Det var med stor sorg, at kollegerne på Øresundsskolen i julen modtog den triste besked om Torben Fleckners alt for tidlige død. Ledelsen og de øvrige kolleger sender her deres mindeord om en helt særlig kollega.

Øresundsskolen, januar 2022

Jeg vil starte mine mindeord om Torben med en formulering fra en lærerkollega her på Øresundsskolen, som jeg synes meget præcist, indrammer Torbens virke på skolen.

Kære Torben. Du forlod os alt for tidligt. Men vi vil gerne som kolleger sige dig tak for alt, hvad du gav os i din tid på Øresundsskolen.

Dit faglige engagement svigtede aldrig som en del af TR-teamet. Og du var altid klar med et smil og dit smittende humør både mandag morgen og fredag eftermiddag. 

Mange af os husker også de gode fodboldsnakke ved kaffemaskinen og i pauserne. Men også de mere dybe debatter om skole og politik. Du var altid rummelig overfor andres holdninger, men var meget bevidst om, hvor du selv stod. 

Du vil være savnet og vi sender vores medfølelse til dine efterladte. 

Torben kom til Øresundsskolen den 1. oktober 2008. I sin ansøgning havde han formuleret, at han arbejdede med ”barnet i centrum” og værdsatte arbejdet med mennesker, både som lærer, fritidspædagog og specialpædagog.

Torbens vej fra afsluttende gymnasietid på Søborg gymnasium i 1985 til en afsluttet læreruddannelse fra Blågård Seminarium i 1992 – suppleret med et voksenpædagogisk kursus, bar præg af, at han ud over sin uddannelse altid var i gang.

På sit CV kunne han undervejs også skrive diverse rengøringsjobs, opvasker, og tilkaldevikar på Vangede Have og marketingsansvarlig for Press fra 1988-1992. Måske blev der allerede her lagt en spire til journalistdrømmen, som han i den seneste tid var meget optaget af og var under uddannelse i ved siden af arbejdet på Øresundsskolen.

Torben var i den grad et menneske med stor spændvidde, og han nåede ikke kun at arbejde som lærer efter endt uddannelse på Engstrandskolen, men fik sig en bred forankring inden for det specialpædagogiske felt på flere tilbud; Lynghuset, Blomsterhuset og Firkløveren. Men prøvede også sig selv af i helt andre kontekster som lokomotivfører og postarbejder, inden han søgte lærerstillingen på Øresundsskolen i 2008. I 2008 videreuddannede han sig også på diplomniveau til praktikvejleder og fik diplom i Videnskabsteori og pædagogik.

Torbens store engagement i det fagpolitiske har kendetegnet ham hele vejen igennem som hhv. TR-suppleant og i flere år som dybt dedikeret tillidsrepræsentant, der ud over, at deltage aktivt i MED-udvalg og udformning af skolens politikker og retningslinjer – altid havde et særligt stort fokus på uddannelse til sine kolleger.

En kollega fortæller om Torben:

Det, jeg især husker Torben for, er, når han på talerstolen på KLF's generalforsamling velovervejet og roligt fremlagde den politiske indflydelse på folkeskolen og argumenterede overbevisende for sine holdninger. Torben var næsten lavmælt i sin fremførelse, han havde ikke brug for store armbevægelser. Torben kunne meget med ord, både det talte og det skrevne, og jeg er trist over han ikke nåede længere i sin journalistkarriere. Jeg har altid læst Torbens skriftlige indlæg i Folkeskolen og KLFnet med interesse og fornøjelse og har set frem til fortsat at læse artikler fra hans hånd.

Som leder på Øresundsskolen har jeg oplevet, at samarbejdet med Torben i høj grad centrerede sig om promovering af specialskolen og Torbens utrættelige insisteren på, at det politiske niveau skulle få viden om læring i et vidtgående specialpædagogisk felt. Torben kæmpende for synlighed og anerkendelse af alle børns ret til at gå i skole og få mulighed for undervisning med de forudsætninger det enkelte barn var blevet givet – og dermed naturligvis også med ret til kvalificerede lærerkræfter.

Torben var afholdt på Øresundsskolen og var altid den første til at invitere gæster indenfor i sin klasse og i undervisningen. Han havde øje for de nye kolleger og flere har bemærket, at Torben altid var opsøgende og søgte at sørge for, at man som ny følte sig velkommen og godt tilpas på den nye arbejdsplads. Torben var opsøgende på kolleger, hvis han vidste, de havde en svær periode og var støttede med tid til en snak, en kop kaffe og et klap på skulderen. Torben var gavmild med ros og anerkendelse til både kolleger og til ledelse.

