Kongres15

Stinne Lorenz er inviteret af klfnet.dk som blogger ved DLF's kongres - Bloggerens synspunkter er ikke nødvendigvis et udtryk for foreningens holdning. 

Fik du set det du ville, fik du hørt din melodi, om lidt, om lidt, er vi borte - og så er Kongres 2015 forbi.

Hvor er lederne? Det var Ane fra Frederiksbergs spørgsmål. I dag svarede Claus Hjortdal, formand for skolelederforeningen, at han grundlæggende mente, at vi havde gode folkeskoler, men de var udfordrede på underfinansiering, folkeskolereformen var underfinansieret – og det bekymrede lederne. Det bekymrede dem også, at vi som lærerstand ikke fortalte de gode historier, så forældre ind i mellem kunne være bange for, om det overhovedet var godt nok, at deres børn gik i folkeskole. Han mente også, at vi måtte acceptere, at de som ledere udtrykte deres bekymringer via andre kanaler, men han forsikrede, at det gjorde de, alle de steder de kom. Han fortalte, at de tidligere på året havde kommenteret dette i Fyens Stiftstidende, og det havde ført til en reprimande oppefra, hvis de ville sidde med ved bordet, så var det ikke sådan man greb tingene an.

FYNS STIFTTIDENDE: Skoleledere under stort pres

Hvis man oprigtigt er bekymret og ikke føler at man kan løfte sin arbejdsopgave – og der ikke er lydhørhed på borgen, så må man hellere forlade bordet og lade borgerne – folket – vide hvad der var op og ned i den danske folkeskole, gav flere senere udtryk for. Den der tier samtykker? 

Det bliver lærere og ledere nok ikke enige om, og det er nok også essensen af den forskel, Claus Hjortdal mener der er på, hvilke historier der er i pressen fra lærerside, og som Anders Bondo senere svarede, havde lærerforeningen i Sverige prøvet med den anden strategi: At konsekvent tale folkeskolen op, det med et værre resultat, sagde han.

Selv synes jeg, det var rart med den udmelding, rart at det er strategi, og ikke indhold, vi er uenige med lederne om. 

VIDEO: Hør hvad nogle af de delegerede KLF'ere har noteret sig fra kongressen

Internationale samarbejde, flygtningesituationen og dagpenge på programmet.

Dorte Lange redegjorde kort for vigtigheden af det internationale samarbejde. Og med hensyn til flygtningesituationen var Anders Bondo på talerstolen og var klar i retorikken om, hvad vi mente om den måde, det foregik på nu. Vi vedtog, at vi ville kontakte andre organisationer, der havde med flygtninge at gøre, for at høre hvordan vi kunne bidrage til et bedre børneliv som flygtning. Personligt synes jeg, det var en meget tynd kop the.

Gordon Ørskov Madsen redegjorde for udviklingen på dagpengeområdet efter dagpengereformen i 2010, alle er vist enige om, at det ikke gik som udtalt af partierne bag reformen, flexicuritymodellen udfordres, så sikkerhed ikke står mål med fleksibilitet. Vi vil derfor arbejde for, at fagbevægelsen samlet gør sit, så det ikke er de arbejdsløse selv, der skal betale, når skår skal klinkes efter den sidste reform.

Formandens beretning blev med små ændringer stemt igennem. 

DLF: Formandens skriftlige beretning

Den efterfølgende meget lange debat om aflønning af vores formandskab og hovedstyrelse vil jeg ikke trætte jer med, da resultatet blev, at ændringsforslagene  ikke blev stemt igennem.

Sidst var der valg af formandskab, Anders Bondo og Dorte Lange genopstillede uden modkandidater, og kan således se frem til to år mere på Vandkunsten. Tillykke til dem.

