Nu er KLF Kreds 11 i DLF

Københavns Lærerforening huskes af de lidt ældre lærere som en selvstændig forhandlingsberettiget organisation. KLF forhandlede fx overenskomst med Københavns Kommune og havde gjort det i årtier.

I 2005 blev Københavns Kommune imidlertid medlem af Kommunernes Landsforening, der dermed blev overenskomstforhandler på vegne af København, mens Lærernes Centralorganisation (LC) forhandlede på vegne af DLF og andre mindre lærerorganisationer. KLF havde en plads i LC’s forretningsudvalg, men den var efter DLF’s mening kun nødvendig, sålænge Københavns Kommune var en selvstændig overenskomstpart. På den baggrund mente DLF, at når Københavns Kommune var bortfaldet som KLF’s direkte modpart, så var den logiske konsekvens, at KLF blev en almindelig kreds i DLF.

Der blev derefter forhandlet en længere overgangsordning, hvis ellers KLF ved en urafstemning blandt medlemmerne accepterede en sammenslutning, og gjorde KLF ikke det, så kunne en udgang måske være, at DLF kunne føle sig berettiget til selv at invitere københavnske lærere indenfor i en nyoprettet københavnerkreds i DLF.

Hvis det skete, ville KLF stå tilbage som en isoleret forening uden indflydelse og uden fagpolitisk berettigelse. Der lå med andre ord et magtfuldt pres på de københavnske lærere om at stemme ja til en sammenslutning med DLF, hvilket lykkedes efter en heftig, til tider ophedet debat på talrige møder og i medlemsbladet KK gennem hele 2008 og 2009.

Kønskvotering og strejkefond

I KLF har vi kønskvotering ved valg til bestyrelsen, men det har de ikke i DLF?

”Der findes en generel hjemmel i DLF til, at en kreds kan søge og få kønskvotering, hvis man ønsker det. Det har vi også gjort, og det går jeg ud fra ikke er noget problem.”

Ivan Jespersen mener ikke, at der har været direkte vanskelige punkter i forhandlingerne med DLF, men der har været spørgsmål, som var særlig vigtige for de københavnske lærere – for eksempel hvad angår Særlig Fond.

”KLFs strejkefond, der går under navnet Særlig Fond, var målt på antal kroner pr. medlem noget større end den tilsvarende strejkefond i DLF, og derfor blev det aftalt, at vi skulle indskyde et beløb der målt pr. medlem var det samme som i DLF. Det medførte, at KLF endte med et overskud fra vores egen strejkefond på 114 mio. kroner. Den sum har vi placeret som en vedtægtsbestemt konsolideringsformue. Efter vedtægterne må vi ikke bruge af hovedkapitalen, men vi kan bruge af det årlige afkast til at drive foreningen. Det er med til at sikre foreningens økonomi i fremtiden – i disse år giver det nok årligt et par mio. kroner ekstra til drift.”

Københavnske lærere skal altid gå til KLF først

Har sammenslutningen flyttet opgaver mellem KLF og DLF?

”Københavns Lærerforening er stadig det første sted, som medlemmerne skal henvende sig til uanset ærinde. Fra 1. januar 2017 overtog DLF afskedssager. Det er DLF, der skal høres, hvis en lærer ønskes afskediget fx på grund af sygdom eller en anden årsag, men som lokal kreds bliver vi i KLF som regel blandet ind. Det kan fx være en sag, vi kender meget til, og som vores socialrådgiver måske har været med inde over, eller der har været arbejdet med løsninger, der sigtede på noget andet end afsked. Jeg vil ikke sige, at det har lettet arbejdsbyrden i vores sekretariat”, vurderer Ivan Jespersen.

”Tidligere var det ganske vist os selv, der skrev høringssvarene. Vi skriver stadig meget, og i dag skal vi i kontakt med både medlemmet og DLF. Men når det kommer til selve afskeden, så er der den retssikkerhed for medlemmerne, at det er juristerne i DLF, der er med til at skrive høringssvaret.”

