”Hun har en væsentlig andel i, at DLF i dag er en fagforening, der lyttes til og inddrages, når folkeskolen skal udvikles. Hun er en stærk kommunikator, har et strategisk overblik og gode relationer til fagbevægelsen og beslutningstagere – både nationalt og internationalt.”
Sådan indleder formandskabet i Københavns Lærerforening deres opbakning til Dorte Lange. I indlægget kan man også læse, at den nuværende næstformand har opbakning fra otte ud af ni bestyrelsesmedlemmer i kredsen.
Lars Sørensen og Inge Thomsen peger blandt flere elementer på, at udfordreren Morten Kvist Refskov ikke stiller op med ønsket om en ny fagpolitisk retning:
”Hvis der skal udskiftes i foreningens top på nuværende tidspunkt, må det begrundes i ønsket om en ny fagpolitisk retning. Det, mener vi ikke, er tilfældet i det aktuelle valg.”
Valget af formand og næstformand i Danmarks Lærerforening finder sted, når hovedforeningen afholder kongres i november. Det er kun de kongresdelegerede, der kan stemme ved valget.
Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.
Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.
Vær den første til at kommentere