I et brev fra Undervisningsministeriet til alle landets kommunalbestyrelser fremgår det, at der i en del kommuner er nyankommne, udenlandske eleverne, der ikke får den undervisning i dansk som andetsprog, som de har krav på:
”De modtager alle deres undervisningstimer i almenklassen og sprogstøtten gives kun som en integreret del af undervisningen. Det er ikke tilstrækkeligt,” lyder det i ministeriets såkaldte hyrdebrev, der konkluderer: ”... det er ikke i overensstemmelse med reglerne for undervisningen for dansk som andetsprog.” Det indskærpes i brevet, at "nyankomne elever skal have basisundervisning i dansk som andetsprog uden for klassens rammer. Denne undervisning skal gives i modtageklasser eller, hvis eleven er indskrevet i en almindelig klasse, på særlige hold eller som enkeltmandsundervisning".
Det fik Katrine Fylking fra KLF’s bestyrelse og medlem af hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening til, i et debatindlæg på KLFnet, at udpege København som en af de kommuner, hvor reglerne ikke overholdes. En kritik som adm. direktør i Børne- og Ungdomsforvaltningen afviste i en artikel på Folkeskolen.dk i sidste uge.
KLFnet har nu talt med tillidsrepræsentanter og lærere fra 16 folkeskoler i København med tæt eller indgående kendskab til deres skolers praksis omkring basisundervisning i dansk til nyankommne, udenlandske elever i den københavnske folkeskole. Skoler, hvor der er eller har været direkte integrerede elever i sidste eller dette skoleår, og som hører under kommunens egen model ’Ny i København’.
”Stakkels børn”
På 12 af de 16 skoler fortæller lærerne, at der er klare uoverensstemmelser mellem elevernes krav på basisundervisning i dansk, og den støtte de faktisk modtager.
”Det er en kæmpe udfordring at kæmpe for de tosprogede elever. På papiret ser det pænt ud, men det er ikke sådan i praksis. Stakkels børn, siger jeg bare,” lyder det fra en TR.
Alle lærere som KLFnet har talt med har betinget sig anonymitet, da de ikke ønsker at udstille deres egen skole eller de lærere og vikarer, der varetager undervisningen omkring eleverne. Flere giver udtryk for, at de er bekymrede for deres leders reaktion, hvis de står frem med deres viden. Redaktionen kender alle navne og funktioner på kilderne.
Med hver elev under ’Ny i København’ følger et engangstilskud på 62.800 kr. udover den almindelige elevtakst, men lærerne KLFnet har talt med, har svært ved at se, hvordan pengene når ud til eleverne.
”Det har sejlet rundt i flere år. Ressourcerne er jo tildelt skolerne, men vi kan bare ikke mærke det ude i klasserne, hvor de her elever sidder. Vi kan simpelthen ikke være det bekendt,” siger en anden TR.
Flere af skolerne bruger uuddannede vikarer, tolke eller almindelige lærere uden særlige faglige kvalifikationer til at varetage støtteundervisningen i dansk som andetsprog, fortæller lærerne.
”På vores skole er det vikarer, ofte meget unge, der står for undervisningen af ’Ny i København’-elever. Eleverne får kun undervisning i klassen af de faste lærere”.
Ikke-uddannede personale står for sprogundervisningen
En lærer på en skole med få direkte integrerede elever siger: ”De elever, vi har, bliver tilbudt undervisning uden for klassen, men det er en ikke-uddannet lærer, der underviser dem, og timerne bliver hele tiden aflyst. Så i praksis sidder de i klasserne og deltager sammen med deres klassekammerater i den almindelige undervisning uden nogen ekstra støtte.”
”Vi har haft en tolk, der var ansat, som sad og oversatte undervisningen for eleven. Det er vist ikke den måde, sprogstøtten skal gives på,” fortæller en TR.
”Eleverne får ikke den introduktion til skolen, som står beskrevet i forvaltningens materiale om Ny i København. De starter bare i klassen. Ingen ekstra støtte. Al undervisning foregår i klassen,” fortæller en lærer.
På en skole med en del direkte integrerede elever gives støtten meget tilfældigt, fortæller en lærer med tæt kendskab til skolens praksis.