Trojaborg tog ordet

Under eventuelt tog Jan Trojaborg ordet, og det kunne han anbefale sagde han, for under eventuelt er der ingen begrænsning på taletiden. Jeg var ved at få kaffen galt i halsen af grin, og Jan talte, længe, og det gjorde han godt, om sin tid i hovedstyrelsen, fordi han havde besluttet sig for ikke at genopstille. Tak for mange års godt arbejde Jan.

FOLKESKOLEN: Farvel og tak fra Trojaborg

Kongressen er slut for i år, Anders rundede af med en kommentar om kongressens nye form, hvor der ikke var mange ting til afstemning, men hvor folk stadig havde meget på hjerte.

Det må man sige det havde…

Det har endnu engang været inspirerende at være på kongres, selv savnede jeg dog flere debatter om konkrete forslag, så der er en mere forpligtende rettesnor for hovedstyrelse og formandskab. Jeg vil afslutte med Jans ord fra hans afskedstale. "Når man kommer til en kongres udefra som ny, er det jo nærmest et antropologisk fænomen. Det er en stamme med sin egen kult - med sit helt eget forfinede sprog og en påklædning, som kunne være mere raffineret. En gruppe, med sin helt egne særlige selvforståelse og en særlig baggrundsstråling"

Tak for en god kongres 2015.

Herunder kan du læse hvordan Stinne oplevede de to første dage af kongressen.

Det er lysten, der driver værket, men det er ikke nok til at drive en lærerforening – der skal også penge til. Og DLF fattes penge. Så blandt emnerne på året DLF-kongres er forslag om at skære i antallet af kongresser og hovedbestyrelsesmedlemmer. For alle os på gulvet kan det være svært at vurdere, om det giver mening for os. Fremmer det foreningens virke, er kongresser overflødige?  Læs med her og tag stilling selv.

Jeg har fået lov til at komme med til DLF’s Kongres 2015 for at følge vores delegation og skrive om det til Klfnet.dk – med det formål at give et indblik i hvad det hele handler om til mine kollegaer rundt om i København. 

Ordene er mange og spænder bredt denne solskinsdag, hvor Danmarks Lærerforenings flag, vajer frit, ved siden af Dannebrog, på en helt lyseblå himmel, højt over Tivolis Kongrescenter. Det er stedet, der skal danne rammen om Kongres 2015, foreningens højeste organ. Her hvor politikker og principper bliver debatteret, vedtaget eller forkastet.

For kort tid siden læste jeg i Weekendavisen, at en af de helt store udfordringer for SF var luftmadrasser og gymnastiksale. Eller i hvert fald, at det ikke længere var sådan, at de afholdt deres landsmøder, så alle kunne være med. I fordums tid sov man i sovesale og lavede maden i fællesskab – nu foregår det hele i fine kongrescentre, man sover på hotelværelser og maden indtages på helt almindelige restaurationer. I SF var det symbolsk forstået, i DLF lidt mere konkret. For nogen er kernen i diskussionen den afstand, der er kommet mellem de almindelige medlemmer og den politiske top. Det er i hvert fald et argument i dagens debat, at det kan der hurtigt komme, hvis man fjerner hver anden kongres på grund af penge.

Måske vi hellere skulle kigge på kongres hvordan? Kan man holde to, i stedet for tre dage? Kan man undvære en fest? Og måske skal man igen i gang med at finde luftmadrasserne frem?

Skoleforsker fra Finland på visit

Dagen indledes med fint besøg fra Finland: Pasi Sahlberg, der er skoleforsker og gæsteforlæser på Harvard, taler om den reformering af uddannelsessystemer verden over, han mener, der finder sted. Global Education Reform Movement blev det omtalt som. Han sørgede for bevægelse i undervisningen, inddragelse af lærerne og havde fine pointer. Det jeg noterede mig mest var, at han mente, vi skulle holde fast i kampen for den gode skole, der ikke kun var bundet op på effektivitet og målstyring. Test og målstyring er et anliggende for de undervisende lærere – ikke for stat eller kommune, mener Sahlberg. En sidste pointe han havde, var at læreruddannelsen er en utrolig vigtig faktor for at lykkes med den gode skole - det kan man så tænke over nu, hvor der igen skal spares på folkeskoleområdet og på læreruddannelserne. Er det det, der skal til for at lykkes med det, politikere kalder verdens mest ambitiøse folkeskolereform? Det var et fint indslag, det gav en god start på dagen og lyst til forsat at kæmpe for det, jeg tror på.