Bedre i DLF?

Før sammenslutningen var en af DLF’s officielle begrundelser for sammenslutningen, at når vi stod sammen skulder ved skulder i samme forening, ville det give DLF større indflydelse. Er det noget, vi har mærket konkret?

”Det ved jeg ikke rigtig. Man kan sige, at omkring overenskomstforhandlingerne, da stod KLF som selvstændig part, idet formanden for KLF havde plads i Lærernes Centralorganisations forretningsudvalg og kunne på den måde være med til at afgøre et overenskomstresultat. Men reelt havde det vist ikke praktisk betydning. Som en lille organisation kunne KLF måske en gang imellem komme igennem med nogle synspunkter, men vi skulle altid rette ind efter de store, og blandt dem førte DLF ordet”, fastslår Ivan Jespersen. 

KLF har tidligere som selvstændig organisation skaffet en højere løn til medlemmerne end andre steder ude i landet. Hvorfor får de københavnske lærere højere løn end fx lærerne på Frederiksberg?

”Tidligere forhandlede KLF direkte med Københavns Kommune om lønnen, og da man begyndte med lokalløn, kommunepuljer og decentral løn – kært barn har haft mange navne gennem tiderne – da var det ikke mærkeligt for os at forhandle lokalt, for det havde vi jo altid gjort. Men det havde DLF aldrig, og det var nyt for dem.”

”DLF var vant til at forhandle centralt med staten, og da der på det kommunale område begyndte at dukke kommunepuljer op, da ville man i DLF ikke have indført ’fedterøvstillæg’, som man kaldte det ude i det øvrige land. Men for os i København var der ingen forskel. Vi samlede de penge op, som lå på vejen.”

”En skolevejleder havde fx aftalt et tillæg på 1.200 kr. årligt med KLF dengang i 1989, hvor vi havde kommunepuljen. Det tillæg blev senere forhøjet med decentral løn, og det blev senere forhøjet i forbindelse med lokalløn. På den måde voksede puljen. Så for os at se var der ikke den store forskel. Fordi vi havde den holdning, at vi samler alle de penge op, der er at forhandle om, så er vi kommet i en situation, hvor vi ganske rigtigt har mere i løn end lærerne på Frederiksberg. Men der er da også kommuner som fx Ballerup og måske også Gladsaxe og Herlev, der lønmæssigt ligger på linje med København”, fortæller Ivan Jespersen.

Kan DLF hjælpe med et stedtillæg i København?

Nu efter sammenslutningen skal DLF jo også tilgodese de københavnske lærere. Kan man forestille sig, at de vil gå ind og forhandle et stedtillæg, fordi det er så dyrt at bo og leve i københavnsområdet?

”Det kunne man da håbe, men det ville nok ikke være DLF, der skulle forhandle sådan et tillæg. Det ville snarere optræde som et fælles kommunalt krav, at alle de kommunalt ansatte i de dyre områder skulle have mere i løn. Men den tankegang gjorde man op med, da man indførte ny løn for vores vedkommende i 2000. Reelt fastfrøs man stedtillægget i 1996, og det er ikke siden blevet reguleret. Man sagde, at det måtte være op til de frie forhandlinger at sørge for at få en højere løn for eksempel med henvisning til, at omkostningerne ved at bo i København er større”, fortæller Ivan Jespersen og tilføjer: 

”Men de kommunale arbejdsgivere har glemt, hvad de sagde dengang – at lønniveauet også skulle afspejle leveomkostningerne de enkelte steder. Det har været umuligt at få ekstra i København på den konto. Den smule vi har ekstra i forhold til andre kommuner, er penge, vi har fået på et tidligere tidspunkt.”

