Nyt børne- og ungdomsudvalg byder på mange nye ansigter

Ud af det nytiltrådte børne- og ungdomsudvalgs 11 medlemmer er der kun to, der er fortsat fra sidste periode. Kommunalvalget har både bragt nye personer, men også et nyt parti, Alternativet, ind i udvalget. KLFnet.dk har talt med to af de nye politikere, Maja Krog fra Alternativet og Laura Rosenvinge fra Socialdemokratiet, og to af de erfarne politikere, Tommy Petersen fra Radikale Venstre og Gorm Anker Gunnarsen, om deres tanker og visioner for de kommende års politiske arbejde på skoleområdet.

”Lad os lave forsøg med skemaløse skoler”

Maja Krog er blevet valgt ind i Borgerrepræsentationen for Alternativet, og hun understreger, at hun og partiet lige skal lade tiden vise, hvor de kan rykke ved nogle ting. Det forhindrer hende dog ikke i at have ideer og tanker om fremtiden.

”Lige nu er der flere skoler, der bliver skemaløse. Undervisningsminister Merete Riisager har været ude og kritisere det, men i Alternativet synes vi, at det er fint at lave forsøg. Skal vi ikke også prøve at lave skemafri skoler i København?” siger Maja Krog og nævner, at hun også synes, at det er interessant med de forsøg, der er på nogle gymnasier med karakterfrie klasser.

”Vi er skeptiske over for alt for mange test og karakterer, så vi kunne godt tænke os at lave forsøg med folkeskoler med andre profiler. Jeg synes, det kunne være spændende at give skolelederne frihed til at prøve nye ting af,” fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Ny borgmester i BUF: Socialdemokratiet vælger børn og unge

Maja Krog er uddannet kaospilot og grafisk designer. Hun kender dog til lærernes virkelighed, da hun har arbejdet på et børnebogsforlag, som lavede undervisningsforløb til indskolingen. Under valgkampen handlede hendes mærkesager om børneområdet, da hun er børneordfører i Alternativet. Partiets skoleordfører, Kim Hjerrild, blev ikke valgt ind, men de skolepolitiske mærkesager skal nok finde vej ind på rådhuset.

”Kim Hjerrild har haft kontakt med mange under valgkampen, og jeg har et tæt samarbejde med ham om skoleområdet,” siger Maja Krog.

”Så mange som muligt skal vælge folkeskolen til”

Laura Rosenvinge er en af de andre debuterende politikere i Borgerrepræsentationen og BUU. Hun er valgt ind for Socialdemokratiet og partiets socialordfører og som følge deraf meget interesseret i den sociale del, som folkeskolen bidrager med. Til daglig læser hun statskundskab på Københavns Universitet.

”Jeg er kun 23 år, så jeg kan huske min folkeskolegang ret klart. Jeg gik på Korsager Skole, som får elever fra meget forskellige kvarterer. Jeg synes mødet med folk med en anden social baggrund er fantastisk i folkeskolen. Det er sundt, når man mødes på tværs af sociale baggrunde og etnicitet, og det gør bare, at der kommer mere diversitet i vores samfund,” siger hun og fortæller, at hendes mål er, at så mange som muligt vælger folkeskolen til.

”Folkeskolen er et sjovt område, for der er mange ting, vi kan gøre og give som politikere, men de københavnske folkeskoler har også en høj grad af selvstændighed og dygtige lærere og skoleledelser, der godt selv kan styre, hvordan vi får den bedste folkeskole. Jeg glæder mig helt vildt til at komme ud og besøge nogle skoler og høre lærernes tanker om samarbejde.”

Selv peger Laura Rosenvinge på, at trivsel og arbejdsmiljø bliver centrale områder.

”Skolerne er blevet renoveret, så nu skal vi fokusere på, hvordan det kan blive endnu bedre at være skolelærer. Der er mange lærere, der er pressede og stressede på grund af reformen. Jeg har ikke svarene, men jeg vil gerne fokusere på lærernes trivsel, og på hvordan vi får skabt et bedre arbejdsmiljø, inden for de rammer vi nu en gang har,” fortæller hun.

”Vi skal have fokus på indhold frem for mursten”

Tommy Petersen, Radikale Venstre, sad i BUU i sidste periode, og han har derfor nogle ting, han gerne vil føre videre i de kommende fire år.

