Klimaundervisning i alle fag får lunken modtagelse: ”Det skal ikke trækkes ned over hovedet på os”

I fremtiden skal alle københavnske folkeskoler udbyde et valgfag med fokus på bæredygtighed. Skolerne skal også have et grønt råd for lærere, elever og forældre, der skal hjælpe skolen med den grønne omstilling. Og så skal klima og bæredygtighed være et tema i alle fag – eksempelvis ved at læse klimalitteratur i dansk og regne med CO₂-kvoter i matematik.

Sådan lyder anbefalingerne fra Københavns Kommunes ungeråd, som sidste uge blev bragt op i Borgerepræsentationen. Her blev et politisk flertal enige om at tage udgangspunkt i anbefalingerne og udarbejde en grøn handleplan for Københavns folkeskoler. Opgaven med handleplanen er blevet lagt under Børne- og Ungdomsforvaltningen, der sammen med lærere, skoleledere og elever skal finde ud af, hvad handleplanen skal indeholde.

Mette Annelie Rasmussen fra Radikale Venstre har sammen med Enhedslisten og SF stået bag forslaget om at gøre anbefalingerne til en grøn handleplan.

”Jeg har længe ønsket at kigge på folkeskolen som en mulighed for at få den grønne omstilling op i gear. Men det, at ungerådet henvendte sig og krævede, at vi fik sat handling bag ordene, gjorde, at vi kom i gang. Det har vi gjort, og det har været utroligt inspirerende at arbejde sammen med dem,” siger hun.

Københavns Lærerforening: Vi har ikke brug for flere detailforslag  

Københavns Lærerforenings formand, Lars Sørensen, er egentlig også positivt stemt over for ideen om at skabe endnu mere fokus på klima og bæredygtighed i Københavns folkeskoler.

”Hos lærerne er der opbakning til indsatsen om at gøre eleverne mere klimabevidste. Hvis København fik en bæredygtig profil, ville det også kunne gøre kommunen til et attraktivt valg for nye lærere,” siger han. ”Men jeg er også rigtig ærgerlig over, at Københavns Lærerforening ikke er blevet inddraget i handlingsplanen, før den blev stemt igennem.”

Ifølge Lars Sørensen er problemet, at projektet allerede i sidste ende kan blive noget, ”der bliver trukket ned over hovedet på lærerne”.

”I sidste ende er det lærerne, der skal løfte opgaven. Derfor forventer jeg selvfølgelig, at vi bliver inddraget og lyttet til i det videre arbejde. Jeg er heller ikke imod en handleplan. Men når et forslag allerede er så detaljeret som det her, er der i høj grad allerede en linje for projektet. Og lærerne har ikke brug for flere detailforslag.”

Samme kritik kom Venstre med, da forslaget blev diskuteret politisk i sidste uge. Derfor har Venstre heller ikke stemt for forslaget, fortæller Jens-Kristian Lütken.

”Det falder mig for brystet, når man foreslår, at der skal læses klimalitteratur i dansk. Det betyder, at noget andet skal pilles ud af undervisningen, og det synes jeg ikke er en politisk opgave. Jeg bryder mig ikke om, at vi politikere blander os i, hvad der foregår ude i klasseværelserne.”  

Får skolerne den nødvendige økonomi til grøn handleplan?

I Radikale Venstre mener Mette Annelie Rasmussen, at forslaget i stedet skal ses som en ”åben invitation” til lærerne og skolelederne om at komme med deres input til den grønne handleplan.

”Det her skal selvfølgelig gøres ordentligt og inddragende. Og der skal følge ressourcer med. I Radikale Venstre vil vi til næste budgetforhandling gerne se på muligheden for at efteruddanne lærerne i at varetage klimaundervisningen. Og her bliver det vigtigt, at lærernes timer kan købes fri, så skolernes økonomi kan følge med,” siger hun.

Men formand Lars Sørensen er stadig bekymret for, at den grønne handleplan ender med ”mange fine elementer uden penge til dem.”

”Der har lige været forhandlinger om praksissamarbejdet med nye lærerstuderende, hvor skolerne ikke fik finansiering til projektet. Jeg vil altså insistere på, at hvis man sætter noget i gang, der koster noget, så skal man være villig til at finansiere det,” siger han.

Corona-krisen skaber ikke plads til nye initiativer

Venstres Jens-Kristian Lütken er heller ikke begejstret for, at ideen om en grøn handleplan kommer lige bagefter mere end et år med corona-krise og længere nedlukninger af folkeskolerne i København.

”Det er vigtigere at få rettet op på det faglige efterslæb og trivslen lige nu. Jeg synes ikke, at man skal komme med et katalog med opgaver til skoler, der allerede har mere at se til efter et corona-år,” siger han.

Men ifølge Mette Annelie Rasmussen er der heller ikke tanken, at den grønne handleplan skal udrulles lige med det samme.

”Vi er med på, at det hele ikke skal ske i morgen. Og måske heller ikke i 2021. Men der er en brændende platform, der hedder klimaforandringer, hvor der skal handles. Derfor håber og tror jeg, at lærerne har lyst til at være med,” siger hun.

”Derudover er jeg enig i, at der skal fokus på faglighed og trivsel. Jeg tror bare, at det skal gøres gennem grønne tiltag. Corona-krisen har jo også vist os, at nogle elever eksempelvis trives bedre med udeundervisning,” siger hun.

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.