Næste punkt på dagsordenen var formandens beretning. Anders Bondo holdt en lang tale, der først behandles i morgen på dag 2, hvor jeg mere detaljeret, vender tilbage til den.  Han indledte med at pointere, at skolen er en så integreret del af samfundet, at det er nødvendigt at begynde med en drøftelse af, hvad det er for et samfund, vi gerne vil have, før vi kan nå frem til, hvad det er for en uddannelse, vi ønsker for fremtidige generationer.  I den debat mener han, at vi som lærere har en særlig forpligtigelse til at sikre, at hele samfundet deltager i den debat. Også egne forsøgsskoler og selvejede folkeskoler var på programmet, begge dele burde kunne give en del debat, morgendagen må vise, hvad DLF mener om det.  Personligt finder jeg begge dele både spændende og skræmmende på samme tid.

Ministeren kiggede forbi

Næste levende billede på scenen var vores nye minister. Ellen Trane Nørby talte kort om at der ikke var helte og ikke var skurke - det kan man måske godt diskutere, men det gjorde vi ikke - og sagde ellers ikke meget, vi ikke har hørt i pressen allerede. Glædeligt var det, at hun havde et åbent sind og at hun da gerne ville tale med os – også om alt det, der ikke virkede. Kedeligt var det, at hun, på lige fod med resten af offentligheden, heller ikke kunne adskille reformen og lov 409. Mig bekendt er lærernes udfordring ikke viljen til at løfte opgaven med reformen, men manglen på ressourcer og tid til at gøre det. Det må siges at være to forskellige ting. 

Vores gamle ven Michael Ziegler,  fra Kommunernes Landsforenings 'Løn- og personaleudvalg' var, efter afbud fra Martin Damm, næste taler. Han var sikker på én ting: At vi har en fælles ambition om at arbejde for at skabe den bedste folkeskole. Og det var rart at høre ham sige det. Tilmed havde Ziegler humor nok til at følge op på en af formandens jokes om at KL bakkede op om OK15. Han afsluttede med, at juridiske slåskampe ikke bar frugt, hvad han kan have en pointe i: Det ville da være bedre om KL og DLF kunne enes om ordlyden af OK15, men set fra lærerperspektiv er der lidt vej hjem på det punkt.

I morgen er der atter en dag og til den vender vi tilbage … 

En ny dag indledes med et møde med erhvervslivet, det er jo en af de nye ting, vi skal - A.P. Møller Mærsk holder til i lokalerne ved siden af. Fra talerstolen bliver der fortalt, at de ikke vil dele toiletter med DLF af sikkerhedsmæssige årsager, og som én kommenterede ”enhver der har set et folkeskoletoilet, kan godt forstå den slags”. Lærere storgrinede, da de gik forbi store vagter med øresnegl og afspærring til Mærsks lyseblå toiletområde, en stoppede op og rettede stilfærdigt en stavefejl på skiltet, der henviste DLF’s medlemmer til det nye (fælles-) toilet. Således var underholdning fra morgenstunden på plads og vi kunne begynde dagens debat.

Først skal vi dog lige runde tirsdagens afslutning: Forslag til vedtægtsændringer om toårige kongresperioder blev stemt ned. Forslag om mulighed for at undlade at afholde generalforsamling i kredsene hvert år blev stemt ned. Forslag om reduktion af to pladser i hovedstyrelsen blev stemt igennem. 

