Pædagogisk træpolitik og grøn dannelse

Da Borgerrepræsentationen vedtog ’Skole- og renoveringspakken’ i sidste uge, blev det bemærket, at der blev afsat 2,2 mio. kroner til at plante træer ved skoler og børneinstitutioner. Træer og grønne friarealer har nøje sammenhæng med byggeaktiviteterne og har haft det i mange år. Udbygningen af mange skoler har fx medført, at en halv fodboldbane her og et ufriseret jordhjørne dér er blevet inddraget for at skabe plads til nye bygninger. Senere er der ofte blevet etableret fine udeområder i tilknytning til nybyggeriet.

Da BR-politikerne skulle fordele en milliard kroner af de såkaldt uforbrugte midler i overførselssagen, stillede det radikale medlem af Børne- og Ungdomsudvalget, Tommy Petersen, forslag om, at en pulje skulle gå til at plante træer omkring skolebygningerne, hvor det er muligt. For ham er det et særligt mål at skabe flere grønne områder i storbyen, og han står bag Københavns Kommunes første træpolitik, der blandt andet har sikret økonomi til, at der gennem de senere år er plantet 25.000 nye træer i byen.

Byggeri og grønt miljø kan kombineres

I år har Tommy Petersen valgt at fokusere på omgivelserne ved børneinstitutioner og skoler, for som han siger, er det vigtigt at lære vores børn og unge at værdsætte det grønne islæt:

”For mig handler det meget om at motivere de næste generationer til at passe på vores natur og til at prioritere det grønne i storbyen. Derfor skal træerne være en del af deres daglige omgivelser. Der er mange måder, vi kan prioritere og sikre det grønne i byen. Jeg håber, at børn og unge gennem en grøn dannelse vil få blik for værdierne ved at have træer omkring sig.”

Tommy Petersen henviser til, at det stærkt stigende behov for boliger i byen har betydet, at man ofte har gået på kompromis med eksisterende træer i den i øvrigt gode hensigt at opføre boliger. På den anden side mener han, at det er muligt at kombinere efterspørgslen på huse med behovet for træer.

Foreløbig er det planen, at der skal plantes helt særlige og unikke træer ved 15 skoler, så eleverne kan følge årstidernes skiften ved at dvæle ved farveskiftet i trækronerne. Men hvorfor helt unikke?

”Vi har lavet en strategi for bynatur, og vi har som mål at skabe en rigere og mere varieret flora i byen. Der er noget grøn dannelse i at have et helt unikt træ i en skolegård. Det er ikke ’bare’ et kastanietræ, som vi alle kender – det er et ganske særligt træ med særlige karakteristika, der lægger op til nysgerrighed og samtale mellem elever og lærere”, siger Tommy Petersen.

Skovskolegården er eksempel til efterfølgelse

På hvilke skoler og hvordan træerne skal placeres på de enkelte lokaliteter, er der endnu ikke taget stilling til, men Tommy Petersen er overbevist om, at folkene i Teknik- og Miljøforvaltningen kan finde på gode løsninger – også de steder hvor pladsen er snæver og asfalten er rullet ud fra væg til væg. Målet er klart – mere grønt og mindre asfalt.

Tommy Petersen nævner Amager Fælled Skoles skovskolegård, der blev indviet for halvandet år siden, som fremtidens skolegård eller rettere udearealer, for betegnelsen skolegård er efterhånden misvisende og overhalet af udviklingen.

”I skovskolegården er der meget grønt, mange træer, en masse udfoldelsesmuligheder og legevenligt underlag. Desuden er den åben ud til befolkningen i lokalområdet, der kan bruge den uden for skoletid. Det er simpelthen fremtidens ’skolegård’,” fastslår Tommy Petersen. Han har sikret et godt skub med de nye træer i byskolernes gårde, og forhåbentlig kommer der flere som ved Amager Fælled Skole, hvis skovskolegård alene stod i cirka 13 mio. kroner. 

Attraktive folkeskoler tiltrækker elever

Det grønne miljø omkring skoler har naturligvis betydning for elever og læreres velbefindende, men også for lokalområdets syn på skolen. Er den en lukket asfaltørken, eller er den en åben og indbydende grøn oase for alle? Tommy Petersen mener, at her er et parameter, der er vigtigt, når forældre står over for et valg mellem folkeskole eller privatskole.

”Hvis man er seriøs omkring folkeskolen og mener, at den er med til at nedbryde sociale barrierer og blande befolkningen, så er det jo den slags investeringer, der nogle gange skal sættes ind med. Hvis vi skal vende den udvikling, hvor folkeskolerne bløder til privatskolerne, så er inspirerende, grønne udearealer med til at gøre en skole attraktiv.”

”Vi har tidligere set den effekt i forbindelse med oprettelse af profilskoler. Her har vi kunnet vende en udvikling og fået nogle mere ressourcestærke familier til at vende tilbage til folkeskolen. Somme tider må man investere for at nå nogle mål”, fastslår Tommy Petersen, hvis radikale parti på Rådhuset i øvrigt kræver flere lærere ansat på skolerne, for som han siger: ”Vores indsats sigter både på de fysiske rammer og på skolens indhold.”