TR-tema KLF’s 10 demokrati-bud

Hvor lang tid tog det mon at lave de ti bud? At tænke dem, grifle dem ned på stentavler og præsentere dem for Moses på toppen af Sinai-bjerget?

På TR-tema tog det 45 tillidsrepræsentanter 10 timer at finde frem til 11 demokrati-bud med god hjælp fra kompetente oplægsholdere.

Clements 1. og 2. bud

De første to bud kom fra Clement Kjersgaard, tv-vært og debattør, der med en lærer-mor og mange års interesse for uddannelse og demokrati præsenterede tilhørerne for et ydre syn på lærergerningen.

Efter en hæsblæsende indflyvning i demokratiets tilstand i verden og i skolen præsenterede Clement Kjersgaard forsamlingen for nærliggende problemstillinger bl.a. klimakrisen, der trækker en tydelig streg imellem generationerne og en fremtid, som ikke tilbyder valg på alle hylder – og sandsynligvis, for første gang længe, en generation, der ikke kan se frem til bedre vilkår end forældrenes generation.

Efter en hæsblæsende indflyvning i demokratiets tilstand i verden og i skolen præsenterede Clement Kjersgaard forsamlingen for nærliggende problemstillinger bl.a. klimakrisen, der trækker en tydelig streg imellem generationerne og en fremtid, som ikke tilbyder valg på alle hylder – og sandsynligvis, for første gang længe, en generation, der ikke kan se frem til bedre vilkår end forældrenes generation.

”Lærernes opgave er at klæde ungdommen på. Vi skal ikke bilde dem ind, at deres drømme kan indfries, hvis bare de vil det nok,” lød essensen af Clement Kjersgaards speedtalk. Lærerne skal stille krav til dem, der stiller krav til lærerne, og som putter flere og flere forventninger ind i folkeskolen. Lærerne skal bruge deres faglighed til at sige nej – og lærerne skal sammen finde et sprog for fagligheden, der kan forstås i magtens centrum.

Clements 1. bud: Du skal stå på og udfolde din faglighed.
Clements 2. bud: Du skal sige fra overfor opgaver, der ikke hører folkeskolen til.

Buddene fremkaldte debat i salen: For hvad er vores fælles-sprog, er vi enige om fagligheden – og hvem lytter, når vi taler? Lærer og debattør Mette Frederiksen fremhævede forældremødet som et forum for at fremhæve fagligheden. Hun opfordrede lærerne til at tage magten tilbage på forældremødet og beskrive de dybere fælles formål med at have børn i skole og ikke lade sig rive med og fokusere på forældrenes forventninger og interesse for egne børn – men for fællesskabet.

Keld Skovmand, seniorforsker på Center for anvendt skoleforskning, UCL Erhvervsakademi og professionshøjskole, tog et didaktisk og pædagogisk-filosofisk afsæt for sine to bud. Med en beskrivelse af et undervisningsforløb af en 9. klasse på Odinskolen, der skulle arbejde med Hannah Arendts forståelse af pluralitet, kom Keld på fineste vis rundt om folkeskolens formålsparagraf. For hvor folkeskolens formål fokuserer på åndsfrihed, ligeværd og demokrati er de fælles faglige mål nærmest renset for disse begreber.

”Folkeskolen er blevet formålsløs,” sagde Keld Skovmand og disse ræsonnementer, med rod i teoretikere som Wolfgang Klafki og med henvisning til John Dewey: ”Læring er at lære at tænke,” fik Keld Skovmand til at formulere bud 3 og 4:

Kelds 3. bud: Du skal lære dine elever at ånde og tænke frit.
Kelds 4. bud: Du skal lære dine elever, at ligeværd hviler på princippet om pluralitet.

Lærer og debattør Mette Frederiksen sluttede TR-temas første dag af med en tur ud i praksis med poesien i hånden. Hun fortalte om sin undervisning og om klasselokalet som en demokratisk samtaleplads.

Folkeskolen skal forberede eleverne til demokratiet – og det er ikke gjort med et elevråd. Demokratiet skal også have sin plads i klasserummet.

Med referencer til Grundtvigs tanker om, at et folk skabes af både hånd og ånd – og med eksempler fra et undervisningsforløb med H.C. Andersens ”Nissen hos Spækhøkeren,” foldede hun sine tre praktiske bud ud.

