På opfordring fra flere tillidsrepræsentanter iværksatte Københavns Lærerforening en større underskriftsindsamling for at vise, at medlemmerne støtter op om deres forening.
”Vi er flere gange blevet skudt i skoene, at vi kun forhandler for et snævert flertal, men med underskrifterne viser lærerne i København, at ønsket om en kollektiv aftale med fleksibilitet og et professionelt råderum er dybfølt. Lærerne har brug for at få vist den tillid fra politikerne og forvaltningen,” siger næstformand Lars Sørensen.
Flere tillidsrepræsentanter og KLF’s bestyrelse vil i aften være med på tilhørerpladserne i Københavns Borgerrepræsentation for at overvære politikernes behandling af punkt 32, som Enhedslistens Gorm Anker Gunnarsen har stillet.
Resultatet af den foreløbige underskriftsindsamling er sendt til samtlige medlemmer af Borgerrepræsentationen her til eftermiddag. Ifølge Lars Sørensen fortsætter underskriftsindsamlingen i de næste dage.
Du kan følge debatten i BR på live-TV via dette link.
Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.
Vær den første til at kommentere