Nok er nok – en løsning for alle!

”Det er en historisk dag. Offentligt ansatte fra alle faggrupper står sammen om, at nok er nok. Det er ikke sket før, og vi kræver en løsning for alle.”

Ordene blev gentaget gang på gang ved demonstrationen på Bertel Thorvaldsens Plads ved Christiansborg, hvor omkring 10.000 offentligt ansatte tirsdag eftermiddag var samlet. Kravene er efterhånden velkendte: en løn der matcher lønudviklingen på det private arbejdsmarked, betalt frokostpause indskrevet i overenskomsten og en ok-aftale for lærerne. Men bag de kontante krav ligger der en massiv utilfredshed med arbejdsforholdene, underbemandingen og disrespekten for de offentligt ansattes arbejde.

Netop den bagvedliggende harme over forholdene i den offentlige sektor blev illustreret i aftenens nyhedsudsendelser efter demonstrationen: Her forlød det ifølge TV2, at på Holbæk Sygehus havde man opdaget en patient, der ikke havde fået mad i fem dage på grund af underbemandet personale. Og på Bornholm var der et spareforslag på 10 mio. kroner, der blandt andet ville bevirke, at plejehjemsbeboere ikke mere kunne få et ugentligt bad, men kun hver anden uge, og daglig vask ville blive foretaget med vådservietter. Det ville spare et par arbejdsminutter pr. beboer hver dag! 

Djøferne er også på barrikaderne 

Spareforslagene på Bornholm er nok udtænkt af djøfere, tænker man uvægerligt, og den problematik blev også omtalt ved demonstrationen, da formand for DJØF Offentlig, Sara Vergo, holdt en sjov og slagfærdig tale:

”Vi er nok den mest udskældte faggruppe her i landet. Jeg har noget, jeg gerne vil sige til jer. Vi gør kun noget, vi er blevet bedt om af politikerne – det være sig udliciteringer, regelstramninger og meget andet. Vi står sammen med jer og siger, nok er nok!”

Sara Vergo nævnte også, at djøferne ikke tidligere har været i konflikt, og lige som med de nye små i trafikken, appellerede hun til de mange varme hænder på pladsen:

”Pas på os, vi er nye i konflikt. Vi er ikke vant til at gå på barrikaderne, men nu står vi her sammen med jer. Vi har taget gul refleksvest oven på habitten, og vi fejrer sammenholdet med jer.”

I snart mange år har der været en udbredt undren over de mange triste initiativer, der strømmer ud fra djøfernes computere – hvorfor siger de ikke noget, hvorfor tager de ikke til genmæle, har mange spurgt sig selv. Det gør de nu. Problemerne handler altså ikke om offentligt ansatte djøferes holdninger, men om det totale kollaps i danske politikeres sociale samvittighed.

Se fotoserie:

Sort af mennesker, farverig kreativitet

Det store fremmøde medførte, at demonstrationen bredte sig ud og fyldte gaden langs kanalen. Der var sort af mennesker, og de fyldte det hele mellem Thorvaldsens Museum og Nationalmuseet. Førstnævntes okker facade strålede smukt i eftermiddagssolen, og fra Statsministeriets vinduer på Christiansborg var der en manende udsigt til folkemængden. 

Var der sort af mennesker, så var der til gengæld stærke farver på faner og plakater, der i tekst og grafik har udviklet et kvalitativt løft med både sjove tekster og kreativ udformning. For eksempel mødte jordmødrene op med en kæmpe stor stork, og deres fine små plakater blev holdt oppe af en rød stang, storkens ene langeben.

Respektløse arbejdsgivere kontra sammenhold og solidaritet

En ikke så kendt gruppe, ’Forbundet for Informationsspecialister og Kulturformidlere’, demonstrerede deres særlige færdigheder i at trænge igennem, når de akkompagnerede talerne med stemmer fra hjertet: jaaa, øøøv, yeahhh og buuhhh i alle tonearter. Og helt kontant viste et stort rødt banner, hvad mange vist tænkte: ’ALLE HADER MODERNISERINGSSTYRELSEN!’. ”Og tænk”, som Uddannelsesforbundets formand Hanne Pontoppidan, sagde, ”så får Moderniseringsstyrelsens direktør bonus efter, hvor billigt han kan trække en overenskomst hjem.”

Hun og flere andre talere pegede på, at faglighed er blevet en vare på et kræmmermarked og et effektiviseringspotentiale, hvor det drejer sig om, hvor billigt man kan prange sig til en ydelse.

