Politikere vil halvere antallet af opgaver i skoleledernes ugepakke

I foråret blev politikerne i Børne- og Ungdomsudvalget (BUU) enige om at gennemgå indholdet i ugepakkerne, som hver uge udgår fra Børne- og Ungdomsforvaltningen til skolelederne med en blanding af konkrete opgaver og informationer. Henover foråret og sommeren har forvaltningen udarbejdet en opgørelse over indholdet i ugepakkerne gennem det seneste halvandet år. Opgørelsen viser, at størrelsen på ugepakkerne svinger fra to og op til 13 opgaver/informationer.

Jonas Bjørn Jensen (S), der er medlem af BUU og i sin tid foreslog gennemgangen af ugepakkerne, peger på, at der ligger for mange ting til skolelederne.

”Jeg synes, at ugepakkerne er meget store, og jeg har hørt fra flere skoleledere, at de synes det er tungt,” siger han. Opgørelsen og ugepakkerne har netop været til diskussion ved det seneste udvalgsmøde, og selvom Jonas Bjørn Jensen godt kan pege på nogle ting, som han mener kunne pilles ud, ”så er jeg ikke skoleleder, og jeg ved ikke, hvor tidskrævende de forskellige ting er.” Der er derfor blevet nedsat en arbejdsgruppe i Børne- og Ungdomsudvalget, der sammen med nogle skoleledere skal prøve at få kvalificeret listen.

”Min ambition er, at vi skal have pillet halvdelen af opgaverne og informationerne ud. Det vigtige er så, at vi får pillet den rigtige halvdel ud,” siger Jonas Bjørn Jensen.

Skoleleder: Hold fingrene væk

Spørger man en skoleleder, er han dog ikke ubetinget enig i Jonas Bjørn Jensens opfattelse af ugepakken og dens pres på skoleledernes skuldre.

”Jeg synes ikke, at der er for meget i ugepakkerne,” siger Marco Damgaard, der er skoleleder på Tingbjerg Skole.

”Der kan godt være meget i dem, og selvfølgelig skal man altid have fokus på, hvor meget der kommer. Men det gode ved ugepakkerne er, at det hele er samlet et sted, så man kan gå systematisk til værks,” forklarer han. Han mener, at det er at foretrække frem for, at opgaver og informationer kommer spredt løbende i for eksempel individuelle mails.

”Det er rart at kunne lave et system i sin organisation om, hvordan man hver uge angriber ugepakken. Jeg synes, det er godt, at den er der,” siger Marco Damgaard. På hans skole har han et fast kontormøde med den administrative leder og sekretær den dag, ugepakken kommer. Sammen fordeler de opgaverne der, hvor de hører hjemme.

Jonas Bjørn Jensen medgiver, at alle opgaver og informationen i ugepakkerne sikkert er relevante, men han mener alligevel, at det er godt at spørge, hvad skolelederne helst skal bruge deres tid på.

”Hvis man overdynger lederne med ti spørgsmål fra forvaltningen hver uge, så bliver det svært at finde tid til den faglige ledelse,” siger han og foreslår, at nogle opgaver måske placeres i et årshjul.

Opgaverne kommer fra flere sider

En anden ting er, at det ikke kun er forvaltningen i København, der bestemmer opgaverne, men at skolelederne også bliver pålagt opgaver og information udefra. I ugepakkeopgørelsen fra forvaltningen er det ikke specificeret, hvem der præcis er afsender på en opgave eller information, udover hvilket kontor, det er udgået fra. Jonas Bjørn Jensens fornemmelse er dog, at en del af det kommer fra KL, Undervisningsministeriet og regeringen.

”Der tror jeg, det er vigtigt at sende et meget klart signal og sige fingrene væk fra vores folkeskoler. Vores skoleledere er dygtige til at drive skoler. De har ikke brug for, at der kommer nogen fra KL og Christiansborg og blander sig i, hvordan de driver skoler,” siger han. Ifølge ham kan det også blive resultatet af arbejdsgruppens kommende arbejde, at det er for svært at skære ned i ugepakkerne, simpelthen fordi kommunen ikke har indflydelse på opgaverne.

”Det kan godt være, at vi finder ud af, at vi ikke kan skære i mængden, fordi der ligger for meget fra KL og Christiansborg, men så har vi synliggjort det. Så må vi gå til dem”, siger Jonas Bjørn Jensen og tilføjer, at hvis man virkelig mener mantraet med ”fingrene væk”, så skal man også gøre det – også selvom det betyder, at man må slippe tøjlerne.

Brug kræfterne andetsteds

Marco Damgaard er nervøs for, at opgaverne vil blive lagt ud alle mulige andre steder, hvis BUU’s arbejdsgruppe får skåret ned på størrelsen af ugepakkerne.

”Selvfølgelig skal man altid være kritisk over, hvad der puttes ind i ugepakken. Men jeg synes, at det er smart at samle det hele et sted, og det gør ugepakken,” forklarer han. Marco Damgaards vurdering er, at der er flest kommunale opgaver og informationer, men der er også en betydelig andel af udefrakommende opgaver fra for eksempel KL og Undervisningsministeriet.

Marco Damgaard er også næstformand i Skolelederforeningen i København, og her har de også drøftet ugepakkerne for nylig. Her var bred enighed om, at ugepakkernes størrelse er passende, og at det vigtige er, at opgaverne kommer samlet. Han mener derfor, at der er andre områder, som politikerne hellere skulle fokusere deres arbejde på.

”Det er vigtigt, at vores kommunalpolitikere råber op i forhold til den ydre styrelse. Folkeskolen er folkets skole for hele vores samfund, men det er vigtigt, at der er nogle kommunale muligheder og rettigheder. Det synes jeg, vi skal stå værn om, frem for at der kommer mange pålagte opgaver fra Undervisningsministeriet,” understreger Marco Damgaard.

Vil ikke ændre bare for at ændre

Jonas Bjørn Jensen er glad for at høre, at Marco Damgaard ikke oplever ugepakkerne som en stor administrativ byrde, men Jonas Bjørn Jensen tror alligevel, at der ligger for meget i ugepakkerne.

”Vores formål er at sikre mere tid til faglig ledelse til skolelederne og skrue ned for mængden af dokumentation. Hvis vi får fem skoleledere ind i arbejdsgruppen, der siger, at de elsker ugepakkerne, så laver vi dem selvfølgelig ikke om. Det vil bare undre mig, hvis det er sådan,” siger han og understreger, at det i bund og grund handler om at sætte skolerne mere fri.

”Hvis skolelederne er glade for ugepakkerne, så vil jeg gerne have diskussionen med dem om, hvad vi så kan gøre for give dem bedre mulighed for faglig ledelse, for mit indtryk er, at det bare ikke kører alle steder”.