Lokalaftale: En fælles forpligtelse

Det var ikke helt til at skjule, at enigheden mellem forvaltningen, skolelederforeningen og Københavns Lærerforening havde sine begrænsninger, da parterne fremlagde den nye lokalaftale for skoleledere og tillidsrepræsentanter onsdag morgen. Det var nu heller ikke ideen med mødet, der havde til formål at introducere lokalaftalen officielt for dem, der i de kommende måneder skal implementere aftalen på de københavnske skoler.

Børne- og Ungdomsforvaltningens administrerende direktør, Tobias Stax, indledte sin fremlæggelse med et citat fra filosoffen Peter Zinkernagels bog fra 1988 ’Virkelighed’:

”Virkeligheden kan beskrives korrekt på uendelig mange måder”. Citatet brugte Tobias Stax til at beskrive, hvordan parterne så forskelligt på den københavnske folkeskoles problemer og tyngden af dem, som de tog sig ud på de forskellige skolebesøg, parterne har gennemført. 

PODCAST: Ny lokalaftale i København

”Er sygefraværet højt eller lavt, er personaleomsætningen højere for lærere end for pædagoger eller AC’ere?”, spurgte Tobias Stax retorisk som et eksempel på områder, hvor KLF og forvaltningen ser forskelligt på virkeligheden. Alligevel er parterne kommet frem til en fælles aftale på en række områder. 

Forberedelsestiden sikres

”Selvom virkeligheden kan opleves på forskellige måder, så er det rigtig godt at opleve den sammen,” forklarede Tobias Stax. Og det er netop de fælles oplevelser, der har fået parterne til at nå frem til særligt tre områder, hvor en ny aftale skal skærpes.

”Vi var enige om, at noget af det, der ofte kommer under pres, er forberedelsestiden. Hvordan kan vi hegne det vigtige ind i en tid, hvor der ikke kommer flere resurser, men skærme det, som alt for ofte bliver kannibaliseret af alt det andet, der fylder lidt for meget?” ræsonnerede han. 

På skolebesøgene, som parterne gennemførte i efteråret 2018, var den fælles oplevelse, at lærerne i høj grad var presset på tiden til individuel forberedelse og efterbehandling af undervisningen. Ofte gav lærerne udtryk for, at deres tid til forberedelse blev ”ædt op” af øvrige opgaver. Samtidigt kunne mange af lærerne fortælle, at de havde svært ved at få bugt med opgavemængden, og at der kun i ringe grad er en dialog om alle de opgaver, der presser.

Den erfaringsudveksling, som skolebesøgene gav til forhandlingsparterne, har betydet, at der nu sættes en tydeligere streg under vigtigheden af den gensidige dialog mellem lærere og skoleledere:

”Få nu talt om det, der presser dig i dit arbejdsliv. Hvis man er i den situation, hvor det er svært at få enderne til at mødes, så er det dummeste, man kan gøre at putte med det. Det bedste, man kan gøre, er at dele det med andre og især med den, der leder og fordeler arbejdet,” understregede Tobias Stax for forsamlingen af tillidsrepræsentanter og skoleledere fra byens næsten 70 folkeskoler. 

LÆS OGSÅ: Lærerne får ny forbedret lokalaftale i København

”Få fokus på det, der er vigtigt. For når vi er i en tid, hvor oplevelsen er, at resurserne ikke er tilstrækkelige til at udføre opgaverne, som man gerne vil, så bliver man nødsaget til individuelt, som team og som skole at prioritere, hvordan man løser opgaverne. Der er ikke tid til alt.” 

Undervisning, forberedelse og øvrig tid

KLF’s formand Lars Sørensen var også med ved præsentationen. Han tilkendegav, at parterne ikke så ens på alle ting, men fastholdt vigtigheden af, at skolelederforeningen, forvaltningen og KLF har fået diskuteret de forskellige opfattelser af situationen i den københavnske folkeskole.

”KLF ville gerne have haft en grundig undersøgelse, men det kunne vi ikke blive enige om. I stedet fik vi skolebesøgene, som viste sig at være en rigtig god måde at få en beskrivelse af, hvor problemerne er,” forklarede Lars Sørensen, som konkluderede, at det nogle gange kan være fint nok ikke altid at få det, som man gerne vil have. 

Med den nye aftale kommer arbejdstiden til at bestå af tre dele: undervisning og den understøttende undervisning, fælles- og individuel forberedelse og efterbehandling samt øvrige opgaver.

Tredelingen af arbejdstiden betyder, at det bliver enklere at gennemskue, hvilke arbejdsopgaver der er forbundet med undervisningsopgaven. Men der skal fortsat prioriteres i opgaverne, for der er ikke kommet mere tid til den enkelte med den nye aftale.

