Hvordan hjælper man bedst elever med særlige behov? Bliver lærernes stemme hørt? Og er vilkårene gode nok for seniorer og nyuddannede lærer?
Som noget helt nyt var der afsat 45 minutter til, at de fremmødte medlemmer til Københavns Lærerforenings generalforsamling i små grupper kunne diskutere fire temaer, som bestyrelsen havde forberedt.
”Vores mål er at få involveret lærerne i de problematikker, som vi kan se, fylder både ude på skolerne og fagpolitisk,” fortæller formand for Københavns Lærerforening, Lars Sørensen.
Det første tema, som Københavns Lærerforening havde udvalgt, handlede om elever med særlige behov, mens andet tema lagde op til en snak om, hvordan lærerne kan få mere indflydelse med den nye arbejdstidsaftale. Under det tredje tema skulle lærerne diskutere, om arbejdsforholdene er gode nok til, at man kan holde et helt arbejdsliv. Sidst skulle der også snakkes om Københavns Kommunes beslutning om at give folkeskolerne mere frihed.
”De meldinger, som lærerne kommer med under temadrøftelserne, håber vi på at kunne bruge i det politiske arbejde i Københavns Lærerforening. Derudover håber vi også, at de lærere, der sidder sammen på tværs af skoler, kan inspirere og hjælpe hinanden,” siger Lars Sørensen.
”Man kan desværre ikke splitte sig i to”
Ved et af de runde borde sad lærere fra både Lundehusskolen, Sundbyøster Skole, Dyvekeskolen og Rådmandsgades Skole. Her brugte lærerne især tiden på at diskutere elever med særlige behov.
”Problemet med den slags elever er også, at de ofte har brug for at komme væk fra flokken. Men jeg kan ikke bare dele mig i to og både tage mig af eleven og resten af klassen”, fortalte Anja Uri fra Dyvekeskolen.
Til KLFnet fortæller Anja Uri, at det var rart at snakke med lærere fra andre skoler om emnet, der fylder meget.
”Vi er jo alle sammen meget enige om, hvad problemet er. Men jeg føler ikke, at temadrøftelserne betyder, at der bliver gjort noget ved problemerne,” siger hun.
Rikke Nielsen fra Sundbyøster Skole, synes heller ikke, at tiden var lang nok til at drøfte fire temaer.
”Måske skulle man kun have haft et tema, eller sagt til bordene, at de skulle starte med at diskutere det, de synes var mest spændende,” siger hun. Selv ville Rikke Nielsen gerne have talt mere om de københavnske skolers mulighed for øget frihed.
”Jeg ville gerne have hørt de andre, hvordan de har gjort det, for hos os har den øget frihed ikke betydet så meget,” siger hun.
”Vi får ikke de her snakke i hverdagen”
Ved et af de andre borde sad Kim Borgselius fra Christianshavn Skole. Han syntes, at temadrøftelserne var en god måde at få en samtale i gang i et ”demokratisk øjemed”.
”Vi sad en masse kollegaer sammen, som kender hinanden rigtig godt. Men vi har alt for sjældent mulighed for at tage sådan nogle her snakke,” fortæller han til KLFnet.
Efter temadrøftelsen var der mulighed for at tage ordet foran hele kongressen og fortælle, hvad der var diskuteret ved bordene. Herefter blev temadrøftelserne evalueret. Et stort flertal tilkendegav, at samtalerne havde været meningsfyldte. Formand Lars Sørensen var også meget tilfreds med det nye tiltag.
”Jeg gik lidt rundt mellem bordene og lyttede med på nogle af samtalerne. Der var rigtig mange gode pointer, og det var dejligt at se, at der var så meget energi mellem lærerne”, siger han.
Hvad synes lærerne om temadrøftelserne?
Efter temadrøftelserne blev de fremmødte lærere stillet en række evalueringsspørgsmål. Lærerne havde mest talt om det første punkt, der handlede om elever med særlige behov, men de syntes, at Københavns Lærerforening skulle prioritere at beskæftige sig med lærernes arbejdsforhold.
Lærerne skulle også skrive den bedste pointe ned fra temadrøftelserne. Her blev der blandt andet skrevet ”seniorpolitik ville være super”, ”arbejdspresset er for stort” og ”børn, der har det svært”.
Når lærerne skulle beskrive den gode arbejdsplads, skrev langt de fleste ”tillid”, ”fællesskab” og ”sammenhold”.
De fleste mente, at temadrøftelserne havde været meningsfyldte.
Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.
Vær den første til at kommentere