Pædagogisk råd på alle skoler vil styrke lærernes professionelle råderum

Debatindlægget er udtryk for afsenderens egen holdning. Alle kan som udgangspunkt sende debatindlæg til KLFnet.dk's redaktion. Se regler og retningslinjer for debat på KLFnet.dk.

Af Katrine Fylking, medlem af KLF's bestyrelse og kandidat til bestyrelsesvalget 

Hvilken skole ønsker vi – lad os tale fremtid

I debatten om skolen bliver jeg ofte mødt med et ønske om, at tingene skal være, som de var engang. Jeg anerkender fuldt ud, at der var mange værdifulde elementer i skolen, som er lagt ned. Alligevel mener jeg, at perspektivet er for begrænset, og vi hellere skal tale om, hvilken skole vi ønsker at skabe, hvad vi skal indføre og ikke så meget om, hvad vi skal genindføre. Dog med en undtagelse, nemlig når det drejer sig om lærerrådet eller pædagogisk råd. 

De pædagogiske råd forsvandt med folkeskolereformen i 2014

Indtil 2014 bestemte folkeskoleloven, at hver skole skulle nedsætte et pædagogisk råd bestående af alle medarbejdere, som varetager undervisnings- og pædagogiske opgaver på skolen. Rådet var et forum for debat og udvikling af skolen og desuden rådgivende for skolens leder. Nogle kommuner besluttede i 2014 at bibeholde de pædagogiske råd i større eller mindre omfang. I de kommuner, hvor der ikke blev truffet en sådan beslutning, valgte enkelte skoleledere at bevare de pædagogiske råd. Desværre var der så også mange steder, hvor de pædagogiske råd forsvandt, og med det ødelagde man en del af det fundament, som vores gode skole stod på.

Opret pædagogisk råd på alle skoler!

Lærernes professionelle dømmekraft skal i anvendelse, for vi har brug for en stærk lærerprofession, som udvises tillid. Det lader der ikke til at være uenighed om. Hvis politikerne ønsker dette, så bør de pædagogiske råd med høj mødefrekvens indføres. Der findes ingen argumenter imod at nedsætte pædagogiske råd på alle skoler i landet, medmindre man altså ikke ønsker, at lærerne har indflydelse og mulighed for at udfolde deres faglighed.

Når lærernes professionelle råderum indskrænkes, skabes en fattig skole

I mødefora med skoleledelse og pædagogisk personale, sker det alt for ofte, at tiden bruges på skolelederens opremsning af centrale initiativer og projekter. En envejskommunikation, hvor der i bedste fald er plads til opklarende spørgsmål. Lærerne er herefter placeret i teams, hvor de så skal løse de foreskrevne opgaver.

Meget er problematisk ved at drive skole på denne måde. Presset er urimeligt stort, når test og kontrol overtager og diverse mode-udviklingstiltag skal praktiseres. Det er ikke gratis. Det har vi erfaret. Det, som er vigtigt og vedkommende for vores virke, forsvinder, når professionelle lærere reduceres til individer, der stort set ikke har indflydelse på egen praksis.

Lærerne har behov for at have indflydelse på de arbejdsopgaver, som de skal løse. Lærerne har behov for at være med til at udvikle den skole, som de er en del af. Lærerne har behov for at være med til at skabe og have indflydelse på de projekter og tiltag, som de skal være en del af, og det skal ske ud fra pædagogiske, didaktiske og faglige overvejelser og betragtninger. Det er det, som giver skolen liv.

Lærerne skal have indflydelse

Der er brug for et forpligtende samarbejde på skolen, hvor skolens ledelse og lærere er sammen om at skabe den gode skole. Der er brug for tid, hvor der diskuteres pædagogik, didaktik og faglighed, hvor der tages udgangspunkt i netop den skoles lærere og elever, hvor der reflekteres og tages ansvar. Hvor der ikke tales om diverse præfabrikerede projekter og centrale tiltag eller organisatoriske problematikker som for eksempel skemalægning eller vikardækning.

Lærerne har brug for et professionelt råderum, og et oplagt sted at styrke dette er ved at indføre pædagogiske råd, hvor lærerne kan udfolde deres faglighed og udvikle skolen - i fællesskab!