Jeg mener ikke, at jeg i min tid på specialskole i København har oplevet nævneværdige forbedringer, som vi ikke som skole selv har skabt. Jeg har ikke oplevet et KLF, som har forbedret arbejdsmiljøet for mine kollegaer og mig. Elever har tabt. Lærerne har tabt. Skolelederne har tabt. Jeg fristes til at råbe ”ryst posen, KLF”.

Debatindlægget er udtryk for skribentens egen holdning. Alle kan som udgangspunkt sende debatindlæg til KLFnet.dk's redaktion. Se regler og retningslinjer for debat på KLFnet.dk.

Som lærer på specialskole i København har jeg ofte siddet med en følelse af, at KLF har arbejdet for almenområdet. Jeg er klar over, at specialskolerne er en niche i det store billede men ikke for os, der arbejder der. Jeg har sammen med de andre tillidsrepræsentanter fra specialskolerne i København stiftet en lille forening i den store forening, KLF.

Der har jeg arbejdet tæt sammen med Janne. Jeg har brugt hende som sparringspartner, kollega og siddet til mange planlægnings- og strategimøder med hende. Jeg har en enorm tillid til Janne og ved, hvilket arbejde hun lægger for dagen. Med mit kenskab til Janne, er jeg ikke i tvivl om, at hun mener det, når hun siger, at KLF skal være alle medlemmernes fagforening – de mindre medlemsgrupper skal kunne mærke, at KLF også arbejder for dem. Det har jeg manglet.

Det er gammel vin på ny flaske, men gamle sandheder går aldrig af mode. Derfor har Janne Riise Hansen også ret, når hun siger, der skal investeres meget mere i inklusion, og at der skal tilføjes de nødvendige ressourcer til tolærerordninger og efter-/videreuddannelse

Men det er klart, at når normeringen bliver ringere, og klasserne fyldes op med flere og flere børn med særlige behov, så bliver det også gradvist sværere for disse børn at passe ind i den ramme, de bliver tilbudt. Dette medfører gradvist mere udadreagerende børn. Både mod andre børn men også mod voksne. Det skaber ringere trivsel i klassen, og det kan skabe en form for etisk stress hos de mange pligtopfyldende lærer.

Jeg mener ikke, at jeg i min tid på specialskole i København har oplevet nævneværdige forbedringer, som vi ikke som skole selv har skabt. Jeg har ikke oplevet et KLF, som har forbedret arbejdsmiljøet for mine kollegaer og mig. Elever har tabt. Lærerne har tabt. Skolelederne har tabt. Jeg fristes til at råbe ”ryst posen, KLF”.

Mit formandskab er Katrine og Janne Riise Hansen. Husk, at forandring fryder.

Nikolaj Brøchner, lærer og TR, Engskolen

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.