkeskolen, at nyuddannede lærere i udbredt grad forlader lærergerningen efter de første år ude i virkeligheden, og kommunerne har generelt svært ved at rekruttere læreruddannede til skolerne. Med overenskomstaftalen 2021 skal der iværksættes et projekt, der på baggrund af viden og eksempler fra praktisk erfaring skal udvikle en eksempelsamling, som viser, hvordan man kan give de nyuddannede lærere en god start på lærerjobbet.

”Der er jo lavet undersøgelser, der viser, at det koster omkring 100.000 kr. at rekruttere en ny medarbejder. Det ville da være rigtigt godt at slippe for nogle af de udgifter. Jeg tror, det er omkring 20 procent af lærerne i København, der udskiftes årligt. Det er godt nok mange penge, også mange penge man bruger på at rekruttere nye folk til. Det er jo heller ikke lige til at få nyuddannede, så det er godt nok vigtigt at beholde dem.”

Der følger ikke finansiering med projekterne i overenskomstaftalen, hvilket ikke i samme grad forpligter parterne på de forskellige indsatser, men det betyder ikke det store for Lars Sørensen:

”Det er heller ikke en indsats, vi som lønmodtagere skal lægge penge i, for det er et arbejdsgiveransvar, men vi har en fælles interesse for, at fx nyuddannede får den nødvendige introduktion til folkeskolen, og der er brug for efteruddannelse af lærerne i fagene.”

På det statslige område, hvor omkring 10 procent af Københavns Lærerforenings medlemmer er ansat, er der aftalt at igangsætte et initiativ, der skal etablere et fælles videns- og erfaringsgrundlag om løndannelse i staten. Som det er i dag, er der stor lønforskel på lærere ansat i folkeskolen og på lærere ansat i private grundskoler.

”Hvis vi har en lærer, der skifter fra en folkeskole til en af privatskolerne, så vil man opleve at gå væsentligt ned i løn, og det er måden, lønnen er skruet sammen på på det statslige område. Det er man enige om, at man skal lave en analyse af, og jeg forventer at der så også handles på det fælles billede. Jeg forestiller mig, at man ved næste overenskomst får startet en genopretning af den skæve udvikling.”

Afstemningen om overenskomstresultatet starter 6. april og fortsætter frem til 19. april.

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.