Lørdag på Folkemødet: ”I min verden har lærerne høj anseelse”

Det er en flok trætte, men optimistiske lærere, der trasker afsted til bussen mod Allinge lørdag morgen. Flere friske morgenmennesker har ellers været et smut i vandet her til morgen. Forhåbentlig kan det give et ekstra boost, når de senere skal synge, debattere og være i dialog med de mange besøgende ved Allinge Havn.

LÆS OGSÅ: Fredag på Folkemødet: Likeability – Hvad er det?

Foran lærerhuset er der igen i dag stor aktivitet. Det er som om, at der i efterdønningerne af OK18 er skabt en slags ærefrygt for os. Alle har en holdning om folkeskolen. Folk standser op og kigger på KLF’s repræsentanter, der udfordrer de nysgerrige med spørgsmål om lærergerningen. Selv er jeg nysgerrig efter at høre, hvad andre folk tænker om os lærere i kølvandet på fem års kamp for en bedre arbejdstidsaftale. Har Thomas Poulsen ret, når han fredag talte om lærernes positive anseelse i samfundet? Ja, mener Charlotte Vindeløv, som er socialrådgiver og hovedbestyrelsesmedlem i Dansk Socialrådgiverforbund.

”I min verden har lærerne høj anseelse. Jeg ved, at der i visse perioder har været talt om lærerne som f.eks. forkælede. Der bliver blandt andet talt om lærernes ferier. Og hele lærernes ansættelseskontrakt er jo lidt svær at gennemskue. Også for en socialrådgiver som mig. Men jeg tænker ikke, at lærerne er forkælede. Og det er fordi, de kan en masse, som jeg ikke kan. Så for mig er det meget fagspecifikt. Og det tror jeg er et meget almindeligt syn på lærerne i dag. At de rent faktisk formår at gøre en masse for vores børn i pressede tider”.

Steffen Kristensen, som er projektleder hos Østergro, mener ikke, det handler så meget om anseelse og respekt. Han ser nogle helt andre udfordringer.

”Jeg tror, der er rigtig, rigtig mange, der ikke har lyst til at være lærer og tænker, ’det orker jeg ikke’. Og det skyldes dels måden, de skal arbejde på og måden, det bliver styret på. Jeg tror også, det handler om, at mange ikke gider at opdrage andres børn. For mange er det simpelthen et utaknemmeligt job, og der skal bruges for meget energi på at skabe basis for undervisningen, fordi opdragelsesaspektet fylder og derfor giver mindre tid til undervisningen. Mange mennesker er jo godt klar over dette faktum, og derfor er jeg sikker på, at respekten for lærerne er ret stor. Jeg oplever også en stor forståelse for den kamp, der er kæmpet, og sikkert også skal kæmpes”.

LÆS OGSÅ: KLF'er søger lærernes sjæl på Folkemødet

Opstemt af disse synspunkter iagttager jeg de mange besøgende ved lærerhuset. Nogle quizzer, mens andre debatterer. Lærerkoret får smilende frem, og folk beder om ekstra nummer. Måske har Charlotte og Steffen ret. Mange mennesker har jo nok en fornemmelse af, hvad et lærerjob indebærer, og hvorfor vi kæmper. 

Nødvendige debatter – både på og uden for scenen

KLF’s delegation har under Folkemødet været vidner til en del debatter med os selv som hovedpersoner. Både på scenen og foran lærerhuset. Debatterne giver, generelt set, anledning til at være optimistisk. Det kan jeg mærke, når jeg taler med de trætte, men tilfredse KLF-medlemmer. Det er som om, noget er ved at vende. Som om folk har lyttet til os. Turen til Bornholm har vist os, at det kan betale sig at tale med folk. At blive udfordret på vores selvbillede. I delegationen taler vi om, at der er bred enighed hos meningsdannere, politikere, ja selv embedsfolk om, at flere forhold i folkeskolen bør laves om. Spørgsmålet er bare, hvordan og af hvem? Vi har i hvert fald gjort forsøget her på Folkemødet.

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.