Det var noget helt særligt, da Københavns Lærerforening fredag holdt generalforsamling for en stor samling københavnske lærere. Det var nemlig samtidig et jubilæum, for i 1967 – for 50 år siden i år – blev Københavns Kommunelærerindeforening og Københavns Kommunelærerforening lagt sammen til den forening, vi kender i dag – dog med den krølle, at Københavns Lærerforening i starten blev forkortet til KL, indtil der kom et ’F’ på for ikke at blive forvekslet med noget helt andet.
Med en kort fortælling om jubilæet indledte formand Jan Trojaborg årets generalforsamling i Tivoli Congress Center, hvor han kastede sig ud i en lidt anderledes start på sin mundtlige beretning – nemlig med opridsning af en masse, som ikke foregår specifikt i København: Nedskæringer på den offentlige sektor og velfærden, et stadigt stigende pres på arbejdsmiljøet, en ringere kvalitet på uddannelserne, en voksende ulighed og en alarmerende følelse af utryghed.
”Det er skræmmende udsigter, som kræver handling fra en samlet fagforening i et nødvendigt og langt sejt træk. Men vi kan se, at det nytter at protestere med saglige argumenter,” sagde Jan Trojaborg, som forklarede, at han indledte med alt dette nationale indhold, fordi det er så afgørende for skolevirkeligheden i København.
Styr på lønnen
I resten af sin – mere københavnernære – mundtlige beretning kom Jan Trojaborg blandt andet med en opdatering på sidste års resolution om, at KLF skulle arbejde for et loft over antallet af undervisningstimer.
LÆS OGSÅ: Formandens mundtlige beretning
Det har været en væsentlig del af forhandlingerne, men viste sig at være umuligt i arbejdstidsaftalen, forklarede formanden – som dog understregede, at kravet bestemt ikke er glemt, ligesom KLF også fortsat kæmper for tosprogsområdet.
Så fulgte debatten om beretningen, hvor flere skoler havde stillet resolutionsforslag. Fra Skolen på Islands Brygge fortalte tillidsrepræsentant Lars Bechager, at han bruger uforholdsmæssigt meget tid på at tjekke fejlbehæftede lønsedler og ukorrekte eller manglende ansættelsesbreve. Det havde fået ham til, sammen med Amager-skolernes tillidsrepræsentanter, at stille resolutionsforslaget ’Løn til tiden’, som pålægger KLF’s bestyrelse at lægge betydeligt pres på kommunen for at få ordentlige lønforhold.
Formand Jan Trojaborg tilsluttede sig fuldt forslaget:
”Selvfølgelig skal vi have løn til tiden, og det arbejder vi utroligt meget for med Frank Jensen og Koncernservice – og det samme gælder ansættelsesbrevene. Det er helt urimeligt, at tillidsrepræsentanterne skal bruge så meget tid på det,” sagde formanden og opfordrede til, at man kontakter KLF, hvis man oplever problemer, så foreningen kan tage sagen videre.
Herefter blev resolutionsforslaget stemt igennem med en del grin i salen, da dirigent Palle Rom spurgte, om der var nogen, der ønskede at stemme imod ’Løn til tiden’, som forslagets titel lød.
OK13: Et nøje udtænkt komplot
Også den nye bog af Anders-Peter Mathiasen om overenskomstforløbet i 2013 var til debat – allerede i sin indledning talte Jan Trojaborg fokus om det, han kaldte ’en meget vigtig bog’:
”I den nye bog ’Søren og Mette i benlås’ har en dobbelt Cavling-vinder gravet i overenskomstforhandlinger fra 2013, lockouten og regeringsindgrebet. Bogen bekræfter, hvad vi hele tiden har vidst: Nemlig at der var et nøje udtænkt komplot. Nu er det på høje tid at pressen lever op til sin forpligtelse som den fjerde statsmagt og befolkningens vagthund.”
Det fik opbakning fra tillidsrepræsentant Johan Elkjær fra Blågård Skole.
”Vi lever i et demokratisk samfund, hvor alle må have interesse i, at det kan kontrolleres, hvem der bruger magten, hvordan og til hvad. Det er det, bogen handler om. Og så nytter det ikke noget, at journalisterne taler om det som et partsindhold, for sandheden er, at der var nogen, som gjorde noget forkert,” sagde han og fortsatte:
”Så vidt jeg kan se, må alle offentligt ansatte have en interesse i, at det er kommet frem, så magthaverne ikke igen en anden gang kan gøre, som det passer dem. Jeg er stolt af at være med i en fagforening, som er gået hele vejen for at få afdækket det her.”
Fagbevægelsen bakker op til OK18
Det irriterer dog Johan Elkjær, at Frank Jensen ifølge ham er gået under radaren i sagen, og derfor har han skrevet et brev til overborgmesteren, som han læste op fra talerstolen – blandt andet for at få svar på, om Frank Jensen var medvirkende eller uvidende om den indblanding, regeringen ifølge bogen havde i hele overenskomstforløbet.
