Det blev Ingrid Jespersens Gymnasieskole, der vandt en foodtruck for høj valgdeltagelse til hovedstyrelsesvalget i Danmarks Lærerforening.

På bestyrelsesmødet i KLF mandag den 11. december blev der trukket lod blandt de KLF-afdelinger, som havde den højeste valgdeltagelse. Hele 21 arbejdspladser var med i lodtrækningen om besøg af en foodtruck til et arrangement på skolen/arbejdspladsen. Og det blev altså Ingrid Jespersens Gymnasieskoles navn, der var på sedlen, da bestyrelsesmedlem Kjell Nilsson trak en vinder.

Tre fjerdele af medlemmerne på Ingrid Jespersens Gymnasieskole havde brugt deres stemmer ved hovedstyrelsesvalget. Den arbejdsplads i KLF, som havde højst valgdeltagelse, var Heibergskolen, hvor hele 86 pct havde stemt. Den samlede stemmeprocent for hele KLF blev på 41 pct - dette tal inkluderer dog også de stemmeberettigede i fraktion 4, pensionisterne, der denne gang kunne vælge mellem to kandidater til Hovedstyrelsen.

Læs mere om resultatet af hovedstyrelsesvalget her.
 

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.