Debat: Kongressen risikerer at spænde ben

Debatindlægget er udtryk for skribentens egen holdning. Alle kan som udgangspunkt sende debatindlæg til KLFnet.dk's redaktion. Se regler og retningslinjer for debat på KLFnet.dk.

Af: Torben Fleckner, TR Suppleant på Øresundsskolen

Når de delegerede mødes i Tivoli Hotel & Congress Center i november, skal de formodentlig forholde sig til muligheden for at opbygge en kompetencefond. En kompetencefond, som kan finansiere det hele, eller i hvert fald en del af, lærernes efteruddannelse og videreuddannelse i fremtiden. Selvom det meste af overenskomsten i år har handlet om løn, er der alligevel afsat 1,5 mio kroner til et projekt, som skal undersøge behov og muligheder for efteruddannelse og videreuddannelse for os lærere. Bedre muligheder for efteruddannelse og videreuddannelse kan derved meget nemt blive et tema i forbindelse med overenskomsten i 2024.

”Projektet skal afdække lærernes og skolens behov, ønsker og muligheder for efter- og videreuddannelse (kompetenceudvikling). Faglig udvikling og kompetencer der matcher de nuværende mangeartede krav og opgaver til lærere, er afgørende for skolens udvikling, men er også afgørende for rekruttering og fastholdelse af lærere. Lærerkommissionen peger bl.a. på behovet for at understøtte lærernes faglige udvikling både i form af efteruddannelse og mere praksisnær kompetenceudvikling.”, som der blandt andet står i forhandlingsprotokollen, indgået mellem Lærernes Centralorganisation og Kommunernes Landsforening i forbindelse med overenskomsten her i 2021.

På min skole efterlyser kollegaerne bedre muligheder for kompetencegivende efteruddannelse og videreuddannelse. Det vil således være godt nyt for mine kolleger, hvis der i forbindelse med overenskomsten i 2024 kan opbygges en kompetencefond med tilhørende overenskomstbestemte rettigheder. Rettigheder til efteruddannelse og videreuddannelse hvert fjerde år eksempelvis.

Men projektet risikerer at støde på modstand af principiel karakter. Af Danmarks Lærerforenings principprogram fremgår det, at udgiften til efteruddannelse og videreuddannelse skal finansieres af arbejdsgiveren alene. Hvis kongressens delegerede vælger at holde fast i dette principielle standpunkt, risikerer de at spænde ben for mine kollegaers ønske om forbedrede muligheder for efteruddannelse og videreuddannelse. Kongressens delegerede risikerer ydermere at afskrive sig andre muligheder. Er man medfinansierende følger nemlig også en åben dør for indflydelse. Eksempelvis indflydelse på efteruddannelsens og videreuddannelsens indhold og form.

Gode muligheder for efteruddannelse og videreuddannelse handler derudover om et godt arbejdsmiljø. Om at gøre det udviklende og attraktivt at arbejde i folkeskolen. Mange uddannede lærere, for mange, vælger at stoppe i folkeskolen. En undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at knap hver femte lærerstilling varetages af personer uden læreruddannelse. Det er et stort og komplekst problem. Opbygning af en kompetencefond, som skal give mig og mine kollegaer bedre muligheder for efteruddannelse og videreuddannelse, er en del af løsningen.