Politisk begejstring for ny lokalaftale

På Københavns Rådhus står politikerne klar med deres lykønskninger til de københavnske lærere. Nu håber politikerne, at vejen er banet for en fortsat positiv udvikling af den københavnske folkeskole.

”Jeg er meget lettet. I mine snart tre år som skolepolitiker har det tynget mig, at tiden til at løse undervisningsopgaven ikke har været sikret på en ordentlig måde,” siger Enhedslistens Gorm Anker Gunnarsen, som især håber, at aftalen kan være med til at styrke den demokratiske kultur på skolerne.

Også Socialdemokraterne på Københavns Rådhus er glade for den nye aftale. Ifølge Jonas Bjørn Jensen har forhandlingsforløbet taget for meget fokus fra andre ting. Han håber, at alle nu kan komme godt videre.

”Det er så godt, at der er kommet en aftale. Der er nu klart bedre rammer for samarbejdet mellem lærere, ledere og forvaltning, end der var før med Forståelsespapiret,” siger han og tilføjer, at han ligesom mange andre har forsøgt at spille konstruktivt ind og lagt pres på for at finde en løsning, hvor der var uenighed.

Langt optræk

Forhandlingerne om lokalaftalen startede i foråret og har i alt varet mere end seks måneder. Undervejs brød forhandlingerne sammen, men i løbet af de seneste 14 dage er det lykkedes parterne at nå til enighed om en aftale, der i store træk gælder fra 1. november.

Københavns Lærerforening har hele tiden arbejdet for at få en reel lokalaftale som erstatning for Forståelsespapiret, men mødte ikke opbakning til ønsket, hverken fra forvaltning eller et stort flertal på Københavns Rådhus. Det til trods for, at der længe har været store forskelle på skolernes måde at tolke Forståelsespapiret på. Nogle skoleledere valgte at se igennem fingrene med, hvor lærerne forberedte sig, mens andre fastholdte Forståelsespapirets rammer for fuld tilstedeværelse.

I marts lykkedes det at samle et politisk flertal på rådhuset, der bakkede op om at pålægge forvaltningen at indgå en by-dækkende aftale. Det var oprindeligt et forslag fra Enhedslistens Gorm Anker Gunnarsen, der banede vejen for forhandlingerne mellem Børne- og Ungdomsforvaltningen, Skolelederne og Københavns Lærerforening.

Ifølge Gorm Anker Gunnarsen har Enhedslisten siden det tidlige forår arbejdet ihærdigt for få igangsat forhandlingerne om en lokalaftale, der skulle sikre minimumstid til lærernes forberedelse, men de fik ikke opbakning til forslaget. Flere af partierne på Københavns Rådhus tog lange tilløb, før de bakkede op om en lokalaftale, og Jonas Bjørn Jensen (S) erkender i dag, at forløbet kunne have været bedre:

”Vi kom dårligt fra start, fordi der var forskellige politiske udmeldinger, der mudrede debatten,” vurderer han.

Den store forløsning kom ifølge Jonas Bjørn Jensen, da politikerne i børne- og ungdomsudvalget mødtes til et uformelt kaffemøde hjemme hos ham på Nørrebro.

”Vi fik talt om vores visioner for den københavnske folkeskole på en konstruktiv måde, og det gjorde – set med mine øjne – at vi kunne nå frem til et fælles forslag, som endte med at blive vedtaget i Borgerrepræsentationen,” siger Jonas Bjørn Jensen.

Mere fleksibilitet er godt

Med den nye lokalaftale er lærerne ikke bundet til skolen i den samlede arbejdstid, som rammerne i Forståelsespapiret ellers krævede. Det betyder, at lærerne i dialog med skolens ledelse kan vælge at lægge dele af deres forberedelse uden for skolen, når det passer den enkelte bedst.

Det glæder politikerne, som mener, at man dermed har skabt rammerne for en arbejdsplads, der minder om det øvrige arbejdsmarked. På Facebook skrev overborgmester Frank Jensen (S) fredag eftermiddag:

”Mange danskere har i dag fleksibel arbejdstid og behøver ikke være på arbejdspladsen 8-16 hver dag. Nu får lærerne i København også bedre mulighed for fleksibilitet i deres arbejdsliv. Samtidig står det klart, at ledelsesretten gælder i hele lærernes arbejdstid – altså samme vilkår som på enhver anden dansk arbejdsplads”.