”I udskolingen får de her elever ingen reel støtte. Indimellem hjælper en vikar i undervisningen. Det er altid en diskussion med ledelsen om, hvorvidt elever skal have støtte. Vi får også af vide, at der ikke er ekstra ressourcer, fordi skolerne skal spare”.
Gennemgående for de beretninger, som KLFnet har fået fra 12 af de 16 adspurgte skoler, er, at sprogstøtten næsten udelukkende gives i klassen, med få skoler som undtagelse. Samtidigt fortæller lærerne, at de elever, der får støtte uden for undervisningen, kun får begrænset støtte – oftest kun én time om ugen.
Og eksemplerne fortsætter.
Lærerne på de sidste fire skoler fortæller, at de oplever, at skolen lever op til reglerne i lovgivningen, og følger rammerne beskrevet i modellen for Ny i København.
Ikke nogen overraskelse
I Københavns Lærerforening er formand Lars Sørensen ikke overrasket over de erfaringer, som lærerne giver udtryk for.
”Det er tydeligt, at systemet mangler ressourcer. Det er jo ikke ledere, der af ond vilje, ikke giver børnene det tilbud, de har behov for og krav på. Det er fordi, skolen i København er presset på økonomien. Det lider de tosprogede under ligesom deres klassekammerater.”
”Når man ser på, hvordan det går med de 20 procent fagligt svageste, og det er også de tosprogede elever, der er med her, så underpræsterer de rent fagligt. Og det er et udtryk for, at de ressourcer der er afsat til området, ikke bliver brugt.”
Lars Sørensen oplever, at der er en diskrepans mellem forvaltningens opfattelse af skolernes håndtering af ’Ny i København’-modellen og det faktiske tilbud, eleverne får.
”Vi har en organisation, der ikke hænger 100 procent sammen. Det er ikke sådan, at en politisk og en administrativ ledelse ved, hvad der foregår ude på den enkelte skole. Det er jo et systemproblem, at man på den måde kan tro, at noget fungerer, når vi samtidigt hører fra lærerne ude på skolerne, at det gør det ikke.”
Afviste kritik
I sidste uge afviste adm. direktør i Børne- og Ungdomsforvaltningen, Tobias Stax i en artikel på Folkeskolen.dk, at kende til skoler, der bryder reglerne.
"Vi har ikke kendskab til, at der skulle være skoler i København, som har en praksis på området, der ikke lever op til kravene i lovgivningen," lød det fra Tobias Stax.
De nye oplysninger, som KLFnet bringer i denne artikel, ønsker den adm. direktør ikke at kommentere på. I stedet skriver Tobias Stax i en mail til KLFnet:
”Hvis der er skoler, som ikke lever op til reglerne på området, skal vi have rettet op på det straks. Men jeg ønsker ikke at forholde mig til anonyme kilders ukonkrete påstande og anklager, som er svære at efterprøve. Men vi tager selvfølgelig anklagerne alvorligt. Derfor vil vi i januar på et møde med KLF drøfte vores praksis på området. Herunder om KLF, foreningens tillidsfolk eller medlemmer har kendskab til konkrete skoler, hvor praksis efter deres opfattelse ikke lever op til lovgivningen.”
Men Tobias Stax skal ikke forvente at få en liste over skoler, der ikke følger kommunens egen praksis eller lovgivningen på området. KLF-formand Lars Sørensen:
”Lærere og tillidsrepræsentanter er rigtig loyale i forhold til deres skole og har ikke lyst til at udlevere skolens navn til forvaltningen. Det må vi leve med. Det er i denne situation heller ikke så svært, når problemet er en generel problemstilling.”
KLFnet har også bedt om et interview med børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen, man han ønsker heller ikke at medvirke i artiklen af samme grund som Tobias Stax.
Læs Undervisningsministeriets hyrdebrev til kommunalbestyrelserne her.
Se medlemsforslag fra Radikale, Konservative, Enhedslisten og Frie Grønne om skærpede kvalitetskrav til undervisningen i dansk som andetsprog som skal behandles på Rådhuset i denne uge.
Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.
Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.
Vær den første til at kommentere