Torben elskede en god diskussion og argumenterede ofte med glimt i øjet og med en rolig, men insisterende tone, når der var noget som lå ham på sinde. Selvom der langt fra altid var enighed i TR/ledelsesmøderne, så var Torben altid rimelig og konstruktiv i sine udmeldinger, og alle møder blev afsluttet i en god forståelse og tone. Ønsket om fleksibilitet og tillid til medarbejderne var nogle af Torbens nøgleord.

Der er ingen tvivl om, Torbens store sociale engagement og selv i den første udgave af Skoleplanen, fik hans ønske om trivsel og socialt sammenhold på arbejdspladsen sit aftryk med en fest i oktober 2021, som en nødvendig trivselsfremmende indsats efter et år med coronaopdeling af klasser og mange nye kolleger, som ikke kendte hinanden.

Om Torbens store sociale engagement, fortæller en kollega:

Udover at være en ildsjæl og meget politisk og fagpolitisk engageret, vil jeg altid huske Torben som enormt hyggelig og positiv. En jeg altid fik en sludder med, når jeg mødte ham på gangene på skolen. Der var altid godt humør, en kæk bemærkning og et grin. Jeg har også været til fodbold med ham og sønnerne i Parken. Det var tydeligvis noget Torben elskede.

Jeg vil især også fremhæve hans utroligt dejlige og smittende væsen, når han og klassen var til både fælles morgensang og musik i musiklokalet. Han var virkeligt engageret og deltagende i musikundervisningen og havde skolens største ja-hat på. Der blev altid improviseret, når Torben var med til musik. Det ene nummer tog det andet, og pludselig stod han med en guitar, vrikkene med kroppen og dansede, imens han sang med på en af de gamle slagere.

Derudover var Torben enormt god til at rose, hvilket i høj grad er med til at skabe arbejdsglæde og sammenhold. Torben, du var smittende, nærværende, glædesfuld og engageret, og du er allerede enormt savnet!

Og en anden kollega supplerer:

Tipsklubben blev startet af Torben, og det er et af mange eksempler på de idéer, han førte ud i livet for at samle os socialt.
Han lavede mange sociale ture for medlemmer af DLF. Det lå ham meget på sinde, at det var medlemmerne, der kom med. Der var han fagforeningsmand.

Vi har været på ture til Skuespilhuset, Det Kongelige Teater sammen med deres sceneteknikere. Sjove ture med info om de steder vi besøgte, men også altid med et fagpolitiske indslag. Og den sjoveste tur jeg husker, var et feltantropologisk studie: ”De brune værtshuses betydning for fagbevægelsen”.

Det var en tur sammen med sceneteknikere, pædagoger og lærere. Vi gik på flere værtshuse med start på McKluud, som var et af Torbens specielle "vandhuller", og da vi sad der på Kluden og havde fået et par øl indenbords, kom Katrine Fylking fra KLF og holdt et fagligt oplæg. Når man tog på tur inviteret af fagforeningen skulle det naturligvis være et fagligt indhold!

Torben var en livsnyder, og det er ikke tilfældig,t at vi stod i regnvejr fredag og mindede Torben med en øl.

I ledelsesteamet var Torben også afholdt og en ledelseskollega fortæller:

Torbens smil og nærvær vil altid stå tydeligt for mig. Fra mit første besøg på skolen hvor han fortalte om sit job og om Øresundsskolen som en dejlig arbejdsplads og til den sidste dag før jul, hvor Torben ønskede god og velfortjent juleferie, inden han gik mod busgangen med sin jakke og net - på vej hjem til sin familie, som han holdt så ufatteligt meget af. 

Torbens smil og øjne lyste, når han berettede om sine to sønners bedrifter både bl.a. i skolen og på fodboldbanen.

Jeg har ofte talt med Torben i en pause, når han lige kiggede ind på kontoret, ved kaffemaskinen eller efter et møde - han havde altid en anekdote, en lille skæv vinkel eller et nyt perspektiv på en problemstilling. Torben var en fighter for alles ret til lige deltagels,e og jeg vil savne hans ildhu og hans omsorgsfuldhed. Torben var god til at se mennesker, god til at se de store linjer og de helt små detaljer. Det mærkede man tydeligt i små sms’er, i invitationer til aktiviteter, på talerstole, i debatindlæg og artikler. 

Torben så barnet, Torben så sine kolleger, Torben så sin arbejdsplads, Torben så sin ledelse.

Torben levede livet og delte sin livsglæde med alle, der ville lytte og læse. 

Tak, for et godt og konstruktivt samarbejde, du er savnet.

Vi siger fra Øresundsskolen stor tak til Torben for sit arbejde, betydning og enorme livsglæde, som han hver dag kom og delte med os alle.

Med disse mindeord om Torben, sender vi vores dybeste medfølelse og tanker til hans hustru og to sønner. 

På vegne af alle kolleger og ledelse på Øresundsskolen

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke. Tilmeld dig her.