Det ønske om at finde ud af, hvad der helt konkret skete i 2013, bakkede bestyrelsesmedlem Kjell Nilsson op om. I kraft af sin plads som hovedstyrelsesmedlem i Danmarks Lærerforening forklarede han desuden strategien for overenskomstforhandlingerne i 2018.
”I 2013 tabte vi og fik lov 409. Ved OK15 sagde vi ja til en mellemstation – nogle trædesten, som vi har brugt til at lave lokale aftaler. Nu skal vi banke igennem med det traditionelle fagforeningsarbejde, så vi kan få en åben forhandling i stedet for en hemmelig proces. Det er en stor indsats at få politikerne til at tage ansvar,” sagde han og fortalte, at også resten af fagbevægelsen skal være med:
”Dennis Kristensen fra FOA har nu meldt ud, at de andre foreninger ikke vil forhandle deres overenskomster, før vi har et arbejdstidspapir på plads, vi kan forhandle ud fra. Det er helt fantastisk.”
Ikke mere cirkus
Også Københavns Kommunes budgetforlig for 2018 var til debat. Her er der afsat 220 millioner henover de næste fire år til et løft af udskolingen. Og det er godt, lød det fra bestyrelsens Inge Thomsen, men:
”Frank Jensen kalder det et masseløft – men det er da så som så, hvad vi kommer til at mærke til det på skolerne, for der er kun tale om 40 millioner i 2018. Samtidig er udgifterne til eleverne i København billigere end gennemsnittet af 6-byerne (de seks største byer i Danmark, red.), så jeg synes, vi skal bruge energi under valgkampen til kommunalvalget på at få politikerne til at forholde sig til, hvorfor eleverne i København skal være ringere stillet end i de andre byer.”
Borgerrepræsentationsmedlem i Københavns Kommune for Dansk Folkeparti og lærer på Blågård Skole, Henrik Svendsen, gik på talerstolen med en opfordring til lærerne.
”Lige nu har vi 40 millioner kroner, hvor vi skal beslutte, hvad de skal bruges på. Det kunne være lærerstillinger – men det giver kun omkring én lærer pr. skole. Det kan også være til åben skole, som kører godt nogle steder, men som skal sparkes i gang andre steder,” sagde han og fortsatte:
”Skolen skal gøres attraktiv med spændende forløb, så vi bedre kan fastholde eleverne i udskolingen. Så kom på banen med jeres ideer.”
SE BILLEDGALLERI:
150 flere lærere og mere forberedelsestid
Lærer Bodil Bredmose Bakhteyar fra Strandvejsskolen benyttede lejligheden på generalforsamlingen til blandt andet at spørge KLF’s bestyrelse om, hvordan de vil forholde sig til balancen mellem undervisning og forberedelse i de kommende forhandlinger. For ’jeg er blevet træt af at bluffe mig igennem undervisningen’ på grund af manglende forberedelsestid, som hun udtrykte det.
Til det svarede Jan Trojaborg, at foreningen naturligvis kæmper for mere forberedelse til lærerne.
”Én måde at sikre mere forberedelsestid er ved at få flere lærere, og vores krav op til kommunalvalget er 150 flere lærere i København. Det vil hjælpe en smule på det. De 220 millioner kroner til udskolingen i København kan betyde flere lærere,” sagde han, men:
”Det kommer ikke til at rykke så meget på forberedelsestiden, så vi er nok nødt til at se det som en permanent tilstand det næste stykke tid. Men vi kæmper hele tiden for bedre forhold, og vi er i gang med en bevægelse, hvor vi stille og roligt æder os tilbage til ordentlige vilkår.”
Bestyrelsesmedlem Thomas Roy Larsen opfordrede Bodil Bredmose Bakhteyar til at tage en drøftelse af arbejdsopgaverne lokalt for at frigøre tid til forberedelse – for ’jeg faker også helt vildt i timerne’, sagde han og høstede massive klapsalver, da han pegede på Meebook som et godt eksempel på en opgave, der bør skæres på.
”Vi har fået at vide, lederne skal hjælpe os med at prioritere, men når man beder om hjælp, giver det meget sjove svar. ”Du er jo den professionelle, så det må du vide”. Eller ”så må det blive derefter”. Kan vi være det bekendt? Så tag den op lokalt, læg pres på og sig det til skolebestyrelserne," opfordrede han.
Eva Stemann fra bestyrelsen fremlagde et resolutionsforslag med kravet om minimum 150 flere lærere, som KLF’s bestyrelse vil arbejde for. Det skal rettes mod politikerne i borgerrepræsentationen, fordi de københavnske lærere er for hårdt spændt for til blandt andet at få inklusionen til at lykkes og sikre god kvalitet i undervisningen:
”Hvis folkeskolen skal være det naturlige førstevalg, skal politikerne gøre noget, for vi bliver stressede og syge nu. Der må og skal flere hænder til opgaverne. Det ansvar forventer vi, at politikerne lever op til,” sagde Eva Stemann.