Læs mere om DLF's dækning på dlf.org.  Videoen er produceret af DLFTV.

Onsdagens emne er behandling af formandens beretning. En af de debatter der var, handlede om lærernes og ledernes mulighed for at kunne løse opgaverne, og i den forbindelse, hvad skolelederne gik og tænkte om det? A08 havde overbevist Ane Søgaard, formand på Frederiksberg, om, at lederne hører til i DLF, trods tidligere anden overbevisning. A08 havde overbevist hende om, at vi havde mange fælles interesser, at vi i fællesskab havde bevist at vi kunne lave gode aftaler. Men hun, og mange andre, efterspurgte deres stemme nu, hvor man landet over kan se, at det er svært for både ledere og lærere at lykkes med at nå deres opgaver på kvalificeret vis, og hvor ledere i det stille gav udtryk for, at de heller ikke så de nye vilkår som gunstige for skolen. Hvad mener lederne, hvad mener deres fagforening, spørgsmålet forblev dagen igennem besvaret af massiv og allestedsnærværende larmende tavshed. Måske er der svar i morgen? 

En anden debat handlede om hvorvidt en eventuel oprettelse af DLF-skole kunne være en idé, der var maleriske beskrivelser af lærere, der græd når de gik gennem porten til så smukt et sted, hvor alt var indrettet efter de idealer, vi har for den gode skole, men flest var indlæggene med de mange udfordringer, der var forbundet med en sådan. Hvad med den første fyrringssag? Hvordan med ansættelse, var det på overenskomst? Hvad med økonomien? Hvem skulle ansættes, de bedste blandt ligemænd? Hvordan målte vi, om vores idealer var bedre end øvrige skoler, med karakterer og test? Det var ret tydeligt, at mange havde været fristet til at finde idéen interessant et meget kort sekund. 

Igen i år fyldte udfordringerne og deres forskelligheder rundt om i landet meget på kongressen, nogle steder var der taget små skridt frem, men umiddelbart var der stadig utroligt  mange steder, hvor de gyldne løsninger ikke var fundet på lokalt plan heller. Hvad vil foreningen nu, arbejder vi stadig for en ny national aftale og hvad gør vi så i mellemtiden?

Folk er delte på skolerne, meningerne mange, flere går stadig hjem og arbejder mere, nogle hylder de skoleledere, der lader folk gå hjem i det skjulte, så de kunne arbejde i fred, andre gør ikke, for er det ikke bare en ny måde at skabe mere for mindre, for hvem passer så på, at man ikke arbejder alt for meget. Der er ikke noget ensidigt billede, andet end det, at der er pressede kollegaer over hele landet.

Flere gange i løbet af dagen kom jeg til at tænke på Lars Løkkes ’Mere, mindre mindre’ tale   , da han forsøgte at redegøre for Venstres nye skattepolitik på folketingets talerstol. Det ganske simpelt fordi der gennem få år er kommet ’meget mere mere’ til skolerne – der skal løses for ’meget mere mindre’. Og så skulle man få et resultat, der var ’meget mere mere’. Jeg synes at kunne huske, at hvis man gik Løkkes forklaring igennem, gav det faktisk mening. Det er mere, end hvad man kan sige om det regnestykke, skolerne præsenteres for nu. 

VIDEO: Se Lars Løkke forklare Venstres skattepolitik

Samlet om dagen kan siges, at der stadig er mange, der virkelig gerne vil meget, og det er bekræftende, at energien og visionerne for den gode skole eksisterer, udfordringer i hobetal til trods.

Efter en lang dag i salen, var der pause i solen, energisk vendte københavnerdelegationen dagens debatter, hvor både Inge, Kjell, Thomas, Eva og Lars havde været på talerstolen, og så blev det tid til middag og fest, og her bød formanden op til dans.

VIDEO: Hør nogle af de kongresdelegerede fra KLF fortælle hvad de hæftede sig ved på kongressens dag 2