Undersøgelsen, der er gennemført i januar 2025, sætter dermed beslutningen fra seneste møde i Børne- og Ungdomsudvalget om en ny visitationsmodel, der sammenkobler fagligt og økonomisk ansvar i visitationen, i et ny perspektiv. Københavns Kommunes har en målsætning om at inkludere langt flere elever med særlige behov i den almene undervisning de kommende år under overskriften ”mangfoldige børnefællesskaber”.
Katrine Fylking, formand for Københavns Lærerforening, siger om den nye undersøgelse: ”Ni ud af ti lærere i den almene undervisning i København har allerede i dag en eller flere elever i deres klasse, som ikke får den særlige støtte, de har behov for. Det viser den nye undersøgelse. Skolerne er på nuværende tidspunkt slet ikke i stand til at have flere elever med særlige behov i undervisningen. Undersøgelsen viser, at der er behov for investeringer i skolen på et helt andet niveau end det, der er lagt op til i budgettet for 2025.”
”Folkeskolen i København har gennem en årrække oplevet besparelser, og der er brug for en egentlig genopretningsplan, hvis vi skal give en større del af eleverne det undervisningstilbud, de har behov for ifølge folkeskoleloven. I undersøgelsen peger lærerne på flere timer med to lærere, lavere klassekvotient og bedre muligheder for at forberede undervisningen som tiltag, der vil have en positiv effekt på inklusion i folkeskolens almene del. Vi ved, hvad der skal til, men der mangler simpelthen ressourcer til at føre det ud i livet.”
Den nye undersøgelse viser også, at hele 56 pct af lærerne i København oplever, at omfanget af voldelige episoder/adfærd mellem elever har været stigende de seneste fem år, mens kun 10 pct mener, det har været faldende.
Undersøgelsen er gennemført af Danmarks Lærerforening i januar 2025 blandt alle lærere og børnehaveklasseledere i den almene undervisning. Resultater fra undersøgelsen kan læses her og her.
Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.
Vær den første til at kommentere