”I sidste periode var der desværre et lidt for ensidigt fokus på ’mursten’ blandt flere af partierne – renoveringer og fysiske forhold – på bekostning af indholdet i skolen. I denne periode vil jeg gerne have fokus på indholdet, og her er målet for mig, at folkeskolen bliver det foretrukne valg. Det indebærer, at der er god trivsel, at vi kan knække den negative sociale arv, og at børnene klarer sig godt,” siger Tommy Petersen.

Konkret vil han arbejde for flere uddannede lærere i folkeskolen, og han vil også gerne tage lærernes lokalaftale op til revidering, hvis det kan skaffe dem bedre tid til forberedelse og efterbehandling af undervisningen. Derudover vil han også gerne sætte ind forebyggende.

”I Radikale kæmper vi for en højere normering i daginstitutionerne. Det er ikke alene for trivslen, men også for at bryde den negative sociale arv, så børnene starter med samme sprogudvikling i folkeskolen. Forebyggelsesdelen er vigtig, for at skolerne kan lykkes,” fortæller Tommy Petersen og peger på, at profilskoler også er et af hans fokusområder. Han har nemlig tidligere set, hvordan oprettelsen af profilskoler har været med til vende den negative bane, hvis der har været udsivning fra en skole.

Sidst, men ikke mindst, håber han på et bredt samarbejde mellem partierne i børne- og ungdomsudvalget.

”Mit ydmyge håb er, at de tre røde partier, Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten, ser lidt bredere ud mod det politiske spektrum og ikke bare laver forlig med hinanden. Det er ikke klædeligt, når det kun er tre partier, der sidder og dominerer.”

”I sidste periode havde vi en brændende platform, nu er der mere ro”

Gorm Anker Gunnarsen fra Enhedslisten er et andet af de garvede medlemmer i BUU. Han har været med siden 2013, men med den store udskiftning af medlemmer som følge af kommunalvalget mener han, at det er vigtigt, at det nye udvalg slår armene ud mod hinanden og taler om visionerne.

”Vi skal få talt igennem, hvor vi gerne vil hen med skolen og generelt hele børne- og ungdomsområdet. Jeg er meget spændt på, hvad de nye har af ideer, for de bringer utvivlsomt noget nyt ind,” siger han og fortæller, at i det gamle udvalg nåede de en ret god fælles forståelse af mange ting på trods af en ellers til tider anspændt situation.

”Det er en anden situation nu. I sidste periode havde vi en brændende platform, som betød, at vi måtte lave store omstruktureringer, da vi skulle føre folkeskolereformen igennem. Nu har vi fået lindret på nogle af de værste ulykker, for eksempel den lange skoledag og mindre detailstyring af undervisningen. Nu kan vi tage det mere roligt og selv tænke over, hvor vi gerne vil have skolen hen. I den forbindelse skal jeg huske på, at jeg har to ører og en mund. Vi skal lytte efter, hvad hinanden siger, for det er dér mulighederne opstår,” fortæller Gorm Anker Gunnarsen.

Han peger på, at den første store sag for udvalget bliver udmøntningen af de 220 millioner kroner til udskolingen. 

”For første gang i mange år har vi mulighed for at rykke med ekstra midler, det er ikke tit, vi har oplevet det. Enhedslisten har et håb om, at dansk som andetsprog kan blive styrket. Det er ikke en del af udskolingsbevillingen, som den er nu, men jeg tror, at det kunne være en god indgang til generelt at styrke sprogundervisningen,” forklarer han.

En af hans egne mærkesager er et større fokus på de kreative fag. Ifølge Gorm Anker Gunnarsen er der mange, der tænker de kreative fag som hjælpefag for andre fag. Det vil han gerne prøve at vende om. Derudover vil han også gerne se på arbejdsvilkårene for kontaktlærerne, og i hvilket omfang kommunen understøtter, at der foregår et samarbejde på tværs af skolernes elevråd.

Udover Tommy Petersen og Gorm Anker Gunnarsen har børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S) været mangeårigt medlem af udvalget, han har dog ikke været med i den seneste fireårige periode, hvor han har fungeret som socialborgmester i København.

Denne artikel udtrykker ikke nødvendigvis KLF's synspunkter. Læs mere.