I næste års budget for Københavns Kommune er der afsat midler til etableringer af flere nye skoler. Til gengæld er der ikke afsat mange ressourcer til bedre lærernormeringer på skolerne. Et flertal af partierne på rådhuset blev i går enige om budgettet for næste år.

“Der er ikke noget godt for folkeskolen i den aftale,” siger Lars Sørensen, formand for Københavns Lærerforening.

Onsdag aftalte et flertal af partierne på Københavns Rådhus, hvordan pengene i kommunen skal fordeles næste år. 

En af de store aftaler på børne- og ungeområdet blev, at København indfører minimumsnomeringer i byens daginstitutioner fra 2022. Til den tid vil der maksimalt være tre vuggestuebørn per voksen og seks børnehavebørn per voksen i de kommunale daginstitutioner.

“Jeg er glad på de små børns vegne. Men vi har brug for at have den snak om folkeskolen også. Vi har i gennemsnit 5,5 færre lærere på skolerne i København, sammenlignet med de andre store byer i landet. Og i København har vi altså store udfordringer med ikke priviligerede familier og børn, hvilket kræver ekstra ressourcer. Men de ekstra ressourcer har vi ikke – vi har det modsatte,” siger Lars Sørensen.

“Vi så under corona, hvor givende det var for eleverne at være i mindre hold. Derfor så jeg gerne, at man også afsatte midler til normeringen i folkeskolen,” siger formanden. 

Han tilføjer, at København har den højeste klassekvotient, sammenlignet med de andre store byer i landet. I hovedstaden er der i gennemsnit 23 elever per klasse. 39 procent af klasserne i byen huser over 25 elever.

Borgmester: I år er der fokus på de små børn

I budgettet er der afsat små 17 millioner kroner årligt til almenundervisning grundet den stigende tilgang af eleverne til den københavnske folkeskole. Men derudover er der ikke afsat væsentlige midler til ekstra lærerressourcer. “Man kan ikke det hele,” siger Børne- og Ungdomsborgmester Jesper Christensen.

“Sidste år brugte vi 137 millioner på et løft af specialområdet. Det er to år, hvor børneområdet absolut har taget sin part af budgettet. Men det er rigtigt, i år har det været de små børn, der har været i fokus,” siger han og henviser til minimumsnormeringen for dagtilbud.

“Men det betyder også meget, hvordan de små børn er rustet, når de kommer i skole. Det er der mange lærere, der i mange år har talt om,” siger borgmesteren.

Flere nye skoler på vej

Der er til gengæld afsat adskillige midler til anlæg af nye skoler og faciliteter. Det drejer sig blandt andet om planlægninger af to helt nye skoler i Vejlands Kvarteret på Amager og i Nordhavn. Desuden udvides Guldberg Skole med en ny skolebygning i De Gamles By – et byggeri til 570 millioner. Og i Valby er der sat penge af til at etablere udskoling i den nye skolebygning ved Torveporten.

Nørre Fælled Skole kan også se frem til at få en ny skoleidrætshal, og der bliver etableret en madskole på Blågård Skole. 

Er det her en budgetaftale med fokus på mursten frem for mennesker?

“Nu er det jo heldigvis sådan, at der følger mennesker med, hver eneste gang vi bygger et nyt hus. Og det meget store demografibeløb, der følger med, når der kommer flere børn – det beløb er også med i regnearket. Med hver eneste mursten følger der, håber jeg, nogle dygtige og kompetente lærere,” siger Jesper Christensen.

Manglende plan for tosprogede

Et andet punkt, som Københavns Lærerforening også gerne havde set i aftalen, er en plan for indsatsen i forhold til tosprogede elever. Der er et gab på 1,7 karakterpoint mellem et- og tosprogede elever ved folkeskolens afgangsprøve.

Kompetencecenteret for sprog, der holder til på Nørre Fælled Skole, står til at skulle lukke. Hvis det sker, frygter formanden for KLF for, hvad der kommer til at ske med indsatsen for tosprogede elever.

“Der skal gøres en kæmpestor indsats for tosprogede. Jeg savner nogle politiske udmeldinger om, at det er vigtigt,” siger Lars Sørensen.

Børne- og Ungdomsudvalget er nu ved at diskutere, hvad der skal komme i stedet for kompetencecentrene. Der er afsat tre millioner til den post.

Med i budgetaftalen for 2021 er Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Fremad. Det vil sige, at Enhedslisten, Alternativet og løsgænger Niko Grünfeld ikke er med.

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere. 

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.