Gyldendal har netop udgivet podcasten Velfærdens Vogtere. I første afsnit er Katrine Fylking gæst, hvor de diskuterer spørgsmålet: Har vi ødelagt folkeskolen?


Der er sket noget med folkeskolen. Der er kommet en meget stram styring ud fra data og tal. Som lærer er man blevet tvunget til at skulle fokusere på tal, mens det vigtige - det relationelle - er blevet tilsidesat. 

Sådan lyder det i den nye podcast Velfærdens Vogtere, som Gyldendal netop har udgivet. Gæsten i første afsnit er formand for Københavns Lærerforening Katrine Fylking, og sammen med forfatter Katrine Marie Guldager diskuterer hun, om vi har ødelagt folkeskolen.

Katrine Marie Guldager udgav tidligere i år bogen 'Birgithe med th', hvor hovedpersonen Birgithe er folkeskolelærer. Podcasten udspringer af denne bog, der blandt andet handler om, at Birgithe føler, hun ikke kan udføre sit arbejde ordentligt. Vilkårene på folkeskolen er blevet for hårde, hun kan kun udføre sit arbejde halvt. Det er udgangspunktet for diskussionen i podcasten, der er det første af fire afsnit.

Du kan høre (og se) podcasten her.

 

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.