For eventyret, hvor Nissen indser poesiens betydning som værende lige stå stor som den elskede grød, havde givet hendes 6. klasse en aha-oplevelse. Og den oplevelse var eleverne kommet til via en samtale, hvor de lyttede til hinandens fortolkning af eventyret. En elev havde efter en længere fælles debat opsummeret det således: ”Fortællingen viser, at kunsten gør os til mennesker”. Med andre ord er vi dyr uden ånden. Undervisningen havde givet plads til, at eleverne kunne undre sig over den svære tolkningskunst sammen – og debatten gjorde klassen folkelig, hvor forskellighederne supplerede hinanden.

Mette Frederiksen præsenterede også 6 sigtepunkter omhandlende, hvordan vi gør klasselokalet demokratisk.

Mettes 5. bud: Du skal gøre klassen til et folkeligt fællesskab, der tænker, skaber, samtaler og oplever verden sammen

Mettes 6. bud: Du skal planlægge undervisning, hvor eleverne bruger hinanden respektfuldt.
Mettes 7. bud: Du skal være pædagogisk taktfuld i klasselokalet.

Andendagen startede med morgensang. Herefter tog Lene Tanggaard, professor i pædagogisk psykologi, over. Hun beskrev skolen som vores væsentligste samfundsinstitution, som har til formål at kultivere demokratiske medborgere. Lene Tanggaard fokuserede på begreberne ansvar og fantasi, som optræder i folkeskolens formål – men hvordan gør man formålsparagrafferne levende?

Lærerne skal vise ansvar! Men når lærerne umyndiggøres i væsentlige didaktiske metoder, og når kontrol overtager ansvar, eroderer vores demokrati – og lærernes rollemodel, som ansvarlige eroderes.

Det er farligt, for skolen er barnets vej ind i verden, og skolen skal via lærerne give dem troen på, at de kan ændre egne vilkår og hele verden. Med andre ord er demokrati fuldstændig centralt i skolen.

Fantasien er (også) vores forestillingsevne til at se en anden fremtid, end den vores nutid præsenterer. Lærerens didaktiske fantasi, hvor man griber nye inputs og går et andet sted hen end det planlagte, viser børnene, at deres inputs har betydning. Hvis man skal skabe en ny verden og et nyt demokrati, har skolen en altafgørende rolle. Skolen skal derfor give fantasien plads, så nye ideer kan spire og skolen skal modne til at tage ansvar. Derfor lyder Lene Tangaards bud således:

Lenes 8. bud: Du skal elske verden så meget, at du kan tage ansvar for den – og lære eleverne at gøre det samme.
Lenes 9. bud: Du skal forestille dig, at ting kan være anderledes og give plads til dette i undervisningen.

Helge Hviid, professor emeritus i arbejdsmarkedsdemokrati, tog forsamlingen med på en tidsrejse tilbage til 1885, hvor den første overenskomst i Danmark så dagens lys. Derfra fik arbejderen mere og mere indflydelse på eget arbejde, og medarbejderdemokratiet toppede omkring 1970’erne – og tog et stort dyk ned fra 2010’erne med new public-management og skolereformen kunne man tilføje.

Helge Hviid definerer demokrati som både en styreform og en livsstil, og tilføjer at demokrati er sundt for krop og sjæl, og beviseligt fastholder arbejderen på deres arbejdsplads. Med andre ord kan mere medarbejderdemokrati være et løsen på to af skolens helt store udfordringer: stress/trivsel og fastholdelse/rekruttering.

Helge Hviid beskrev også, at vi har det repræsentative demokrati i form af Faglig Klub, tillidsrepræsentanter, MED-struktur, men at vi mangler samtaledemokratiet. Vi mangler det rum, hvor lærerne kan diskutere problemer og løsninger frit. A20 giver faktisk mere plads til medarbejderdemokrati i forhold til skoleplaner og opgaveoversigter, men vi skal også have tiden og trygheden til at tage de debatter, der rykker skoleplanen. Og så skal skoleledelsen turde stå i uenighed og se det som forskellighed, der giver bedre løsninger.

Helges to bud til at gøre vores arbejdspladser mere demokratiske lyder således:

Helges 10. bud: Fornyelse af demokratiet sker gennem arbejdet.
Helges 11. bud: Demokratisk møde mellem forskellighed skaber ansvarlighed.

Den skarpsindige læser vil have bemærket, at TR-tema endte ud med 11 bud og ikke 10. Det er svært at begrænse sig, når der er så mange gode inputs. KLF vil nu arbejde videre med de 11. bud og med deltagernes inputs.