Der er desværre alt for mange elever, der ligesom min elev må gennemgå lange ophold på skoler, hvor rammerne ikke passer til deres behov, og hvor de, og deres forældre bliver fanget i en ulykkelig situation.
Derfor er det også dybt bekymrende, at Københavns Kommunes nye forslag til en ny visitationsmodel lægger op til at presse langt flere elever med særlige behov, der ellers ville have gået på specialskole, ind i den almene folkeskole.
Specialskolerne spiller en vigtig rolle
Hvis Mangfoldige fællesskaber, Københavns Kommunes nye plan for at inkludere flere elever med særlige behov i den almene folkeskole, skal sikre, at alle elever får det rigtige skoletilbud, der passer til deres behov, spiller specialskolerne en vigtig rolle.
Og skal de almene skoler lykkes med at inkludere flere elever, må det ikke ske på bekostning af specialskolerne, men i tæt samarbejde.
Forleden udtalte specialskoleleder Miguel Svane i Skolemonitor, at ‘ofte arbejder både specialskolerne og almenskolerne godt sammen’ om at løfte en fælles opgave, der er i begges interesse. Og der er en tendens til forsimpling i samtalen om specialskoler, ‘når man fra politisk side taler om at skulle inkludere flere elever i almenskolen’.
Elever, der er diagnosticeret med ADHD eller autismes faglige, personlige og sociale udvikling, afhænger af, at de er i det rigtige skoletilbud. Det vil for en gruppe af elever være på en specialskole. Hvis disse elever presses ind i almenfællesskabet, hvor rammerne ikke er tilpasset, kan det have fatale konsekvenser, fx skolevægring og angstproblematikker.
En økonomisk styret model
Den 15. januar skal politikerne i Københavns Kommunes Børne- og ungdomsudvalg tage stilling til en ny visitationsmodel. Visitationsmodellen er styringsmekanismen i Mangfoldige Fællesskaber, og skal sikre, at langt færre elever visiteres til en specialskole.
Den nye model er delt op i to: En decentral visitation lokalt på skolerne, hvor skolelederne visiterer elever, der før har modtaget specialundervisning på en specialskole eller specialklasserække til specialundervisning lokalt på skolen. Og et centralt visitationsudvalg, der ud fra en økonomisk og faglig vurdering giver afslag eller visiterer elever til specialundervisning på en specialskole.
Herudover etableres der et nyt styrings-setup , som skal sikre, at forvaltningen i højere grad end tidligere kan reagere hurtigt på regnskabsprognoserne, hvis for mange elever er i pipelinen til en specialskole. Samt være tydelige over for skolerne i forhold til, hvor mange elever det forventes, at de inkluderer.
Det er altså ikke længere kun elevens individuelle behov, der har betydning for, om han eller hun får tildelt en plads på en specialskole, men også økonomien.
Alvorlige konsekvenser for elever med særlige behov
Min tidligere elev lykkes med at få en afgangsprøve, blive en del af en vennegruppe og starte på en efterskole. Dette kunne kun lykkes, fordi rammerne på en specialskole var de rigtige for ham og hans udvikling.
Det kan tage flere år at bringe disse elever tilbage i trivsel og i undervisningen. Men værst af alt har de ofte slået sig så voldsomt på klassefællesskabet, at de trækker sig langt væk fra deres klassekammerater. Det er dybt problematisk, hvis det fremover ikke er den enkelte elevs udfordringer, der er styrende for, hvilken støtte han, eller hun skal have. Ønsket om, at færre elever skal visiteres til en specialskole, kommer oftest på baggrund af økonomi og ikke på baggrund af specialpædagogisk faglighed. Erfaringerne med regnearksvisitation er før mislykkede; dem er der ingen grund til at gentage.
Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.
Vær den første til at kommentere