Indlæg: Lokal undersøgelse af rammer for lærernes arbejde

Hvordan står det egentlig til med lærernes arbejdsforhold på en københavnsk folkeskole i dag? Til hvor mange elever skal en lærer udvikle relationer hver uge? Hvor mange klasser underviser hun? I hvor mange fag underviser hun? I hvor mange lektioner? Og hvor mange kolleger samarbejder hun med, fordi de er i team sammen, underviser de samme elever eller har samme fag? Det er faktiske forhold, som har stor betydning for, om du som lærer kan lykkes med dit arbejde.

Spørgsmålene stillede jeg sidste år til en københavnsk skoleleder, der - ligesom arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanten - fandt det interessant at undersøge på deres skole. Min interesse var også båret af, at jeg mere eller mindre tilfældigt faldt over resultaterne af tilsvarende undersøgelser fra 2008 og igen i januar 2013. Hvordan havde forholdene udviklet sig efter lærerlockout, lov 409 og skolereform?

Dilemma

En undersøgelse af disse forhold rejser en række spørgsmål: Hvordan kan man sige noget generelt om forhold, der i høj grad præges af individuelle forudsætninger og situationer. Fx er der naturligt nok forskel på hvor megen energi en nyuddannet lærer og en erfaren gennemsnitligt skal bruge på klasseledelse, og det vil have betydning for, hvor mange klasser, du magter hver uge. På tilsvarende vis er det nemmere at skabe velfungerende relationer til elever i trivsel end til elever i mistrivsel, hvorfor du ”går længere på literen” med velfungerende elever end elever, som har deres at slås med osv. osv.

Problemstillinger

For alligevel at kunne tegne et generelt billede af arbejdsforholdene på ovennævnte 5 områder (antal elever, klasser, fag, timer og kolleger) er undersøgelsen baseret på en række antagelser om gennemsnitlige grænseværdier. En del af lærerhåndværket er at skabe relationer, men hvor mange elever magter en gennemsnitlig lærer, før det bliver en nedbrydende belastning? Lærerens faglige viden og didaktiske kompetencer er rygraden i den solide og vellykkede undervisning, men hvor mange fag kan den gennemsnitlige lærer overskue før kvaliteten i undervisningen falder?  Tilsvarende problemstillinger gælder på de øvrige 3 områder.

Antagelser

Det antages derfor i undersøgelsen for den gennemsnitlige lærer, at

• Det er ok at skulle skabe, vedligeholde og udvikle en meningsfuld undervisningsrelation med op til 100 elever hver uge
• Det er ok at undervise op til 5 klasser hver uge
• Det er ok at undervise i op til 5 fag hver uge
• Det er ok at undervise i op til 25 lektioner hver uge
• Det er ok i løbet af året at have samarbejdsrelation med op til 30 kolleger
   

Det kan naturligvis diskuteres om disse grænseværdier er rimelige og passende til den teoretiske konstruktion ”den gennemsnitlige lærer”, men de er ikke desto mindre valgt som grundlag for undersøgelsen/undersøgelserne.

Undersøgelsen i tal

På tidspunktet for dataindsamlingen var der ansat 47 lærere (bh-klasselederne er ikke en del af undersøgelsen). Undersøgelsen viser, at næsten alle lærere overskrider grænseværdierne. Overskridelserne fordeler sig på de fem områder som følger:

• 13 lærere underviser over 100 elever hver uge (fra 107 til 345 elever)
• 9 lærere underviser i mere end 5 klasser hver uge (fra 6 til 15 klasser)
• 38 lærere samarbejder med flere end 30 kolleger i løbet af et år
• 18 lærere underviser i mere end 25 timer hver uge
• 3 lærere underviser i mere end 5 fag hver uge
   

Undersøgelsen viser desuden, at 45 ud af de 47 lærere overskrider grænseværdien på mindst et område og at én lærer overskrider grænseværdien på alle 5 områder. Lærerne underviser i gennemsnit 23,4 lektioner/uge.

Perspektivering

Vurderingen af tallene vil jeg overlade til læseren, men med de tilsvarende undersøgelser i 2008 og 2013 kan tallene sættes i et historisk perspektiv, som kan være nok så tankevækkende her i 10-året for lærer-lockout, lov 409 og skolereform.