Lønnen rækker ikke til at bo i København

”Det er som om Ny Løn er gået helt i stå. Man ser på, om der bliver afsat nye midler ved

overenskomstforhandlingerne til lokal løndannelse, men det har der ikke har været i de senere år. Som følge af at der har været meget få lønmidler til rådighed, er de lønmidler, der var, blevet brugt til at sikre reallønnen i form af generelle lønstigninger. Derfor har der ikke været penge ud over dem, og det er stort set umuligt for os at forhandle noget med kommunen. De har smækket pengekassen helt i.”

”I de sidste 10-15 år har vi haft en række tjenestemandsansatte lærere, der har haft et københavnertillæg på lønsedlen, men som er gået på pension. Det er vores påstand, at det tillæg burde naturligvis også komme kommende generationer til gode – i takt med at nogle holder op, så burde det være muligt at fordele de penge, de kaldes tilbageløbsmidler, til de nye lærere. Men heller ikke det accepterer Børne- og Ungdomsforvaltningen.”

”Jeg hørte her forleden dag, at fem nyansatte lærere på en skole var stoppet udelukkende med henvisning til, at de ikke havde råd til at bo i København, og derfor søgte de længere væk, hvor de havde råd til at bosætte sig. Så hvis man ikke snart begynder at se på leveomkostningerne, så bliver det endnu vanskeligere at rekruttere lærere til København. Der er faktisk mange, der søger, men de er på gennemtræk. De bor her et par år, og så flytter de til billigere steder.”

Det ligner en udfordring for DLF?

Selvfølgelig er det en udfordring, men DLF er en faglig organisation for hele landet, og de har også den udfordring, at der også mangler lærere på Vestsjælland.

KLF’s økonomi som kreds

Før sammenslutningen hed det sig, at KLF over en seksårig periode skulle spare ca. 5 mio. kr. som følge af sammenslutningen, er det sket?

Ivan Jespersen: ”Ja, vi har siden 2010 hvert år afleveret 800.000 kr. til DLF som følge af indfasningen af kontingentet. Indtil 2010 var de københavnske læreres kontingent til DLF på ca. 40 procent i forhold til DLF’s øvrige medlemmer, men fra i år er indfasningen afsluttet. Det har betydet, at vi i en periode har måttet reducere vores driftsudgifter."

KLF har netop ansat endnu en konsulent, det tyder da på en ganske god økonomi?

”Det tyder på, at vi har fået mange nye medlemmer, og det har vi. Københavns Kommune er heldigvis for os en kommune, hvor der kommer op mod 10.000 nye indbyggere om året, og heraf er de 1.000 nye elever til skolerne – og de fleste kommer da heldigvis i folkeskolen.”

”Det er en stor udfordring, at der skal bygges nye skoler eller ekstra spor på de eksisterende, og det bevirker – også selv om lockouten medførte, at lærerne skal læse flere undervisningstimer – at vi får flere medlemmer. Jeg tror, vi er oppe over 5.300 medlemmer, og så højt har vi aldrig før været. Det er klart, at flere medlemmer kræver mere service, og derfor har vores bestyrelse heldigvis tilsluttet sig, at vi kunne ansætte en konsulent mere.”

Farvel til lederne – opbrud i fællesskabet?

Vi sagde jo farvel til et par hundrede (afdelings)ledere i forbindelse med sammenslutningen – de skulle i stedet ind i Skolelederforeningen. Var det ikke udtryk for et positivt fællesskab, når lærere og ledere, som det var tilfældet hidtil, kunne være i samme faglige forening?

”Jeg vil sige, at der er blevet større afstand mellem lærere og ledere siden 1993, hvor overenskomstansættelsen blev indført, men nok også stigende i de senere år, hvor man har udvidet antallet af ledelsestimer på skolerne. Tilbage i gamle dage kunne en skoleinspektør læse fire lektioner om ugen, og en viceskoleinspektør havde 10-12 lektioner. Der bruges altså mange flere timer på administration. Lederen er ikke længere den første blandt ligemænd, men er meget blevet kommunens mand”, lyder det fra KLF’s sekretariatschef.