Pissegode oplæg og debatter

Det urinale forstærkningsord blev flittigt brugt i de pædagogiske debatter på Folkemødet, legitimeret i dannede kredse som det er blevet af prorektor på UC Syd, Alexander von Oettingen. ’Pissedårlig undervisning’ er titlen på hans seneste bog, og ’dannelse’ er netop hans speciale. 

Og ja, der var ret mange, øhh, spændende og engagerede oplæg og debatter på folkemødet. Blandt andet inviterede Københavns Lærerforening sammen med Bornholms Lærerforening til en debat om ledelse i folkeskolen ­– med særligt blik på tillidsbaseret ledelse kontra databaseret ledelse.

Forskellige ledelser

Nogle kommuner hælder mere til den ene side, andre til den anden, og det kan næppe være et enten-eller. Næstformand i DLF Dorte Lange mente, at der er brug for nærværende dialogisk ledelse med udgangspunkt i de aktuelle opgaver, og hun så også læreren i en ledelsesposition i undervisningen.

Børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen så respekt og tillid som sider af ledelse på den ene side, og på den anden nødvendig datastyring på nogle områder muligvis i forskelligt omfang fra skole til skole. Sygefravær, røde tal, dårlige karakterer er data, der kan påvirke ledelsesbeslutninger, mente han. 

Kim Stenholm Paulsen, skoleleder på Lundehusskolen, oplevede fra sin dagligdag, at data og tillid går hånd i hånd og mødes i diskussioner. Data er ét aspekt, og de kan være et brugbart redskab, når noget skal løses. Han medgav, at det kan være svært at få tid til pædagogiske samtaler. For at sikre de bløde emner tid og betydning opfordrede han til, at man laver et årshjul, hvor læreren, eleven og samtalen sikres pladser.

Esben Andersen, skolechef i Bornholms Regionskommune, lagde vægt på nærværende pædagogisk ledelse sideløbende med de informationer, som data stiller til rådighed – ’uden data ville vi famle i blinde’.

Og angående netop ledelse undrede Katrine Fylking, medlem af KLFs bestyrelse, sig over, at BUF sender skoleledere på lederuddannelse på Handelshøyskolen BI i Oslo, der er i vanry for at dyrke dataledelse, konkurrence og markedsstyring – alt det vi har så meget brug for at slippe af med herhjemme. 

Til det svarede Jesper Christensen, at det var der ikke noget påfaldende i. Forvaltningen har søgt  inspiration mange forskellige steder fra Toronto og Stockholm til Amsterdam og London.

For mange opgaver til for lidt tid 

I snakken om betydningen af at lederen kommer ud i klasserne som en naturlig deltager i undervisningen og som sparring for lærerne medgav alle, at det er det svært at finde tid til – årshjulet kunne være en hjælp.

En lærer blandt tilhørerne sagde, at på hans skole blev snakken med afdelingslederen mest om resultater og data – hvordan finde tid til en snak om bløde værdier? Til det svarede skoleleder Kim, at han skulle da foreslå afdelingslederen en aftale om det emne. Et synspunkt som Jesper Christensen fulgte op på vegne af eleverne: Eleverne skal ikke kun have karakterer, men også en snak med lærerne.

Til slut blev de medvirkende bedt om at komme med et enkelt ønske eller statement.

Jesper Christensen: ’Tak til alle de kreative ledere og lærere’.

Dorte Lange: ’Mod til at prøve nye ideer, der spirer nedefra og vokser op’.

Esben Andersen: ’Mere meningsfuldhed’.

Kim Stenholm Paulsen: ’Find den rette balance’. 

Magten skal tilbage til skolen lød det i mange andre debatter

Folkemødet stod især i klimaets tegn, men alle mulige andre emner var også til diskussion. På de tre dage var der cirka tre tusind arrangementer, og næsten hver time var der noget for skolens folk.

Talrige gange blev politikere på Christiansborg og i kommunerne opfordret til holde fingrene fra detaljestyring af folkeskolen, for det regime, der foregår i disse år, tager initiativ og engagement fra lærerne. Magten skal tilbage til skolen. Skolelederne er blevet mellemledere, der styres af forvaltningen, lød det adskillige gange. 

Andre pegede på, at det hele er vendt på hovedet. Politikerne og forvaltningen tager sig af pædagogikken, mens lærerne er blevet forvaltere af de styrende lags beslutninger.

Ambitionerne stemmer ikke med de rammer og vilkår, vi har, lød det fra en skoleleder. Vi kan ikke blive ved med at tale om fællesskabets skole og understøtte den enkelte elev i at blive så dygtig som muligt. I dag er vi nødt til enten at skrue ned for ambitionerne eller modtage flere penge.

Og Anders Bondo tilføjede, at der er ingen argumenter for at spare på folkeskolen, mens borgmesteren i Herlev, Thomas Gyldal Petersen, der også er formand for KLs Børne- og Undervisningsudvalg, mente, at færre ressourcer mest var begrundet af den demografiske udvikling. Han mente i øvrigt også, at kommunerne har en legitim interesse i at have en vis bestemmende indflydelse på skolerne.

Anders Bondo opfordrede politikerne til ikke at blande sig i elevplaner og andre af skolens interne opgaver. At gøre op med New Public Management, skolerne kan nemlig selv finde ud af tingene, det kan jo for eksempel friskolerne, nævnte han. Og så syntes han, at kommunerne skulle holde op med at sende lærerne på overflødige og meningsløse kurser – og så blev der klappet hos tilhørerne. Én blandt dem tilføjede: ’Fyr alle udviklingskonsulenter, og ansæt fagkonsulenter i stedet. Det er fagene, det drejer sig om’. 

”Bare gør det rigtige!”

I en anden debat, hvor man snakkede om, at de fagprofessionelle er sat uden for indflydelse, lød opfordringen, at ’vi skal generobre retten til at definere opgaverne’. Besparelser bliver emballeret i falsk, idealiseret glasur-sprog – ’omprioriteringsbidrag’ er bare ét eksempel, hvor det positive ’bidrag’ erstatter det negative ’besparelse’ – og en del af magtudøvelsen er, at man gør alle elementer så indviklede og komplekse som muligt. Så, stop med at transportere systemsprog ned i hovedet på de fagprofessionelle, lød kravet. 

I en debat, der lænede sig op ad civil ulydighed, konkluderede en veloplagt Marianne Jelved, at lærerne simpelthen bare skal gøre det, de finder rigtigt. Andre omtalte, at pædagogikken i disse år er overstyret af fonde, der med millioner af kroner lægger beslag på tid og medfølgende udgifter på mange skoler, som det fx kendes fra Mærsk-millionerne. Det blev også i forskellige sammenhænge nævnt, at forskere kan være fristet til at gå politikeres ærinde, for det er vejen til nye opgaver. På den måde får både fonde og politkere magtfulde, indirekte styringsredskaber.

Dag efter dag, time efter time, lød der på Folkemødet krav om, at nu skal den ødelæggende udvikling i folkeskolen ophøre, for ellers er der ikke meget folkeskole tilbage om nogle år. For mange er det en pissetrist udsigt.

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.