Professionel kapital – en bedre skole for alle

Det lidt knudrede begreb ”professionel kapital” er et forsøg på at sætte ord og begreber på de faktorer, der kan sikre et godt arbejdsliv og bedre muligheder for at udfolde sin profession. I Københavns Lærerforening ser vi store muligheder i arbejdet med professionel kapital. Men det kræver, at de andre parter omkring skolen – lederne og forvaltningen på Rådhuset – kommer med.

Alle kender problematikken: To skoler, som har nogenlunde samme elevgrundlag og samme lærerressourcer, kan alligevel godt være to meget forskellige arbejdspladser for lærerne. Den ene skole kan været præget af stress, konflikter og højt sygefravær. Mens den anden er karakteriseret ved trygge arbejdsvilkår, godt kollegialt samarbejde og udviklende pædagogik. Og hvor opstår så forskellen? Handler det om et godt arbejdsmiljø? Ja, selvfølgelig. Handler det om god ledelse? Ja, selvfølgelig. Men det handler også om en række andre faktorer, som velfungerende teamsamarbejde, fælles mål, tryghed, anerkendelse, gensidig respekt og gode muligheder for at bruge sine faglige og personlige kompetencer.

Arbejdet med professionel kapital er et forsøg på at udvikle og sætte fælles sprog og begreber på de forhold, som ofte kan være meget diffuse og abstrakte, men som alligevel kan gøre en afgørende forskel på, hvordan man som lærer har det i maven, når man møder ind på skolen om morgenen.

I Københavns Lærerforening har vi arbejdet med begrebet professionel kapital i mere end et år nu. Egentlig blev vi involveret via de gymnasier, som også har grundskoler med lærere i vores forening. Men erfaringerne var så gode, at vi har gjort, hvad vi kunne, for at udbrede arbejdet til de københavnske folkeskoler.

For mig er det vigtigt, at professionel kapital ikke bare bliver endnu et smart projekt, som skal trækkes ned over hovedet på de københavnske lærere. Erfaringerne viser tværtimod, at man via arbejdet med professionel kapital har formået at rydde ud i nogle af de skrivebordsprojekter, som vi i forvejen slås med til hverdag. Simpelthen fordi de deltagende lærere har betragtet dem som i bedste fald ligegyldige – i værste fald som en hindring for det gode samarbejde og kvalitet i undervisningen.

Professionel kapital skal tage udgangspunkt i den enkelte lærer og den enkelte skole. Og arbejdet skal være drevet af lærere og ledere med afsæt i skolens hverdag. Vores opgave som organisation skal være at sætte rammer og begreber for udviklingen. Men vi skal som sagt have skolens andre parter med. Jeg mærker heldigvis åbenhed overfor tankerne blandt politikerne på Rådhuset. Og jeg vil bruge mange kræfter på at skabe fælles opbakning, da jeg er sikker på, at det vil betyde en bedre skole.

Forårets trivselsundersøgelse taler sit tydelige sprog om behovet for handling: På 9 ud af 10 parametre er det gået tilbage med trivslen blandt lærerne i København. Og tilsvarende viser den nationale trivselsmåling, at elevernes trivsel er faldet markant i kommunen. Det siger sig selv, at elevernes trivsel hænger tæt sammen med lærernes. Og der er ingen tvivl om, at trivsel er en forudsætning for god undervisning og læring. De udfordringer, vi står med lige nu, bliver ikke løst af en ”trivselspulje”. Der skal mere til. Med begreberne fra professionel kapital, vil vi kunne komme videre.

Vi behøver ikke nødvendigvis at introducere arbejdet med professionel kapital på alle skoler i hele København fra dag et. Man kunne f.eks. udvælge et område i byen til at begynde med og så bruge erfaringerne derfra i det videre forløb. Det afgørende er, at det ikke bliver et frivilligt projekt for skolerne, for så er der risiko for, at kun de skoler, som i forvejen er velfungerende med en høj professionel kapital, vælger at deltage. Vi skal have alle skoler med, hvis det skal give mening. Samt skabe et fælles afsæt for et samlet skolevæsen også i samarbejdet mellem kommune og kreds.

Det er ikke raketvidenskab, og vi skal ikke genopfinde den dybe tallerken. Som sagt er et trygt arbejdsmiljø og god ledelse afgørende for en velfungerende arbejdsplads. Det ved vi allerede. Men gennem arbejdet med professionel kapital kan vi få sat mange flere ord på, hvad det betyder for den enkelte. Vi kan omsætte begreberne til konkret handling. Det samme gælder i forhold til bestemmelserne i A20. Åbenhed omkring planlægningen og retfærdighed og inddragelse i forbindelse med opgaveoversigterne er ikke en selvfølge alle steder.

Gennem arbejdet med professionel kapital er der mulighed for at skabe en ny dialog og sikre medindflydelse steder, hvor døren tidligere har været lukket. Ikke bare til gavn for os som lærere, men også for ledelse og skolevæsnet i Københavns Kommune.

En god folkeskole bygger stadig på, at der er sammenhæng mellem de ressourcer og rammer, kommunen stiller til rådighed, og de opgaver, vi som lærere forventes at løse. Det skal vi holde fast i. Men mine ambitioner rækker videre. Hvis vi gennem arbejdet med professionel kapital kan skabe et bedre professionelt råderum for lærerne og dermed gøre lærerlivet bedre, er der ingen grund til at tøve. Det håber jeg, at alle parter kan være enige om.