Nedstemt: Ingen dispensation for lektiecaféer og UU

Siden sommerferiens afslutning har debatten om de lange skoledage fyldt godt i mediebilledet. Forældre, elever og lærere har nærmest stået i kø for at klage over de lange skoledage, det ringe udbytte af den understøttende undervisning og lektiecaféerne.

Som en reaktion på de mange beretninger fra virkeligheden ude på skolerne sendte undervisningsministeren og forligskredsen bag folkeskolereformen 26. august et såkaldt hyrdebrev til alle landets kommunalbestyrelser, hvor det fremgik, at muligheden for at afkorte undervisningstiden slet ikke blev anvendt i særlig stor grad. De opfordrede direkte til, at muligheden blev anvendt: ’i de tilfælde hvor skolen vurderer, at det understøtter elevernes faglige udvikling bedre end den længere skoledag’, lyder det i brevet.

Konkret kan skolerne afkorte elevernes skoledag ved at konvertere den understøttende undervisning til to-voksen-undervisning.  Undervisningsminister Ellen Trane Nørreby har flere gange efterfølgende nævnt, at man kan konvertere timerne helt ned til én ugentlig lektion med understøttende undervisning.

5 for – 6 imod 

På Københavns Rådhus har Enhedslisten og Konservative arbejdet for at give skolerne større frihed til selv at forvalte timerne. Som det er nu, skal skolerne søge om dispensation hos områdelederen for hver enkelt klasse, hvis man vil konvertere den understøttende undervisning til en to-voksen-ordning.

De to partier havde stillet et forslag, som indebar, at Københavns Kommune skulle søge dispensation hos undervisningsministeren for de obligatoriske lektiecaféer og understøttende undervisning – eventuelle frigjorte ressourcer skal blive på skolen, fremgik det af forslaget.

Forslaget blev stemt ned af et flertal, hvor blandt andet SF’s Klaus Mygind stemte imod. Ordlyden af forslaget ligner ellers til forveksling de meldinger, som SF på Christiansborg i de seneste uger har fremført i medierne. I mandags sagde partiets uddannelsesordfører, Jacob Mark, til Jyllandsposten, at SF vil give skolerne frie tøjler til at bestemme, om man vil have understøttende undervisning eller ej. Ifølge Jacob Mark skal der følge et krav med til skolerne: Det må ikke bruges som en spareøvelse.

JP.dk: SF vil fjerne understøttende undervisning helt: "Det fungerer bare ikke"

Klaus Mygind (SF) mener dog, at der i København er flere hensyn at tage end blot at fritstille skolerne helt:

”Jeg synes ikke, vi skal lave en generel dispensation til alle skoler. Det er et dårligt signal”, siger Klaus Mygind til klfnet.dk, og tilføjer: ”Skolerne har jo allerede muligheden, idet de kan ansøge om konvertering af timerne hos områdelederen. Det skal de da bare benytte sig af, men det skal foregå ud fra pædagogiske hensyn og ikke bare for at gøre skoledagen kortere.”

Enhedslistens Gorm Anker Gunnarsen er uforstående over for den argumentation: ”Det er helt tydeligt, at meget af det der foregår i den understøttende undervisning og faglig fordybelse er markant underbemandet. Hellere have bedre kvalitet og så kortere tid i skolen – vi kan ikke presse eleverne til at sidde i timer, hvor man siger, de kan få lektiehjælp, hvis der ikke er nogen hjælp at hente fx fra en matematiklærer.”

Hvem skal betale?

For Klaus Mygind fra SF handler det også om hensynet til fritidshjemmene, som ifølge ham vil stå med en økonomisk udfordring, hvis skoledagen slutter tidligere, og eleverne myldrer ind på fritidshjemmet fra kl. 13.

Den argumentation giver Jan Andreasen (S) ikke meget for. Forslaget om en generel dispensation, der løber resten af skoleåret ud, vil kunne være med til at lette presset på skolerne, mener han.

”Så må vi jo se på økonomien for fritidshjemmene for det kommende skoleår, hvis der er udfordringer”, siger han og understreger, at det slet ikke er et emne, man behøver forholde sig til nu. Ved afstemningen i udvalget brød han med resten af partilinjen ved at stemme for forslaget:

”Jeg synes, det er interessant at bemærke, at skolelederne og områdecheferne har givet grønt lys for en kortere skoledag på fem skoler, mens et politisk flertal i udvalget og forvaltningen stritter imod. Det viser noget om, at de, der er tæt på skolernes hverdag, ved, hvilke problemer eleverne og lærerne står overfor med folkeskolereformen og Lov 409.”

Klaus Mygind fik tilføjet en bemærkning til beslutningsprotokollen, hvori det fremgår, at SF ønsker, at muligheden for at konvertere understøttende undervisning og faglig fordybelse tydeliggøres over for skolerne.

Det mener Gorm Anker Gunnarsen og Jan Andreasen er en feberredning fra SF’s side, som ikke kommer til at ændre på forholdene ude på skolerne.

I Enhedslisten ærgrer man sig derfor over resultatet af afstemningen:

”Jeg synes, flertallet bedriver formynderi. Men jeg ville nok ikke have en så voldsom kritik af den udvidede skoledag, hvis ikke det var, fordi den udvidede skoledag er en dårligere skoledag. Det er jo især derfor, at skolerne burde have større råderum til at prioritere kvaliteten af undervisningen,” lyder det fra Gorm Anker Gunnarsen.