”Det er vigtigt, at I sammen går ind og laver en skarp prioritering og lægger et fornuftigt niveau for, hvordan tingene kan løses.  Jo mere undervisning, desto mere forberedelse og mindre tid til øvrige opgaver,” forklarede Lars Sørensen, og gav et eksempel på en gennemsnitslærer med 780 undervisningstimer, der vil få 390 timers forberedelse om året. 

KLF-formanden nævnte også, at en lærer i dette eksempel ville have ca. 200 timers elevpausetid og en resterende pulje til øvrige opgaver på omkring 300 timer. 

”Så det er ikke meget tid, der er til opgaverne,” sagde han.

Netop omtalen af de 200 timers elevpauser faldt BUF-direktør Tobias Stax for brystet. Han præciserede, at forhandlingsparterne ikke var enige i, at elevpauserne er noget man kan trække selvstændigt ud.

”I spurgte om det, men vi var ikke enige om, at pausetid kunne trækkes ud. Det, vi er enige om, er, at der er tre former for tid: undervisning, forberedelse og øvrige opgaver. Og så bliver man nødt til at finde ud af, hvordan man præcis arbejder med det ude på skolerne,” forklarede han.

Skolelederformanden Jeanne Jacobsen gav et eksempel på, at en elevpause sagtens kan anvendes til forberedelse, hvis en lærer fx har forberedelsestid svarende til to lektioner op til en pause. Men sagde også, at hvis en pause på 30 minutter ligger mellem to timer, hvor læreren underviser, så kan lederen ikke bare inddrage pausetiden til forberedelse. 

Skolernes planlægningshierarki

Ude på skolerne skal alle være klar over, hvordan prioriteringen forventes at være, forklarede Tobias Stax. I lysskæret fra projektoren viste han på et PowerPoint-slide, hvordan planlægningshierarkiet skal styre tilrettelæggelsen af arbejdet ude på skolerne.

”Det starter med eleverne. Hvordan bliver deres dag sammenhængende. Det er dem, vi har skolen for, så deres sammenhængende skoledag er det vigtigste. Dernæst er, hvordan man arbejder sammen i fællesskabet, og herefter kommer den individuelle fleksibilitet,” forklarede Tobias Stax.

”Man kan ikke sætte sig selv før fællesskabet på arbejdspladsen,” lød det.

Tobias Stax fastholdt, at der skal være fleksibilitet på arbejdspladsen, og at aftalen, stadigvæk på linje med den tidligere aftale, fortsat har som pejlemærke, at lærerne har omkring fem timer til individuel tilrettelæggelse af forberedelsen – hvor det giver mest mening at forberede sig.

”Det er fornuftigt at tænke over, hvordan man løser opgaverne bedst muligt, og så længe det harmonerer med arbejdsfællesskabet, så er det helt fint, at man forbereder sig andre steder end på skolens matrikel”. 

Gå til din leder, hvis tiden ikke rækker

Skolelederformanden Jeanne Jacobsen tilkendegav tydeligt, at særligt tillidsrepræsentanterne og skoleledelserne skal blive bedre til den løbende dialog om opgaverne.

”Hvis vi ikke har den løbende dialog, så er det ligegyldigt med indhegningen af forberedelsen og de andre opgaver. Det lykkes kun, hvis vi i fællesskab løfter denne her opgave,” forklarede Jeanne Jacobsen og understregede, at det er en opgave, der skal løses i fællesskab.

”Man skal gå til sin leder, hvis man ikke kan få tingene til at hænge sammen. Lederen har en forpligtelse til at have en dialog med den enkelte medarbejder, men lederen kan altså ikke vide, hvad den enkelte kæmper med, hvis man som lærer sidder og putter med opgaverne i det fjerneste hjørne på skolen.”

Den nye lokalaftale er gældende fra 1. august, men skolerne har frem til efterårsferien til at gennemføre de nødvendige samtaler om opgaverne. Her er det særligt den individuelle dialog om opgaveløsningen, der kommer til at fylde op i kalenderen.

”Der er ikke frigivet mere tid med denne aftale, så det handler om prioritering af opgaverne. Man kan ikke som skoleleder eller andre komme og blive ved med at hælde opgaver oveni. Man er nødt til at kigge på, hvor vi har opgavebortfald. Det må vi drøfte, hver gang vi står med de her opgaver. Det er en forpligtelse, lederne har,” sagde Jeanne Jacobsen i en afsluttende bemærkning.

Parterne bag aftalen har i fælleskab aftalt, at man vil besøge de skoler, hvor der er udfordringer med at få tingene til at hænge sammen.

Tobias Stax forsikrede samtidigt med et smil på læben, at parterne også kommer på besøg på skoler, der ikke selv har bedt om hjælp, for at kunne følge op på implementeringen af lokalaftalen. 

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.