’Vi kræver vores værdier tilbage. Vi står sammen om vores faglighed. Vi vil kunne lave vores arbejde ordentligt. Fremad med ligeløn, hold fingrene fra seniordagene. Vi kræver frie forhandlinger og den danske model respekteret. Vi har en kæmpe tillidskrise med arbejdsgiverne. Vi er ikke grådige, som arbejdsgiver Sofie Løhde siger samtidig med, at hun og hendes fæller forærer milliarder i skattelettelser til de i forvejen velbjergede’, lød det fra flere talere. Ja, enigheden, sammenholdet og solidariteten var den bærende kraft i de mange taler, der blev leveret af faglige ledere fra HK Kommunal, stilladsarbejderne, politiet, hæren, pædagogerne, SOSUerne, FOA, magistrene, djøferne, sygeplejerskerne og lærerne. 

Et fair forlig og en løsning for alle

Da forhandlingsleder Dennis Kristensen fik mikrofonen i hånden, bragede bifaldet. Han er netop afgående formand for FOA, men er blevet udpeget til at fortsætte som forhandlingsleder under OK 18. Dennis Kristensen:

”Det går fremad i Danmark, det hører vi fra alle sider – fra banker, økonomer og politikere. Men den velbjergede elite sender det stikmodsatte budskab til alle jer, der knokler i velfærden og sørger for, at befolkningen holder næsen oven vande, og at Danmark fungerer døgnet rundt. Det budskab, de har til os, lyder nogenlunde sådan: I må holde igen, I må være beskedne, hvis vi, der har, skal have mere, så er der ikke også til jer. Hvis vi skal have skattelettelser, så er der ikke råd til jer og den offentlige service.”

Dennis Kristensen understregede, at de offentligt ansatte allerede har været beskedne ved de magre overenskomster under den økonomiske krise, som de offentligt ansatte jo ikke var årsag til.

”Nu er det vores tur til at opleve flere penge mellem hænderne og få en fair del af opsvinget. Men vi vil også have fair vilkår til at yde det bedste og skabe kvalitet i velfærden. Til at skabe lighed for borgerne og en fair løsning for alle.”

Dennis Kristensen sagde, at nu er tiden kommet til at indgå et forlig, hvis vi skal undgå en storkonflikt. Han mente, at udsigten til forlig kunne være lysere, end tilfældet er. Han ville lægge alle kræfter i at finde brugbare løsninger i fællesskab, og han varslede, at vi må slække på nogle krav, hvis det skal lykkes, ligesom arbejdsgiverne må gøre det.

”Men vi skal kunne sætte flueben ved vores kernekrav, hvis vi skal have et forlig i hus. Vi går efter et forlig, men vi frygter ikke at lægge arm med arbejdsgiverne, hvis det skulle blive nødvendigt”, fastslog Dennis Kristensen.

Massiv støtte fra den europæiske fagbevægelse

Blandt de sidste talere var DLF-næstformand Dorte Lange, der kiggede ud over de danske grænser og beskrev, hvordan mistilliden til politikere er vokset i mange landes befolkninger. Utrygheden er opstået i en følelse af afmagt, men i dagens Danmark gør vi op med magtesløsheden nu og siger: Det stopper her.

”Nu stopper det med arbejdsgiverdiktater om løn og arbejdsvilkår. Vores sammenhold betyder, at det er vores allesammens spisepause, vores allesammens arbejdstidsaftale og vores allesammens løn, der skal følge den private lønudvikling. Vi vil også have ordentlige vilkår til at udføre vores arbejde. Fokus skal ligge på menneskers behov og ikke på regnearklogik”, sagde Dorte Lange, der også fortalte, at faglige organisationer i Europa bakker op om de danske organisationers kamp, og der kommer støtteudtalelser fra mange lande. 

Som dagens konferencier rundede en veloplagt Jan Hoby af, næstformand hos de københavnske socialpædagoger. Han takkede de mange, der var mødt op, for det er ”mega monster godt”.

”Det her er historieundervisning. Vi har vundet meget gennem kamp. Velfærdssamfundet og alle de rettigheder, vi har, er først og fremmest et resultat af, at generationer før os har kæmpet for det, vi har i dag. Men vi har tabt endnu mere uden kamp. Nu skal vi beslutte os – vil vi tage kampen? Vi er de mange, de er de få. Vi er to millioner lønmodtagere, og vi kan stoppe det her nu og vælge en anden retning”, sagde Jan Hoby og sluttede: 

”Husk, at vi har 71 procent af den danske befolkning bag os. Så i tanken, i sjælen og i ånden er vi næsten hele befolkningen.” Og han annoncerede en stor folkefest fredag 20. april kl. 16-20 på Blågårds Plads – alle er inviteret. 

Se flere fotos:

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.