Frihed til at ytre sig og ret til ordentlige renoveringsforløb
Under debatten om faglige forhold for lærerne blev der vedtaget en resolution om tryghed i ansættelsen, hvori KLF forlanger, at borgerrepræsentationen og forvaltningen sikrer en tillidsdagsorden, hvor afskedigelser, bortvisninger og tjenestelige samtaler ikke benyttes i samme uhensigtsmæssige omfang som i dag, hvor sidstnævnte blandt andet bruges som en sanktion ved ytringer, som er lovlige under offentligt ansattes ytringsfrihed.
Rettelse: I den oprindelige artikel fremgik det, at støtteudtalelsen skyldes, at Københavns Kommune har stævnet de ansatte på Lindegården. Dette er ikke korrekt. Det er Kommunernes Landsforening, der har stævnet de ansatte på bostedet Lindegården. Dette er nu rettet i artiklen. Fredag 13.11.17 - kl. 16.21
En støtteudtalelse til de ansatte på bostedet Lindegården, som nedlagde arbejdet efter et drab på en kollega på arbejdspladsen, blev også vedtaget. Udtalelsen skyldes, at Kommunernes Landsforening nu har stævnet de ansatte i Arbejdsretten for overenskomststridig arbejdsnedlæggelse – og med støtteudtalelsen opfordrer KLF til, at sagen trækkes tilbage. Læs KLF's præcisering af sagen her.
LÆS OGSÅ: Byggerod og beskidte lokale: Uholdbare undervisningsmiljøer på flere københavnske skoler
Også de mange belastende renoveringsforløb, der har været præget af mange problemer, som KLFnet tidligere har beskrevet, kom i fokus, da tillidsrepræsentant på Langelinieskolen, Sanne Top, stillede et resolutionsforslag om, at KLF’s bestyrelse skal arbejde for ordentlige forhold under byggerierne:
”Vi har haft mere end ti år med renoveringer og byggeri på skolen, og det har været en enorm belastning, blandt andet med flere livstruende episoder og politianmeldelser. Det er en uanstændigt belastning for arbejdsmiljøet, så bestyrelsen må holde kommunen og Byggeri København op på, at de skal tage ansvaret på sig.”
SE BILLEDGALLERI:
Det var Camilla Westtoft fra Den Classenske Legatskole helt enig i:
”Vi skal også renoveres, og i sådan en proces er der virkelig meget, skolerne selv skal sørge for. Alt fra vores daglige transport i otte busser, parkeringsforhold til dem, daglig kontakt til politi og Parkering København for at få bugseret biler væk og nu også støj fra et EAT-byggeri på det nye sted, selvom bygningen stod tom otte måneder, før vi rykkede ind. Det er for dårligt, og det rammer alle de andre opgaver, vores leder og administrative personale har, fordi de skal bruge så meget energi på det her.”
Kønskvoter og rotationsprincipper
Mod slutningen af generalforsamlingen ridsede Lars Nørgaard Andersen, pensioneret lærer, flere områder op, hvor han mener, KLF er i et demokratisk underskud. Det var blandt andet kønskvoteringen i bestyrelsen, hvor der skal vælges minimum fire mænd og fire kvinder, han gerne ville have ændret – et kompromis, som stammer fra dengang de to foreninger blev lagt sammen i 1967.
”I 1967 var det på sin plads, men det er 50 år siden. Jeg mener ikke, der er håndfaste argumenter for det længere, og med over 70 procent kvindelige lærere synes jeg, det er udemokratisk – på kanten af pinligt – at vi har en kønskvotering. Er det for at beskytte os mænd, som er i undertal i dag?”, lød det blandt andet fra Lars Nørgaard Andersen, som også gav udtryk for, at han mener, valget af bestyrelsesmedlemmer skal foregå på generalforsamlingen i efteråret i stedet for i februar, ligesom han mener, der bør være et rotationsprincip, så der kommer et friskt pust i bestyrelsen med jævne mellemrum.
Til det svarede Jan Trojaborg, at den slags emner sagtens kan diskuteres – ligesom de også er blevet det i stor stil af flere omgange tidligere. Og de kan skam også ændres, hvis der er flertal for det, understregede formanden, men i så fald skal det indvarsles formelt til generalforsamlingen.
Efter godkendelse af regnskab og øvrigt formalia sluttede generalforsamlingen, hvorefter prisen KLF's Gyldne Pegepind blev uddelt.
LÆS OGSÅ: Københavns Kommuneskolers Idrætslærerforening får KLF's Gyldne Pegepind
Som aftenens jubilæums-surprise optrådte Københavns Lærerkor sammen med en gruppe jazzmusikere med et festligt medley skrevet særligt til lejligheden af leder af koret, Anders Jacobsen.
SE KØBENHAVNS LÆRERKOR OPTRÆDE TIL KLF's GENERALFORSAMLING:
Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.
Vær den første til at kommentere