En ny undersøgelse viser, at 29 procent af lærerne i København ikke har en læreruddannelse. Det er en stigning i forhold til tidligere undersøgelser. ”Det går ud over undervisningens kvalitet og elevernes trivsel,” siger næstformanden for Københavns Lærerforening.


Der er stadig færre og færre uddannede lærere at finde i personalerummene på folkeskolerne i København.

Ved den forrige måling i januar 2019 var 26 procent af lærerne på skolerne ikke læreruddannede. Det tal er nu steget til 29,2 procent ved den seneste måling. Målingen er foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i samarbejde med Danmarks Lærerforening.

”Det er en meget kompleks opgave at undervise, som kræver, at man har en læreruddannelse. Hvis de lærere, der underviser eleverne, ikke er læreruddannede, vil det gå ud over undervisningens kvalitet og elevernes trivsel,” siger Janne Riise Hansen, der er næstformand i Københavns Lærerforening. Hun fortsætter:

”Det er også et problem i forhold til kvaliteten af den professionelle pædagogiske og didaktiske sparring, som lærerne har med hinanden i deres daglige samarbejde om eleverne og klasserne.”

Dårligere end landsgennemsnittet

København ligger et godt stykke over landsgennemsnittet for ikke-uddannede lærere. 19 procent af lærerne i de danske folkeskoler generelt har ikke en læreruddannelse. Tallet er altså godt 10 procentpoint højere i hovedstaden.

Den Personale Politiske Redegørelse i Københavns Kommune 2022 viser, at de tre største årsager til, at lærere forlader deres arbejde på de københavnske folkeskoler henholdsvis er ”det psykiske arbejdsmiljø”, ”ledelsen” og ”forholdet mellem arbejdstid og arbejdsopgaver”.

”Vi ved fra vores møder med TR’er og skoleledere, at der opleves en manglende sammenhæng mellem mængden af opgaver og de tilførte ressourcer. Mange lærere taler også om den meget komplekse opgave at inkludere alle elever i undervisningen og det sociale fællesskab i klassen. Det er en opgave, som flere oplever at stå meget alene med i klassen – og som man ikke har de nødvendige ressourcer og kompetencer til at løfte,” siger Janne Riise Hansen.

De uddannede lærere søger andre steder hen

En tidligere undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fra 2021 viser, at 4 ud af 10 læreruddannede ikke arbejder i folkeskolen. Den undersøgelse viser også, at andelen af læreruddannede, der arbejder i folkeskolen, er faldet hvert år siden 2013, mens andelen af læreruddannede i private grundskoler er steget (læs undersøgelsen).

”Vi er i København nødt til at finde midler til, at lærerne får mere tid til at forberede god undervisning og opretholde og styrke relationerne med eleverne. Lærerne skal have en oplevelse af at de har indflydelse og professionelt råderum i forhold til deres daglige arbejde,” siger Janne Riise Hansen med efterfølgende eksempler på, hvor der kan sættes ind:

”Lærerne peger selv på mere co-teaching, hvor de kan forberede, gennemføre og evaluere undervisningen sammen med en anden uddannet lærer, men vi er også nødt til at se på lærerstartsordninger for nyuddannede lærere, samt hvordan vi kan gøre det attraktiv for de mere erfarne lærere at blive i folkeskolen. Det kan for eksempel være igennem en god seniorordning og videreuddannelse.”

Noget tyder på, at politikerne på Christiansborg begynder at få øjnene mere op for udfordringerne i folkeskolen. I sidste uge var der høring om, hvordan man får flere uddannede lærere i folkeskolen. Og i Folketingets afslutningsdebat onsdag sagde statsminister Mette Frederiksen: ”I det kommende folketingsår tager vi fat på folkeskolen.”

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.