Mindeord: Overlærer Margrethe Skaarup er død

En af Københavns Lærerforenings mangeårige medlemmer forlod os i sidste uge, overlærer Margrethe Skaarup, hun blev 91 år. Nu kunne hjertet ikke mere, og netop hjertet var hendes store drivkraft. Hun havde en stor kærlighed til lærerjobbet på Alsgades Skole, i dag Vesterbro Ny Skole efter en sammenlægning, og til sit hovedfag engelsk, som hun udarbejdede talrige blandt andet forlagsudgivne materialer til.

Hendes store engagement omfattede i høj grad hendes mange tosprogede elever i modtageklasserne og tosprogede lærerkolleger, som hun ikke mente blev behandlet ordentligt i den københavnske skoleverden. Hun beskrev, hvordan modersmålslærere ikke blev inddraget på lige fod med andre lærere i det daglige arbejde og samvær på skolen, og at deres kvalifikationer blev nedvurderet og ikke udnyttet.

Margrethe Skaarup var en determineret fighter, der ikke holdt sin mund, når hun mødte uretfærdigheder. Hun tog mange kampe i sit lærerliv, og i årene 1993-95 afslørede hun i en lang række artikler i KLFs medlemsblad KK, hvordan det daværende skoledirektorat i Københavns Kommune gang på gang gav urigtige oplysninger om et udviklingsprojekt med titlen ’Dansk i multikulturelle klasser’.

Også her var et af mange stridspunkter brugen af tosprogede lærere, som skoledirektoratet forsøgte at holde på afstand af projektet, mens sagkundskaben og en gruppe lærere på Alsgades Skole gerne ville inddrage dem mest muligt, for, som sagkundskaben sagde, når man skal lære et fremmedsprog, skal man tage udgangspunkt i elevernes modersmål, og her havde de tosprogede lærere i sagens natur særlige kvalifikationer. Margrethe Skaarup påviste, at skoledirektoratet arbejdede med en skjult dagsorden, der var i modstrid med, hvad der blev oplyst udadtil.

Balladen voksede, og sagen blev taget op i både Borgerrepræsentationen og i Politiken. Den fandt (næsten) sin afslutning den dag, hvor den konstituerede skoledirektør på forsiden af Politiken erkendte og tilstod, at noget havde været helt galt: ”at det var en viceskoledirektør, der tog beslutningen om, at forsøgspengene ikke måtte bruges til at inddrage modersmålsunderviserne. Han var ikke så meget for den såkaldte tokulturelle undervisning. Den beslutning er vi ikke stolte af, for vi synes generelt, at det er en god idé at inddrage modersmålslærerne i undervisningen”.

Skoledirektørens stilfærdige forklaring var altså en indrømmelse af, at skoledirektoratet på vicedirektørens personlige anvisning i hemmelighed havde modarbejdet de præmisser for projektet, der var oplyst til lærerne. Var Margrethe Skaarup så beroliget? Nej, slet ikke, hun efterlyste straks en reaktion i forhold til de konsulenter i direktoratet, der gang på gang i et par år havde underløbet lærerne med manipulationer og urigtige påstande.

Margrethe Skaarups indsats i denne sag var anledning til, at hun i 1995 som den første blev tildelt Københavns Lærerforenings nystiftede hæderspris ’Den Gyldne Pegepind’. Ved prisoverrækkelsen på foreningens ordinære generalforsamling sagde daværende KLF-formand Jan Trojaborg, at prisen gik til en virkelig ildsjæl, der havde sat sig markante spor:

”Hurtigt vejrede prisvinderen, at der var noget muggent ved det såkaldte udviklingsarbejde ’Dansk i multikulturelle klasser’. Målbevidst indsamlede hun al tilgængelig dokumentation, gik kompromisløst i kødet på den daværende skoleborgmester og skolevæsenet og bidrog dermed til sagens afdækning og til, at en mere åben informationspolitik blev indført i Københavns Skolevæsen.”

Det er altid trist, når et kært menneske forlader os, men de, der har kendt og arbejdet sammen med Margrethe Skaarup, kan enten slikke sårene eller glæde sig over den menneskelige gavmildhed, det smittende engagement og det berigende venskab, mødet med hende har givet.

Peter Garde, tidligere redaktør af KK