Niko Grünfeld (Å): Behandl nu lærerne med respekt!

Så kom det frem, hvad mange af os havde haft mistanke om. Lærerlockouten i 2013 var aftalt spil. Mens lærerne forhandlede med KL om ordentlige arbejdsvilkår, havde man på forhånd besluttet, at det hele skulle ende med et lovindgreb. Det er en skændsel.

Lærernes kamp var totalt spildt, for udfaldet var bestemt på forhånd. Glem alt om den danske model. Glem alt om ordentlige arbejdsvilkår for lærerne. Og glem alt om at respektere og lytte til de mennesker, der knokler hver dag for at forme fremtidens samfundsborgere.

Desværre er behandlingen af lærerne under lærerlockouten udtryk for en større tendens til at ville styre alt liv på skolerne fra centralt hold - måske bedst eksemplificeret af Statsminister Lars Løkke Rasmussens bizarre åbningstale. Her kritiserede han en række københavnske skoler, som ikke har søgt en pulje til løft af svage elever - fordi de allerede arbejder med en målrettet indsats for at løfte de svageste elever.
Den detailstyring af skolerne, som både blå og røde politikere har stået for, er for mig at se en helt forkert vej at gå. Jeg så hellere, at vi gav frihed og tillid tilbage til skolerne.

Et opgør med konkurrencestaten og new public management

For mig er grundskolen en af de vigtigste dannelsesmæssige, demokratiske og sociale institutioner i vores samfund. Dels er skoletiden afgørende for, at børn og unge videreudvikler deres viden og kompetencer. Men skolen er også med til at skabe muligheder og opbygge mennesker, menneskelige relationer og meningsfulde fællesskaber. Uddannelse indeholder “dannelse” og kan ikke reduceres til kun at handle om at opnå faglig viden i traditionel forstand.

Derfor ønsker vi i Alternativet et opgør med konkurrencestatens forsimplede undervisnings- og uddannelsestænkning, hvor man forudsætter, at alle kan lære det samme på samme tidspunkt og på samme måde. I det 21. århundrede skal vi ikke længere lære i takt, for læring og udvikling er en personlig og gruppedynamisk proces. Som individer er vi alle forskellige, og grundskolen bør indrettes ud fra den erkendelse, at mennesker lærer forskelligt, på forskellige tidspunkter og i forskellige hastigheder.
For at dette skal lykkes, har vi en vision om at sætte skolerne og dermed lærerne fri, så den enkelte skole får større frihed til selv at tilrettelægge skoledagen ud fra lokale ønsker og behov.

Skolen former vores børn og giver dem redskaberne til at klare sig i fremtiden. Derfor har mange naturligvis en holdning til, hvordan den skal indrettes. Det gælder ikke mindst politikere, der nationalt og lokalt har haft travlt med at reformere folkeskolen.

Det er sikkert velmenende alt sammen, men de mange regler, forslag og krav overser den vigtige præmis, at det i sig selv er en udfordring for folkeskolen, hvis den skal detailstyres af alle mulige andre end dem, som er i direkte kontakt med den. Det er lærere, ledere og elever på skoler, der ved, hvad de har behov for. Derfor ønsker jeg en mere fri og selvstændig folkeskole. Det kræver tillid.

Det kræver ressourcer og tillid til, at lærerne selv bedst kan administrere deres egen undervisning og forberedelse. Vi har mange kompetente lærere, som er dedikerede og gør en uundværlig forskel for vores børn. Men de føler sig presset og stavnsbundet på hænder og fødder.

Det er tosset, at man ikke udviser mere tillid til at lærerne, men sætter dem under administration og regelstyring. Hvis lærerne skal forme vores børn som hele samfundsborgere, kræver det velforberedte og frie lærere, der føler, de har tid til at bruge deres faglighed og en meningsfuld hverdag.

Sæt folkeskolen fri for hårdkogt styring

Jeg vil have skoler, som er sat fri i forhold til undervisningsmetoder, evaluering og undervisningstimer. Karakterer skal være et af flere valgfri evalueringsværktøjer, og de obligatoriske nationale test skal afskaffes. Formen af eksamenerne skal være valgfri. Og de enkelte skolebestyrelser skal have et langt bredere mandat til at træffe væsentlige beslutninger om skolens rammer og dagligdag – herunder også skoledagens længde.

Skoler og lærere bliver i dag påtvunget alle disse krav, som ikke nødvendigvis synes gør undervisningen eller skolelivet bedre – for nogen af de involverede. Jeg vil kæmpe mod denne tendens til mere ensretning, mere strømlining, mindre selvbestemmelse og mindre frihed.

Endelig skal vi politikere anerkende den passion og lidenskab, den hengivenhed og beundringsværdige tålmodighed, der kendetegner lærerprofessionen. Det fortjener vores dedikerede og dygtige lærere, og det fortjener vores børn, der skal undervises af dem. Tak.

Frem mod kommunalvalget 21. november giver KLFnet.dk københavnske byrådskandidater mulighed for at skrive debatindlæg til hjemmesiden, der omhandler vores område. For at læse andre politiske indlæg klik her.