Mia Nyegaard (R): Der skal være plads til arbejdsrum og gejst på skolerne

Radikale ønsker som bekendt en lokal arbejdstidsaftale. Det er vigtigt, at lærerne får ro og tid til at udføre deres arbejde, og jeg håber, at de kommende overenskomstforhandlinger vil falde godt på plads. For vi har brug for skoler, hvor der er arbejdsrum og gejst til at løfte den kæmpestore opgave det er, at give byens børn det bedst mulige afsæt.

Åben skole med samarbejde og udsyn
Demokrati og metodefrihed skal fortsat være en vigtig del af folkeskolens DNA. Skolerne skal gribe muligheden for at træffe flere lokale beslutninger i samarbejde med deres bestyrelser og helst involvere både elever og forældre. Og så skal skolerne og de enkelte lærere og fagfællesskaber naturligvis fortsætte det gode arbejde med at åbne op og invitere omgivelserne ind på skolerne og andre gange lægge undervisningen uden for skolens mure. 

Åben skole kan også have den betydning, at skolen åbner sig mere ud imod lokale samarbejdspartnere og elevernes forældrene på ligeværdige vilkår. Nogle steder ser der ud til at opstå modpoler imellem skolens personale og forældrene som forskellige instanser, hvor begge parter stiller krav til hinanden, men hvor de ikke reelt møder hinanden. Men både skole og forældre bør anerkende hinandens vigtighed, og at man netop skal bruge de forskellige roller til at samarbejde om det bedste for børnene. Skolen skal altså ikke bare uddelegere skoleopgaver og ansvar for lektielæsning til forældrene, de skal også lytte til, hvad forældrene har at byde ind med og på den måde styrke et forpligtende samarbejde – men naturligvis er det lærerne og skoleledelsen, der i sidste ende skal sortere og prioritere i mulighederne. 

Inklusion – individuelle og helhedsorienterede indsatser

Børn skal ses, som dem de er, og visiteres efter reelle behov. Inklusion som spareøvelse har på alle måder fejlet, og vi Radikale er glade for, at det nationale mål er fjernet, i forhold til at 96 % af alle børn har skullet inkluderes i den danske folkeskole. For selv om alle børn har samme muligheder, kommer de som bekendt ikke fra samme vilkår – og de, der har brug for særlig hjælp, skal have det, eventuelt andre steder end i en normalklasse. Overdreven inklusion kan både virke negativt for arbejdsmiljøet for de andre elever i klassen og for lærerne, som må prioritere deres ressourcer hårdt for – måske - at nå hele vejen rundt. Men vi må også forholde os til, at de berørte børn med særlige udfordringer kan ende med at få en rolle som udstødte i klassen, simpelthen fordi de ikke kan fungere på lige vilkår i fællesskaberne. Her mener jeg, der bør findes rum til, at de børn, der har behov for pauser og særlig opmærksomhed i løbet af skoletiden, også kan få det uden for stamklassen. Det vil være en investering i både trivsel og faglighed her og nu, men også i forebyggelse for eventuelt fremtidige socialt udsatte. Med andre ord mener jeg, at det igen skal være den faglige og pædagogiske vurdering, der skal afgøre, hvordan man tilrettelægger den bedste skolegang for det enkelte barn.

Nogle børn kommer fra familier, hvor forældrene ikke kender den traditionelle danske skolekultur, og det kan vanskeliggøre samarbejdet og give misforståelser. En lærer på en skole i Tingbjerg fortalte mig for nylig om, hvordan de havde inviteret forældre til en skole-hjemsamtale – men forældrene mødte ikke op. I stedet for at lade dem være, ringede læreren til forældrene, og under samtalen viste det sig, at forældrene havde misforstået konceptet – de troede, at de ville få besøg i deres hjem og havde dækket op til lejligheden. Men her havde de ventet forgæves, eftersom lærerne sad og ventede på dem henne på skolen. Herefter besluttede skolen, at de ville gribe muligheden for at komme helt ud til elevernes forældre og tale med dem om skolen og forventningerne der. Og det lavede de så et projekt ud af. Jeg er godt klar over, at den slags tager tid, men jeg mener, at tiden er godt givet ud, hvis det kan betyde bedre og mere forpligtende skole-hjemsamarbejde om børnene. Men tiden skal naturligvis findes og afsættes til ekstraarbejdet for lærerne, og det må gerne foregå i samarbejde med andre instanser (SSP), hvor det giver mening.

Debatindlægget er skrevet af Mia Nyegaard, spidskandidat og medlem af Borgerrepræsentationen for Radikal Venstre og kandidat til kommunalvalget 2017.

Frem mod kommunalvalget 21. november giver KLFnet.dk københavnske byrådskandidater mulighed for at skrive debatindlæg til hjemmesiden, der omhandler vores område. For at læse andre politiske indlæg klik her.