Debatindlægget er udtryk for skribentens egen holdning. Alle kan som udgangspunkt sende debatindlæg til KLFnet.dk's redaktion. Se regler og retningslinjer for debat på KLFnet.dk.
Valgkampen om næstformandsposten er i gang. Engagerede medlemmer af KLF anbefaler deres foretrukne kandidat til næstformandsposten, telefonkæderne rasler, og der er en herlig debataktivitet.
Så langt så godt, for der bør være opmærksomhed og debat, når vi skal vælge den ene halvdel af formandskabet i bestyrelsen; den daglige ledelse, som hver dag arbejder for de bedst mulige vilkår for vi medlemmer. Og som hver dag skal arbejde for, at KLF’s bestyrelse arbejder sammen som et hold.
Men meget kunne tyde på, at det sammenspil har haltet i den seneste periode. Kigger man på bestyrelsen, som fra deres plads på første parket selvsagt har den bedste baggrund for at forholde sig til, hvordan bestyrelsens arbejde fungerer, er der splittelse i forhold til valget. Kun to af de fem menige bestyrelsesmedlemmer, der har siddet i den foregående periode, bakker op om et genvalg til den siddende næstformand, mens tre i stedet peger på Janne Rise Hansen med baggrund i hendes ønske om at strukturere arbejdet i bestyrelsen anderledes.
Det bør vi alle tage alvorligt, for hvis man ikke kan skabe opbakning fra sin egen bestyrelse, hvordan skal man så skabe resultater, samarbejde og samling i omverdenen? Og det har vi brug for, hvis KLF skal være en relevant aktør, når det handler om den københavnske folkeskole.
Der er brug for, at KLF’s bestyrelse arbejder sammen som et hold. Og der er behov for åbent at drøfte, hvilke ændringer der skal til, for at samarbejdet kan fungere.
I den forbindelse undrer det mig, at kritikken rettes mod Janne. I flere indlæg har jeg kunnet læse om vores interne udfordringer, og at det har været nødvendigt med ekstern konsulentbistand, det er jo fint, men det lyder ikke som om, det har hjulpet nok. Flere har peget på, at Janne jo har været en del af bestyrelsen, og derfor selv er en del af problemet. Og for mange af disse debattører virker det tilmed som om, det er ubekvemt, at problemer i samarbejdet drøftes i det åbne.
Men selvfølgelig skal problemer italesættes for at kunne løses. Og selvfølgelig skal man ikke kritisere de, der som Janne, udtrykker vilje til at gå andre veje end dem, der åbenlyst ikke har virket. Og når man oplever, at man ikke trænger igennem, så bliver det relevant for øvrige medlemmer.
Det er nødvendigt at KLF’s bestyrelse arbejder sammen som et hold. Som medlem på sidelinjen har det i den forbindelse ligeledes været bizart at opleve, at vi først hører om foreningens seneste resultat via næstformandens private facebookprofil, og først sidenhen på KLF’s side kan læse om det åbne brev fra KLF og LFS. Og på debatindlæggene, der taler for Inge, må vi forstå, at det er Inge, der har skabt de resultater. Ikke en samlet bestyrelse, ikke vores nye formand, men Inge.
En splittet bestyrelse og en næstformand, der kommunikerer resultater ud som udtryk for egen snarere end fælles indsats, er for mig at se klare udtryk for et problem. Vi har åbenbart haft en bestyrelse, der ikke har arbejdet godt sammen, og et formandsskab, der ikke har formået at skabe intern samling og lægge en fælles linje. Vi har brug for alle gode kræfter, men vi har også brug for et formandskab, der kan samle.
Vi får en chance for at begynde på en frisk. Det trænger alle vist til.
Det er et krav, at KLF’s bestyrelse arbejder sammen som et hold.
Derfor stemmer jeg på Janne Riise Hansen.
Du kan stemme her: https://nemid.assembly-voting.com/KLF-2022
Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.
Vær den første til at kommentere