For nyligt mødte jeg min datters gamle vuggestuepædagog - Therese. Der var gået 10 år siden jeg sidst havde set hende. Jeg spurgte glad ind til, hvordan det gik, og hun fortalte, at hun stadig var sygemeldt med stress og havde været det i nogle år.

Der havde været pædagogflugt på institutionen, og hun var derfor en af de få faste pædagoger tilbage til at varetage det daglige arbejde. Der var flere nye ansatte, som gjorde et godt arbejde, men de havde ikke overblikket, og dette arbejde blev lagt over på hende. Therese holdt i på bedste beskub, især fordi hun ikke kunne bære, at børnene også skulle miste hende som pædagog.

Dråben der fik bægeret til at løbe over, var en dag, de skulle til møde i forvaltningen om indsatsen for børn om at spise differentieret. Der skulle ske ændringer i intuitionen, og de faste pædagoger skulle have information om det. Therese tog fat i sin leder under et telefonmøde med den øvre leder og sagde højt, at hun ikke ville tage af sted, men blive på institutionen, fordi der ellers ikke var noget fast personale tilbage, og det var vigtigt af hensyn til børnene. Efter mødet blev hun strengt irettesat af hendes nærmeste leder, at det skulle hun aldrig gøre igen, og at hun værsgo havde at tage til mødet.

Det gjorde udslaget. Dagen efter meldte Therese sig syg, og det var hun altså stadig, da jeg mødte hende.
Jeg kunne fornemme at hendes frustration over forløbet stadig sad i hende her, over 2 år efter, og hun er fortsat ikke i arbejde.

Thereses historie er langt fra den eneste. Velfærdsmedarbejdere i forskellige fag oplever lignende episoder hele tiden, hvor krav ovenfra kan diktere arbejdet, selvom det ikke giver mening for medarbejderen, fordi noget andet er vigtigere. Det kan være et stort pres med stress til følge.

Til daglig er jeg skolelærer og arbejdsmiljø-repræsentant på en folkeskole i København. Jeg er suppleant til København lærerforenings bestyrelse og delegeret til Danmarks lærerforenings kongres. Herigennem støder jeg regelmæssig på lignende sager, hvor kolleger bukker under for stress.

Der er velfærdsmedarbejdere, som tyer til fænomen ”quiet quitting”. Begrebet dækker over at medarbejderen laver mindst muligt, og de forklarer det med, at det er umuligt at nå alle de mål, der bliver stillet oppefra og at de risikerer at blive syge, hvis de gør forsøget.

Andre medarbejdere siger op, fordi de ikke kan stå inde for kvaliteten. 28000 uddannede lærere arbejder ikke længere i den danske folkeskole. Det er i gennemsnit hver femte underviser i folkeskolen, som ikke er læreruddannet. Det hænger da ikke sammen. Vi skal have lærere til at forblive i folkeskolen ved at skabe arbejdsforhold, så de får lyst til at være der.

Mange forskellige velfærdsjob er ligeledes svære at besætte:
I Københavns kommune bliver 31 pct. af ledige stillinger som sygeplejersker og SOSU-medarbejdere ikke besat.
40 pct. af sygeplejersker, SOSU- assistenter og SOSU-hjælpere i Københavns kommune forlader jobbet, inden de har været ansat et år. https://kortlink.dk/2rwn2

Hvis vi fortsætter som nu, vil folk vælge andre jobs med bedre vilkår.

Den demografiske udvikling vil betyde, at vi får en lang mindre andel, som er på arbejdsmarkedet, og at vi kommer til at mangle arbejdskraft fremadrettet. Konkurrencen blandt virksomhederne om kvalificeret arbejdskraft bliver intensiveret. Det kalder på, at vi politisk overvejer, hvordan vi kan gøre det mere attraktivt at arbejde i velfærdsjobbene.
https://kortlink.dk/2s2bf

Vi skal fastholde og rekruttere velfærdsmedarbejdere ved at give større indflydelse i arbejdet. Ydermere skal frisættelsen flytte fokus fra målinger og statistik og over på borgeren.

Vores land er bygget på viden. Det er kun pga. kløgt, snilde og arbejdsomhed at vores land har udviklet sig til den velfærdsstat, vi har i dag. Vi har ikke diverse råstoffer i vores undergrund. Vi har igennem samarbejde fundet e bedste løsninger til det fælles bedste.

Netop det skal vi benytte os af.

F.eks. bør vi bruge nogle af erhvervspsykolog Malene Friis Andersens forslag:
-medarbejdere skal have et vist råderum til at beslutte, hvordan en arbejdsopgave skal løses.
- medarbejdere skal have mulighed for at dele viden med fagfæller og sluttelig at arbejdet og 
- At arbejdsstedet giver medarbejdere en identitet og følelsen af at høre til og være en værdi for kommunen.
https://kortlink.dk/2rudd

København skal være et MEKKA for dygtige medarbejdere så de kan sørge for en god velfærd for borgerne i København.

Jeg stiller op til Københavns kommunes Borgerrepræsentation for socialdemokratiet og vil gerne ændre dette.

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.